Psykolog Skanderborg

Binaurale beats - og hvordan lyd kan påvirke os psykisk

Binaurale beats er en illusion. Den binaurale lyd er et produkt, af kombinationen af 2 forskellige lyde med 2 forskellige hertz frekvenser.  

Hjernebølger beskrives i form af Hertz (Hz). Enhver hjerneaktivitet kan kobles til en bestemt Hz-værdi

Tanken bag binaurale rytmer, er at man kan styrke en bestemt hjerneaktivitet (eks. koncentration) ved at høre den Hz-værdi som knytter sig til aktiviteten. Koncentration har en Hertzværdi i området 15-40 Hertz. Hypotesen er, at koncentration kan styrkes ved at udsætte hjernen for netop den frekvens gennem binaurale rytmer.

Hvad er binaurale beats / binaurale rytmer

Binaural beats, eller binaurale slag på dansk, er det fænomen, hvor man hører 2 toner med forskellig frekvens i hver sit øre. F.eks. vil en 200 Hz lyd i det højre øre kombineret med 220 Hz i venstre øre skabe illusionen af en 3. tone på 20 Hz. Binaurale beats benytter sig af hjernens tendens til at skabe helhed ud af  forskellen mellem de to toner. Når man taler om en binaural rymte på eks. 40 Hz, er det altså en lyd som ikke eksisterer uafhængigt af hjernens måde at samfatte indtryk på.

Historien bag binaurale rytmer

Binaural beats, eller binaurale rytmer på dansk, er det fænomen, hvor man hører 2 toner med forskellig frekvens i hver sit øre. F.eks. vil en 200 Hz lyd i det højre øre kombineret med 220 Hz i venstre øre skabe illusionen af en 3. tone på 20 Hz. Binaurale beats benytter sig af hjernens tendens til at skabe helhed ud af  uoverensstemmelser mellem toner og rytmer. Når man taler om en binaural rymte på eks. 40 Hz, er det altså en lyd som ikke eksisterer uafhængigt af hjernens måde at sammenfatte indtryk på.

Historisk har binaurale beats været først beskrevet i 1839 af Heinrich Dove (1803-1879).

Henrich Dove var direktør for det meteorologiske institut i Berlin, og havde en særlig forkærlighed for bl.a. drejningslove for vinden samt varmens fordeling på jordens overflade og dets konsekvenser for bl.a. dannelse af vinde.

Heinrich Dove (1803-1879)

Heinrich Wilhelm Dove

Hjernebølger - typer

Når man taler om hjernebølger, skelnes der mellem hertz-zoner. De forskellige hertz-zoner, optræder ved forskellige aktiviteter, eks. meditation og REM søvn.

Hvilke aktiviteter knyttes til de forskellige hjernebølger?

Forstil dig følgende aktivitet. Du læser en bog lige før sengetid, mærker trætheden komme krybende, lukker bogen, slukker lyset og lægger dig til rette. Langsomt kommer søvnende rullende. Forskellige billeder og let-flydende tanker hvirvler forbi din bevidsthed. Ikke længe efter glider du ned i en dyb søvn. Beskrevet i ‘hjernebølger’ går hjernens hertz fra lave betabølger (læsning) til alphabølger (indre fokus)  og thetabølger (levende fantasi og  tiltagende ikke-styrede og fritflydende tanker) og slutteligt til deltabølger (den dybe drømmeløse søvn). 
Hjernebølger beskrives ofte som områder på et spektrum gående fra lige over 0 Hertz til 80+ Hertz. 
 
Infra-lav: <0.5 Hz – også kendt som Slow Cortical Potentials, menes at de hjernebølger som danner fundament for mere veludviklede funktioner i hjernen.

Gamma: 30-80 Hz – Koncentration og problemløsning. Gamma hjernebølger  er de hurtigste hjernebølger.

Beta: 12-40 Hz – Beta hjernebølger er en af de hurtigste hjernebølger, og har 15 til 40 udsving i sekundet. Beta hjernebølger kendetegnes ved, at optræde når man er engageret, aktiv og med en opmærksomhed rettet mod omgivelserne.

Alpha: 9-14 Hz – Modsat beta har alpha hjernebølger en langsommere frekvens med et kraftigere udslag. Alpha hjernebølger har 9 til 14 udsving pr. sekund, og optræder ved en afslappet opmærksomhed. Alpha hjernebølger  optræder f.eks.  ved meditation, eller hvis man eks. har siddet til undervisning og nu tager en afslappet gåtur i en park eller lignende.

Theta: 4-8 Hz – Theta hjernebølger optræder ved dagdrømme og dyb meditation. En tilstand med Theta hjernebølger finder man eks. på køreturen, hvor man ikke husker de sidste 4 km. man har kørt. Samlignes Beta og Theta tilstande, vil Beta hjernebølger være mere fremtrædende ved den ukendte landevej kontra Theta hjernebølger som vi finder ved den velkendte køretur til arbejdet eller fritidsinteressen. Thata hjernebølger beskrives også som den frekvens hvor levende fantasi, intuition og tanker som ikke når bevidstheden bor. 

Delta: 1-4 Hz – Delta hjernebølger er de langsomste hjernebølger (hvis vi ser bort fra infra-lav) og den hjernebølge med den største afstand mellem top og bund når de måles. Delta bølger finder man ved den dybeste søvn uden drømme. 

Virker binaurale beats eller er det bare en spændende hypotese uden egentlig videnskabelig bevis?

Effekten af binaurale beats har været diskuteret, og der har været en vis skepsis om det ikke bare er pseudo-videnskab med overvejende placeboeffekt og ringe selvstændig nytte. Der er dog over årene kommet videnskabelig forskning som understøtter hypotesen om effekt af binaurale rytmer.

Binaurale beats: fokus og opmærksomhed

I 2015 undersøgte Lorenza Colzato og hans hold effekten af binaurale rytmer på opmærksomhed over tid. Spørgsmålet var, om rytmerne kunne hjælpe med at 1/ sortere irrelevant information fra og 2/ kunne hjælpe med at skærpe opmærksomhed ift. et afgrænset datasæt ift. en kontrolgruppe som skulle holde fokus uden hjælp fra binaurale rytmer.

Forsøget viste, at gruppen med 40 Hz binaurale rytmer 3 minutter før en opmærksomhedsopgave, ikke var bedre til at frasortere irrelevant information (1) men var bedre til at (2) skærpe opmærksomhed ift. et valgt fokusområde.

Lyd og neurokemikalier

Forskning har vist, at lyd påvirker produktionen af dopamin og acetylkolin. Dopamin og acetylkolin er neurotransmittere som sender kemiske beskeder mellem nerveceller i hjernen og derfra videre til resten af kroppen.

Dopamin fremhæves som værende muligvis et af de mest centrale molekyler for motivation, men  spiller også en rolle ift. 

  • Humør
  • Hukommelse og indlæring
  • Arousal og søvn
  • Bevægelse
  • Beløning.
  • Opmærksomhed.
  • Kognition og adfærd

Acetylkolin spiller en rolle i kognitive funktioner som
hukommelse og opmærksomhed. Ved en nedsat mængde af acetylkolin i hjernen øges risikoen for eks.  udvikling af Alzheimers sygdom

 

Hvordan kan binaurale rytmer bruges?

Binaurale beats bl.a. kan bruges til, at varme opmærksomheden op ligesom opvarmning kan bruges ved motion. At skærpe sin opmærksomhed er ikke en øjeblikkelig enten-eller, men kan ses som en gradvis proces. Ved at benytte eks. 40 Hz 5 minutter inden det egentlige arbejdes om kræver opmærksomhed begynder, er tanken at man lettere kan glide over i en flow-tilstand med øget koncentration og opmærksomhed. Det samme vil muligvis kunne gælde andre tilstande som eks. meditation eller  søvn. 
Binaurale beats bør  ses som et supplement til, at styrke den mentale aktivitet, på linje med opvarmning som supplement til motion.