Symptomer ved Alzheimers sygdom

Intro

Lars og hans kone Marie har været gift i over 40 år. Selvom de har haft deres del af op- og nedture, har de altid haft et kærligt og støttende forhold. Men i de seneste måneder har Marie bemærket nogle ændringer i Lars’ adfærd, som har gjort hende bekymret.

Lars er begyndt at glemme nogle simple dagligdags ting, som hvor han har lagt sine nøgler, eller endda navnet på deres nabo, som de har kendt i årevis. Han gentager ofte de samme historier og er blevet usædvanligt stille under sociale sammenkomster, hvor han nogle gange endda trækker sig helt tilbage. Lars har også haft svært ved at udføre opgaver som at styre økonomien og de huslige pligter. Disse ændringer i Lars’ adfærd har gjort Marie bekymret, især når de bliver ældre.

Selvom Lars ikke er blevet diagnosticeret med Alzheimers eller nogen anden form for demens, har Marie bemærket nok ændringer til at mistænke, at noget kan være galt. Hun beslutter sig for at tale med Lars’ læge, som foretager en grundig evaluering og deler information om de tidlige symptomer på Alzheimers. Sammen med lægen udvikler de en plejeplan, der omfatter løbende overvågning, rådgivning og kognitive stimuleringsaktiviteter.

Takket være Maries opmærksomhed og proaktive tilgang er Lars i stand til at få den støtte, han har brug for til at håndtere sine tidlige Alzheimers-symptomer. Han er en af de anslåede 87.000 danskere på 65 år eller derover, som måske lever med demens, herunder Alzheimers sygdom. Alzheimers sygdom, en tilstand, der rammer en betydelig del af den danske befolkning, især kvinder, der tegner sig for lidt mere end 60% af de registrerede demenstilfælde.

Kort om Alzheimers sygdom

Alzheimers sygdom er den mest almindelige årsag til demens og tegner sig for omkring 2/3 af alle tilfælde.
Risikoen for at udvikle Alzheimers sygdom stiger med alderen, og ca. 20% af alle over 90 år bliver ramt.
Årsagen til Alzheimers sygdom kendes ikke fuldt ud, men forskere har identificeret ændringer i hjernen relateret til opbygningen af beta-amyloid proteinplaques og tau-tangles, samt et fald i neurotransmitteren acetylcholin.
Risikofaktorer for Alzheimers sygdom omfatter forhøjet blodtryk, diabetes og rygning.
Der findes i øjeblikket ingen kur mod Alzheimers sygdom, men der findes medicin, som midlertidigt kan forbedre symptomerne ved at forhindre nedbrydningen af acetylkolin i hjernen. Disse medikamenter virker dog ikke på alle og kan ikke helbrede sygdommen.

De tidlige tegn: Hukommelsesforandringer, der forstyrrer dagligdagen

Forestil dig Jane, en pensioneret skolelærer, der står forvirret i sit køkken en tirsdag eftermiddag. Hun har lavet sin berømte lasagne i årtier, men i dag kan hun ikke huske det næste trin. På det seneste har hun glemt vigtige datoer, som sit barnebarns fødselsdag. Og hun gentager ofte det samme spørgsmål, selv om hun får et svar hver gang. Jane stoler mere og mere på sin datter og på hjælpemidler som klistermærker til at støtte hukommelsen ift. ting og aktiviteter, hun før klarede alene.

Mens det er almindeligt at glemme navne eller aftaler og huske dem senere, forstyrrer Janes hukommelsestab hendes daglige liv – et vigtigt tidligt tegn på Alzheimers. Hvis du eller en, du holder af, oplever udfordringer med planlægning eller problemløsning, f.eks. problemer med at følge en opskrift eller holde styr på regninger, er det vigtigt at være opmærksom, da det også kan være advarselssignaler om Alzheimers.

Øget glemsomhed og forvirring – dette er et af de mest almindelige tidlige tegn på Alzheimers.
Vanskeligheder med at tage ny information til sig
Tilbagetrækning fra sociale aktiviteter
Problemer med sprog og ræsonnement
At miste det “store overblik” af syne
Forlægge eller miste ting
Nedsat eller dårlig dømmekraft
Ændringer i personligheden
Vanskeligheder med at udføre velkendte opgaver
Ændringer i humør eller adfærd
Vanskeligheder med problemløsning eller beslutningstagning
Problemer med tal eller med at følge en plan
Forvirring med tid og sted
Vanskeligheder med at forstå og navigere i det fysiske rum
Vanskeligheder med visuel information, såsom at læse eller identificere farver eller genstande
Dårligt eller nedsat opmærksomhedsniveau
Ændringer i pleje eller hygiejne
Vanskeligheder med at finde de rigtige ord til at udtrykke sig med
Vanskeligheder med at tilpasse sig forandringer
Personlighedsændringer, som f.eks. at blive bange, mistænksom, deprimeret eller ængstelig.

Alzheimeren forværres: At navigere i stigende forvirring

Et par måneder senere er Janes symptomer blevet mere mærkbare. Hun farer ofte vild, når hun kører til den lokale købmand – en rute, hun har fulgt i årevis. Hun kæmper med at holde styr på de månedlige regninger og har svært ved at følge med i sine yndlingsserier på tv, hvor hun ofte glemmer, hvad der skete i tidligere afsnit.

I modsætning til lejlighedsvise aldersbetingede svigt som at have brug for hjælp til at bruge en mikrobølgeovn eller optage en tv-udsendelse, er Janes øgede vanskeligheder med at udføre velkendte opgaver et tydeligt tegn på Alzheimers progression. Andre tegn på dette stadie omfatter forvirring over tid og sted, at miste overblikket over datoer og årstider og problemer med at forstå noget, hvis det ikke sker med det samme.

Midtvejssymptomer: At navigere i ændringer i humør og adfærd

Efterhånden som Alzheimers sygdom skrider frem, undergår Janes adfærd dramatiske forandringer. Den engang så rolige og fattede skolelærer bliver hurtigt ophidset og impulsiv. Hun begynder også at opleve vrangforestillinger og hallucinationer – at se eller høre ting, der ikke er der. Disse psykotiske symptomer ved Alzheimer sygdommen, er foruroligende for Jane og hendes nærmeste, og er almindelige indikatorer på sygdommens udvikling.

Hukommelsestab, herunder at glemme personlige detaljer som sit eget navn, navnet på en ægtefælle, en ven eller en anden person, man holder af.
Tab af evnen til at ræsonnere og forstå årsag og virkning.
Flere problemer med daglige opgaver, såsom påklædning og pleje.
Ændringer i humør og adfærd, herunder uro og impulsivitet.
Vrangforestillinger og hallucinationer, som kan få dem til at tro på ting, der ikke er sande.
At vandre og fare vild.
Problemer med at genkende kendte personer og steder.
Øget risiko for ulykker, såsom fald.
Vanskeligheder med at spise og drikke, hvilket kan medføre vægttab.
Tale- og sprogvanskeligheder.
Gentagende eller tvangspræget adfærd.
Vanskeligheder med at sove om natten.
Inkontinens, dvs. problemer med at kontrollere tarm og blære.
Et øget behov for hjælp til daglige aktiviteter.
Nedsat retningssans, hvilket kan få dem til at fare vild selv på velkendte steder.

Symptomer i det sene stadie: Alvorlig kognitiv og fysisk tilbagegang

I de sene stadier af sygdommen forværres Janes evne til at kommunikere hurtigt. Hun mister bevidstheden om sine omgivelser og oplever et betydeligt vægttab på grund af nedsat appetit. Janes fysiske helbred forværres også, og anfald bliver hyppigt forekommende. Hun mister kontrollen over sine blære- og tarmfunktioner, hvilket er et bekymrende symptom, der yderligere komplicerer plejen af hende.

Manglende evne til at kommunikere, både verbalt og nonverbalt.
Ingen bevidsthed om omgivelserne eller miljøet omkring dem.
Synkebesvær og tab af appetit, hvilket fører til vægttab og underernæring.
Vanskeligheder med mobilitet, herunder at gå, sidde og stå.
Øget risiko for infektioner, såsom urinvejsinfektioner eller lungebetændelse.
Inkontinens, dvs. problemer med at kontrollere tarm og blære.
Kramper, muskelstivhed og andre fysiske komplikationer.
Søvnforstyrrelser, herunder at være vågen og rastløs om natten og sove om dagen.
Nedsat evne til at genkende kendte ansigter og aktiviteter.
Øget forvirring, aggressivitet og ofte modstand mod pleje.
Manglende evne til at udføre simple opgaver som at sidde, stå og gå.
Kræver pleje døgnet rundt og hjælp til alle aktiviteter i dagligdagen.
Behovet for hospicepleje, såsom smertebehandling og komfortforanstaltninger.
En øget risiko for fald, knoglebrud og andre skader.

Tidlig opsporing og muligheden for hjælp: Vejen til bedre håndtering

Alzheimers er en fremadskridende sygdom, men tidlig opdagelse af symptomer kan åbne op for behandlinger, der kan hjælpe med at forsinke udviklingen. Den diagnostiske proces involverer typisk test af mental status og billeddannelse af hjernen for at afgøre, om disse symptomer skyldes Alzheimers.

Hvis du eller en i dit netværk oplever symptomer, der ligner Janes, er det vigtigt at søge læge. Regelmæssig kontrol hos egen læge, især for personer i højrisikogrupper, er afgørende. Alzheimerforeningen kan være en stor hjælp og tilbyder bl.a. viden om den nyeste viden om sundhed, forebyggelse og inspiration til et bedre liv med demens, adgang til onlineforelæsninger og netværksgrupper for mennesker og deres pårørende, der for nylig har fået stillet en demensdiagnose samt mulighed for at tage en rådgiver med til møder med offentlige myndigheder for at få ekspertvejledning og -rådgivning.

Øge bevidstheden og fremme forskningen: Vores kollektive rolle

Ud over tidlig opdagelse og at søge hjælp kan det gøre en stor forskel at udbrede kendskabet til Alzheimers symptomer og deres konsekvenser. Ved at dele information om Alzheimers kan vi hjælpe andre med at genkende de tidlige tegn og søge hjælp tidligere. Deltagelse i kliniske forsøg kan også bidrage til at fremme forskningen i Alzheimers. Opdagelsen af nye behandlinger, og potentielt en kur, afhænger af denne vigtige forskningsindsats.

Overvej at støtte Alzheimers forskning og plejeorganisationer ved at blive en månedlig donor. Dit bidrag kan give afgørende støtte til berørte personer, fremme forskning og forbedre plejemuligheder, herunder pleje i hjemmet, dagcentre for voksne og hospicepleje.

Egenomsorg for omsorgspersoner: Et vigtigt aspekt af rejsen

Til sidst må vi ikke glemme plejepersonalet, som påtager sig det enorme ansvar at tage sig af dem med Alzheimers. At reducere stress og praktisere egenomsorg er afgørende for disse plejere. Egenomsorg er ikke en luksus – det er en nødvendighed. At balancere kravene til pleje med behovet for personlig velvære er afgørende for at bevare modstandskraften på denne rejse.

I historien om Alzheimers er det vigtigt at huske på, at hver enkelt persons rejse er unik. Symptomernes udvikling kan variere, men behovet for tidlig opsporing, medicinsk rådgivning og støtte er universelt. Når vi navigerer i dette udfordrende terræn, så lad os fortsætte med at sprede bevidsthed, fremme forskning og frem for alt vise medfølelse med dem, der er på denne rejse.

Sammenfatning

Tidlig opdagelse af Alzheimers symptomer er afgørende for håndteringen af sygdommen. Det giver mulighed for rettidig indgriben og planlægning, og det kan forbedre livskvaliteten betydeligt for dem, der er ramt af sygdommen, og deres pårørende.

Lars’ historie er en historie af mange. I takt med at den forventede levealder fortsætter med at stige i Danmark, forventes antallet af danskere med demens at stige i de kommende årtier, med et skøn på næsten 50.000 registrerede tilfælde af demens i 2030. Det er derfor vigtigt at uddanne sig i symptomerne på Alzheimers og søge lægehjælp, når det er nødvendigt.

At leve med Alzheimers er ikke let. Men med et støttende netværk og plejeteam og ordentlig planlægning kan de, der lever med Alzheimers, ligesom Lars, fortsætte med at leve et tilfredsstillende liv på trods af deres sygdom.

Husk, at Alzheimers ikke definerer en person. Bag symptomerne, bag sygdommen, er der et menneske med en historie. Ligesom Lars er hvert individ mere end deres tilstand. De er fædre, mødre, søskende, venner og naboer. De er en del af vores samfund, en del af vores historie, og de har brug for vores forståelse og støtte.

Klinik for Kognitiv og

Metakognitiv Terapi