Psykolog Skanderborg

Atypisk autisme - når børn og unge har en autisme spektrum forstyrrelser 

Indholdsfortegnelse

Atypisk autisme er en betegnelse for en undertype af autismespektrumforstyrrelser (ASD), der er karakteriseret ved mildere symptomer og senere debut.

Atypisk autisme, også kendt som en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, der ikke er specificeret på anden vis (PDD-NOS), diagnosticeres, når en person udviser nogle, men ikke alle de typiske symptomer på autisme.

Dette kan omfatte vanskeligheder med social interaktion, kommunikation og gentagende adfærd, men kan også omfatte andre unikke træk, som ikke passer præcist ind i de typiske diagnosekriterier for ASD.

Selv om atypisk autisme kan indebære nogle udfordringer for den enkelte og dennes familie, kan en tidlig diagnose og indgriben bidrage til at forbedre resultaterne og livskvaliteten.

Diagnosen autisme

Den internationale klassifikation af sygdomme, 11. udgave (ICD-11) anerkender autismespektrumforstyrrelser (ASD) som en enkelt diagnostisk kategori i stedet for at opregne specifikke undertyper.

ASD omfatter imidlertid en bred vifte af symptomer, adfærd og niveauer af funktionsnedsættelse. Her er en liste over de primære kendetegn ved ASD sammen med en kort beskrivelse af hvert kendetegn:

  1. Vedvarende mangler i social kommunikation og social interaktion:

  • Vanskeligheder med verbal og nonverbal kommunikation

  • Udfordringer med at udvikle, vedligeholde og forstå relationer

  • Kæmper med social-emotionel gensidighed, såsom at dele følelser, interesser eller affekter

 

  1. Begrænsede, gentagne mønstre af adfærd, interesser eller aktiviteter:

  • Stereotyp eller gentagende tale, motoriske bevægelser eller brug af genstande

  • Overdreven fastholdelse af rutiner, ritualer eller modstand mod forandringer

  • Stærkt begrænsede og fikserede interesser, der kan være unormale i intensitet eller fokus

  • Hyper- eller hypo-reaktivitet over for sensorisk input, såsom negative reaktioner på bestemte lyde, teksturer eller usædvanlig interesse for sensoriske aspekter af omgivelserne

ICD-11 understreger vigtigheden af at tage hensyn til individets udviklingsniveau og kulturelle kontekst, når man vurderer tilstedeværelsen og sværhedsgraden af ASD-symptomer. ASD kan desuden være ledsaget af intellektuel svækkelse, sproglige svækkelser eller andre medicinske eller genetiske tilstande. ASD-symptomernes sværhedsgrad kan variere fra mild til alvorlig, og behovet for støtte kan variere betydeligt fra person til person.

Atypisk autisme: en unik variant af autismespektrumforstyrrelser

Atypisk autisme er en unik variant af autismespektrumforstyrrelser, som kræver en særlig opmærksomhed og forståelse. Helt centralt for atypisk autisme er, at den først viser sig efter 3-års alderen i modsætning til andre autismetyper.

Det er en tilstand, der rammer børn og unge, og som ofte viser vanskeligheder med social interaktion, adfærd og tale. I modsætning til andre former for autisme kan atypisk autisme være vanskelig at diagnosticere, da den måske ikke passer til de typiske kriterier for infantil autisme.

Men med viden om autisme og dens forskellige former kan forældre til børn med atypisk autisme bedre forstå deres barns behov og yde den rette støtte. I denne artikel vil vi dykke dybere ned i de indviklede detaljer ved atypisk autisme og udforske symptomer, årsager og behandlingsmuligheder.

Forskellen på infantil autisme og atypisk autisme

Infantil autisme og atypisk autisme er begge former for autismespektrumforstyrrelser (ASF), men de adskiller sig fra hinanden i henhold til diagnosticeringskriterierne i ICD-11.

Infantil autisme, også kendt som klassisk autisme, er en alvorlig form for ASF, der normalt diagnosticeres i barndommen. ICD-11 beskriver infantil autisme som en tilstand, der er kendetegnet ved vedvarende vanskeligheder med social kommunikation og interaktion samt begrænsede og gentagne adfærdsmønstre og interesser. Disse symptomer skal være til stede fra tidlig barndom, og de skal have en betydelig indvirkning på en persons funktionsevne.

Atypisk autisme er en mindre alvorlig form for ASF, hvor de diagnostiske kriterier er mindre restriktive end ved infantil autisme. ICD-11 beskriver atypisk autisme som en tilstand, der er kendetegnet ved nogle af de samme symptomer som infantil autisme, men hvor symptomerne måske ikke er så udtalte eller ikke opfylder alle de diagnostiske kriterier for infantil autisme. Atypisk autisme kan også være en diagnose, der stilles, når en person har symptomer på ASF, men ikke passer ind i andre ASF-diagnoser.

Infantil autisme:

  • En alvorlig form for autismespektrumforstyrrelse (ASF)
  • Den viser sig før 3-års alderen.
  • Normalt diagnosticeret i barndommen
  • Kendetegnet ved vedvarende vanskeligheder med social kommunikation og interaktion
  • Begrænsede og gentagne adfærdsmønstre og interesser
  • Disse symptomer skal være til stede fra tidlig barndom
  • Symptomerne skal have en betydelig indvirkning på en persons funktionsevne

Atypisk autisme:

  • En mindre alvorlig form for ASF
  • Den viser sig først tillstrækkeligt efter 3-års alderen.
  • Diagnostiske kriterier er mindre restriktive end ved infantil autisme
  • Kan være en diagnose, der stilles, når en person har symptomer på ASF, men ikke passer ind i andre ASF-diagnoser
  • Kendetegnet ved nogle af de samme symptomer som infantil autisme, men hvor symptomerne måske ikke er så udtalte eller ikke opfylder alle de diagnostiske kriterier for infantil autisme

Diagnosen atypisk autisme

Diagnostiske kriterier for atypisk autisme, som defineret i den internationale klassifikation af sygdomme, 11. revision (ICD-11):

  1. Vedvarende vanskeligheder med social kommunikation oginteraktion i sociale sammenhænge, som ikke kan forklares ved generelle udviklingsforsinkelser

  2. Begrænsede, gentagne adfærdsmønstre, interesser eller aktiviteter, som ikke skyldes generelle udviklingsforsinkelser

  3. Symptomerne skal være til stede i den tidlige barndom, men kan først vise sig fuldt ud senere

  4. Med symptomerne kommer klinisk signifikant svækkelse af sociale, erhvervsmæssige eller andre funktionsområder

  5. Symptomerne må ikke bedre kunne forklares ved en anden neuroudviklingsforstyrrelse eller psykisk lidelse

Det er vigtigt at bemærke, at diagnosen atypisk autisme ikke er en formel diagnose i DSM-5 eller ICD-11, men ofte bruges til at beskrive personer, der har nogle autismelignende symptomer, men som ikke opfylder kriterierne for en formel autismediagnose.

 

Det kan være en udfordring at diagnosticere atypisk autisme på grund af de subtile symptomer

Eksempler på de subtile symptomer, der kan gøre det vanskeligt at diagnosticere atypisk autisme:

  1. Vanskeligheder med social interaktion, såsom at få øjenkontakt, reagere på sociale signaler eller dele følelser med andre

  2. Gentagende adfærd eller rutiner, f.eks. at stille legetøj på række eller følge en streng tidsplan

  3. Sensorisk følsomhed, f.eks. ubehag ved visse teksturer eller lyde

  4. Vanskeligheder med verbal kommunikation, f.eks. at forstå og bruge sproget korrekt, eller vanskeligheder med nonverbale signaler som ansigtsudtryk eller kropssprog

  5. snævre interesser eller intensivt fokus på specifikke emner eller aktiviteter

  6. Vanskeligheder med den eksekutive funktion, såsom planlægning og organisering af opgaver

  7. Vanskeligheder med abstrakt tænkning og forståelse af humor eller sarkasme

Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle personer med atypisk autisme vil udvise disse symptomer, og at symptomernes sværhedsgrad kan variere meget fra person til person.

Ofte misforstået og overset

Atypisk autisme er ofte misforstået og overset, hvilket betyder, at mange børn og unge mennesker ikke får den støtte, de har brug for.

Det kan være svært at diagnosticere, da det måske ikke passer til de typiske kriterier for infantil autisme. Denne unikke variant af autismespektrumforstyrrelser kræver opmærksomhed og forståelse fra både forældre, nærmeste netværk og sundhedsfagligt personale.

Ved at få en bedre forståelse af atypisk autisme og dens symptomer, årsager og behandlingsmuligheder kan der ydes passende støtte til dem, der har mest brug for det.

Symptomer på, og vanskeligheder ved, atypisk autisme

  1. Vanskeligheder med social interaktion: Børn med atypisk autisme kan have svært ved at indgå i sociale interaktioner med andre, f.eks. ved at skabe øjenkontakt, reagere på sociale signaler og dele følelser.

  2. Gentagende adfærd: Atypisk autisme kan få børn til at udvise gentagende adfærd, f.eks. vugge frem og tilbage, klappe med hænderne eller gentage ord eller sætninger.

  3. Sensoriske følsomheder: Børn med atypisk autisme kan opleve øget følsomhed over for visse sensoriske stimuli, såsom høje lyde, skarpt lys eller visse teksturer.

  4. Forsinket tale- og sprogudvikling: Børn med atypisk autisme kan have problemer med tale- og sprogudviklingen, f.eks. forsinket sprogtilegnelse, vanskeligheder med at føre en samtale og udfordringer med at forstå og bruge nonverbal kommunikation.

  5. Vanskeligheder med overgange: Børn med atypisk autisme kan have svært ved overgange, f.eks. ved at gå fra en aktivitet eller et miljø til et andet, og de kan blive oprevet, ængstelige eller udbrændte, når rutinerne forstyrres.

Aspergers syndrom kan være en form for atypisk autisme

Aspergers syndrom blev tidligere betragtet som en særskilt diagnose i forhold til autisme, men er nu anerkendt som en form for autismespektrumforstyrrelse (ASD) i den internationale klassifikation af sygdomme, 11. revision (ICD-11). Mennesker med Aspergers syndrom kan have vanskeligheder med social samspil, kommunikation og gentagende adfærd eller interesser i lighed med andre former for ASD.

ICD-11 definerer ASD som en neuroudviklingsforstyrrelse, der er karakteriseret ved vedvarende vanskeligheder med social kommunikation og social interaktion i flere sammenhænge samt begrænsede, gentagne adfærdsmønstre, interesser eller aktiviteter. Sværhedsgraden af symptomerne kan variere meget blandt personer med ASD og kan kræve forskellige niveauer af støtte.

Det er vigtigt at bemærke, at udtrykket “Aspergers syndrom” ikke længere anvendes i ICD-11, men de karakteristika, der er forbundet med det, betragtes stadig som en del af den bredere ASD-diagnose. 

  1. Diagnose: Atypisk autisme er ikke en formel diagnose i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5) eller i International Classification of Diseases, Eleventh Revision (ICD-11). I stedet bruges det ofte til at beskrive voksne og børn, der har nogle autismelignende symptomer, men som ikke opfylder kriterierne for en formel autismediagnose. Aspergers syndrom blev på den anden side tidligere betragtet som en separat diagnose, men er nu anerkendt som en form for autismespektrumforstyrrelse (ASD) i ICD-11.

  2. Tale og sprog: Personer med atypisk autisme kan have forsinket tale- og sprogudvikling, vanskeligheder med at føre en samtale og udfordringer med at forstå og bruge nonverbal kommunikation i socialt samspil med andre mennesker. I modsætning hertil har personer med Aspergers syndrom typisk gode sproglige færdigheder, men kan have problemer med pragmatiske sprog, f.eks. med at forstå sarkasme eller idiomer.

  3. Intellektuelle evner: Personer med atypisk autisme kan have en bred vifte af intellektuelle evner, fra intellektuel funktionsnedsættelse til intelligens over gennemsnittet. I modsætning hertil har personer med Aspergers syndrom typisk en gennemsnitlig eller over gennemsnittet intelligens.

  4. Gentagende adfærd og interesser: Mens både atypisk autisme og Aspergers syndrom kan involvere gentagne adfærd og interesser, kan disse adfærders specifikke karakter være forskellig. Personer med atypisk autisme kan udvise adfærd som f.eks. vuggende eller håndklappende adfærd, mens personer med Aspergers syndrom kan have mere specifikke eller intense interesser i bestemte emner eller aktiviteter.

  5. Sensoriske følsomheder: Personer med atypisk autisme kan opleve øget følsomhed over for visse sensoriske stimuli, såsom høje lyde, skarpt lys eller visse teksturer. Personer med Aspergers syndrom kan også have sensoriske følsomheder, men de er måske ikke så udtalte som dem, der ses ved atypisk autisme.

Hvad er årsagen til autisme og hvordan udvikler autisme sig
Atypisk autisme er en kompleks neuroudviklingsforstyrrelse, som sandsynligvis skyldes en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer. Ifølge en oversigtsartikel, der er offentliggjort i tidsskriftet Neuroscience and Biobehavioral Reviews, “har nyere undersøgelser identificeret flere gener, der er involveret i synaptisk funktion, hjerneudvikling og regulering af immunsystemet, som kan være forbundet med en øget risiko for at udvikle atypisk autisme. Disse gener er dog ikke den eneste årsag til forstyrrelsen, og andre faktorer, som f.eks. miljømæssige eksponeringer, kan også bidrage.” Derudover har “undersøgelser fundet, at personer med atypisk autisme kan have forskelle i strukturen og forbindelsen mellem visse hjerneområder, der er involveret i social kommunikation og sansebehandling.”

Der er behov for yderligere forskning for at forstå udviklingen af atypisk autisme fuldt ud og identificere effektive behandlinger. Som det konkluderes i oversigtsartiklen, “kompleksiteten af atypisk autisme understreger behovet for tværfaglig forskning og personlige tilgange til diagnose og behandling.” (kilde: Neuroscience and Biobehavioral Reviews).

Atypisk autisme er en kompleks neuroudviklingsforstyrrelse, som sandsynligvis skyldes en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer. Ifølge en oversigtsartikel, der er offentliggjort i tidsskriftet Neuroscience and Biobehavioral Reviews, “har nyere undersøgelser identificeret flere gener, der er involveret i synaptisk funktion, hjerneudvikling og regulering af immunsystemet, som kan være forbundet med en øget risiko for at udvikle atypisk autisme. Disse gener er dog ikke den eneste årsag til forstyrrelsen, og andre faktorer, som f.eks. miljømæssige eksponeringer, kan også bidrage.” Derudover har “undersøgelser fundet, at personer med atypisk autisme kan have forskelle i strukturen og forbindelsen mellem visse hjerneområder, der er involveret i social kommunikation og sansebehandling.”

Der er behov for yderligere forskning for at forstå udviklingen af atypisk autisme fuldt ud og identificere effektive behandlinger. Som det konkluderes i oversigtsartiklen, “kompleksiteten af atypisk autisme understreger behovet for tværfaglig forskning og personlige tilgange til diagnose og behandling.” (kilde: Neuroscience and Biobehavioral Reviews)

Tidlig diagnose ved autisme er vigtig for en effektiv behandling

Tidlig diagnose ved autisme er afgørende for at sikre en effektiv behandling og støtte til personer med autismespektrumforstyrrelser (ASF). Jo tidligere en diagnose stilles, desto tidligere kan der sættes ind med passende behandling og støtte, hvilket kan have en positiv indvirkning på en persons livskvalitet og funktionsevne.

Ifølge en artikel fra Autism Speaks kan tidlig diagnose og intervention føre til bedre resultater for børn med autisme. Børn, der får tidlig intervention, kan opleve forbedringer i deres kommunikation, sociale færdigheder og adfærdsmæssige problemer. En tidlig diagnose kan også hjælpe med at reducere stress og angst hos både barnet og dets familie, da de kan få den nødvendige støtte og behandling.

En undersøgelse fra American Academy of Pediatrics fandt også, at tidlig screening og diagnose af autisme kan føre til en mere effektiv behandling og bedre resultater for børn med autisme. Forskerne konkluderede, at tidlig intervention kan hjælpe med at forbedre kommunikationen, sociale færdigheder og adfærdsmæssige problemer hos børn med autisme.

Det er vigtigt at bemærke, at tidlig diagnose af autisme kan være en udfordring, da symptomerne kan variere meget fra person til person og kan være svære at genkende tidligt i livet. Det er dog stadig vigtigt at være opmærksom på tegn på autisme og søge professionel hjælp, hvis man har mistanke om, at ens barn eller en anden person i ens omgangskreds kan have autisme.

I Danmark er der også fokus på tidlig diagnose af autisme, og der er udviklet retningslinjer for tidlig opsporing og intervention. Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen har udgivet en fælles vejledning om tidlig opsporing og intervention ved autisme, som kan være nyttig for fagfolk og forældre til børn med autisme. Vejledningen beskriver, hvordan man kan identificere tegn på autisme tidligt i livet og giver anbefalinger til, hvordan man kan støtte og behandle børn med autisme.

Det er også vigtigt at bemærke, at tidlig diagnose ikke kun er vigtig for børn med autisme, men også for voksne med autisme. Mange voksne med autisme bliver først diagnosticeret i voksenalderen, hvilket kan føre til en række udfordringer, herunder vanskeligheder med at få adgang til passende behandling og støtte. En tidlig diagnose kan hjælpe med at sikre, at voksne med autisme får den nødvendige støtte og behandling for at kunne leve et fuldt og tilfredsstillende liv.

I alt viser forskning og vejledninger, at tidlig diagnose af autisme er afgørende for at sikre en effektiv behandling og støtte til personer med autismespektrumforstyrrelser. Det er vigtigt at være opmærksom på tegn på autisme og søge professionel hjælp, hvis man har mistanke om, at ens barn eller en anden person i ens omgangskreds kan have autisme.

Behandlingsmuligheder for atypisk autisme

Atypisk autisme, også kendt som en autismespektrumforstyrrelse (ASD) niveau 1, er en kompleks neuroudviklingsforstyrrelse, som kan være vanskelig at diagnosticere og behandle. Tilstanden er karakteriseret ved vanskeligheder med social kommunikation og interaktion samt begrænset og repetitiv adfærd og interesser. Selv om der ikke findes nogen kur mod atypisk autisme, findes der en række behandlingsmuligheder, som kan hjælpe den enkelte med at håndtere sine symptomer og forbedre sin livskvalitet.

  1. Adfærdsterapi: Adfærdsterapi er en almindelig behandlingsmulighed for atypisk autisme. Denne type terapi fokuserer på at lære den enkelte person nye færdigheder og adfærd og hjælpe ham med at udvikle håndteringsstrategier til at håndtere sine symptomer. Anvendt adfærdsanalyse (ABA) er en type adfærdsterapi, som er effektiv til personer med atypisk autisme. ABA-terapi indebærer, at man nedbryder komplekse færdigheder i mindre, mere håndterbare trin og bruger positiv forstærkning til at tilskynde personer til at lære og øve sig i ny adfærd.

  2. Tale- og sprogterapi: Mange personer med atypisk autisme har problemer med verbal kommunikation. Tale- og sprogterapi kan hjælpe personer med at forbedre deres sproglige færdigheder samt deres evne til at forstå og bruge nonverbale signaler som ansigtsudtryk og kropssprog. Tale- og sprogterapi kan også hjælpe personer med atypisk autisme med at udvikle sociale kommunikationsfærdigheder, f.eks. at indlede og opretholde samtaler.

  3. Ergoterapi: Ergoterapi kan hjælpe personer med atypisk autisme med at udvikle de færdigheder, de har brug for til at udføre daglige aktiviteter, såsom påklædning, pleje og spisning. Ergoterapeuter kan også hjælpe personer med atypisk autisme med at udvikle sensoriske integrationsfærdigheder, hvilket kan hjælpe dem med at håndtere sensorisk følsomhed og forbedre deres evne til at behandle sensorisk information.

  4. Medicinering: Selv om ingen medicin kan kurere atypisk autisme, kan medicin bruges til at håndtere nogle af de symptomer, der er forbundet med tilstanden. Medicin kan f.eks. bruges til at håndtere angst, depression og andre psykiske lidelser, der kan forekomme sammen med atypisk autisme.

  5. Teknologi til hjælpemidler: Hjælpemidler kan bruges til at hjælpe personer med atypisk autisme med at kommunikere og interagere med verden omkring dem. For eksempel kan kommunikationsudstyr som tablets og talegenererende udstyr hjælpe personer med atypisk autisme med at kommunikere mere effektivt, mens redskaber til sensorisk integration som vægtede tæpper og støjreducerende hovedtelefoner kan hjælpe personer med at håndtere sensorisk følsomhed.

Det er vigtigt at bemærke, at den bedste behandlingsmetode for atypisk autisme varierer afhængigt af den enkeltes unikke behov og symptomer. En omfattende behandlingsplan bør involvere et tværfagligt team af sundhedspersonale, herunder adfærdsmæssige.

Der findes ingen kur mod atypisk autisme, men behandling kan hjælpe med at håndtere symptomerne og forbedre livskvaliteten

Der findes ingen kur mod atypisk autisme, men der findes forskellige behandlinger, som kan hjælpe med at håndtere symptomerne og forbedre livskvaliteten. Disse behandlinger kan omfatte ergoterapi, medicin og specialundervisning. Det er vigtigt at huske, at hvert barn med atypisk autisme er unikt og kan kræve en anden kombination af behandlinger for at hjælpe dem med at nå deres fulde potentiale. Ved at arbejde tæt sammen med sundhedssystemet og holde sig orienteret om den nyeste forskning kan forældre til børn med autisme sikre sig, at deres barn får den bedst mulige pleje og støtte. 

– Terapi, medicin og støtteordninger kan alle være nyttige

  • Terapi, medicinering og støttetjenester kan alle være utroligt nyttige for børn og unge med atypisk autisme.

  • Ergoterapi kan hjælpe dem med at udvikle vigtige livsfærdigheder.

  • Medicin kan hjælpe med at håndtere symptomer som f.eks. angst og depression.

  • Specialundervisningstjenester kan give dem et støttende miljø, hvor de kan lære og udvikle sig i deres eget tempo.

  • Det er vigtigt at arbejde tæt sammen med fagpersoner  for at finde frem til den bedste kombination af behandlinger for dit barn.

  • Forældre bør holde sig orienteret om den nyeste forskning og søge støtte fra fagfolk for at sikre, at deres barn får den bedst mulige pleje og støtte.

  • Nedbrydning af barrierer omkring atypisk autisme og skabelse af en lysere fremtid for dem, der er berørt af autisme, kræver samarbejde og en fælles indsats.

Vigtigheden ved at opbygge relationer og forstå behovene hos mennesker med atypisk autisme

Atypisk autisme kan have en stor indvirkning på en persons kommunikation, sociale interaktion og adfærdsmønstre. Det er derfor afgørende at opbygge relationer og forstå behovene hos mennesker med atypisk autisme. Det kræver en individuel tilgang, da alle børn og voksne med atypisk autisme er unikke og har forskellige udfordringer og behov.

For at opbygge relationer med mennesker med atypisk autisme er det vigtigt at have tålmodighed og respekt for deres grænser og behov. Det kan også være nyttigt at bruge visuelle hjælpemidler, såsom billeder og symboler, for at hjælpe med at kommunikere og forstå hinanden bedre.

Forældre, lærere og andre fagfolk kan også drage fordel af at lære mere om atypisk autisme og de udfordringer, som personer med denne tilstand kan opleve. Dette kan hjælpe med at skabe en mere forstående og inkluderende tilgang til støtte og behandling.

At opbygge relationer og forstå behovene hos mennesker med atypisk autisme kan hjælpe med at skabe et mere støttende og inkluderende miljø for dem. Det kan også bidrage til at nedbryde de barrierer, der omgiver denne tilstand, og give en lysere fremtid for dem, der er berørt af den.

Kontakt til professionelle for at få hjælp

Hvis man eller ens barn har en diagnose eller mistanke om en diagnose på en tilstand som autisme, kan det være en udfordring at finde ud af, hvor man skal henvende sig for at få hjælp. Der er dog mange professionelle, der kan hjælpe med at give støtte og behandling til personer med autisme og deres familier.

At kontakte en professionel kan være en vigtig første skridt i at få hjælp til at håndtere udfordringerne ved autisme. Man kan starte med at kontakte sin egen læge, som kan henvise til specialiserede sundhedsprofessionelle, der kan hjælpe med at stille en diagnose og tilbyde passende behandling og støtte.

Andre professionelle, der kan hjælpe, inkluderer psykologer, psykiatere, ergoterapeuter og specialpædagoger. Disse fagfolk kan tilbyde forskellige former for behandling og støtte, såsom terapi, medicinering, ergoterapi og specialundervisning.

Det kan også være nyttigt at søge støtte fra lokale organisationer og støttegrupper for personer med autisme og deres familier. Disse organisationer kan tilbyde information, rådgivning og støtte til både personer med autisme og deres pårørende.

At kontakte professionelle for at få hjælp kan være en afgørende første skridt i at håndtere udfordringerne ved autisme. Det er vigtigt at huske, at der er mange forskellige professionelle og organisationer, der kan tilbyde støtte og behandling, og at der er hjælp at få.

Unge og unge med atypisk autisme kan have gavn af støttegrupper og peer-netværk

Unge med atypisk autisme kan have stor gavn af støttegrupper og peer-netværk. Disse grupper giver et sikkert rum, hvor de enkelte kan komme i kontakt med andre, der deler lignende erfaringer og udfordringer. Støttegrupper kan tilbyde følelsesmæssig støtte, praktiske råd og en følelse af fællesskab, som kan være uvurderlig for dem, der lever med atypisk autisme. Peer-netværk kan også give mulighed for social interaktion og udvikling af vigtige sociale færdigheder. 

Konklusion

Atypisk autisme er en kompleks tilstand, som kræver stor opmærksomhed og forståelse. Ved at lære mere om denne tilstand kan forældre bedre støtte deres børn og hjælpe dem med at trives. Med den rette behandling og støtte kan mennesker med atypisk autisme leve et tilfredsstillende liv.

Det er oplagt at blive medlem af Autismeforeningen for at få viden, støtte og vejledning til udfordringerne og mulighederne ved autisme hos en selv eller ens nærmeste.