OCD behandling - når metakognitiv terapi bruges til behandling af OCD
Indholdsfortegnelse
Opsummering
Denne artikel omhandler brugen af metakognitiv terapi (MCT) til behandling af tvangstanker (OCD).
Den forklarer de forskellige typer af kognitive forvrængninger, der er forbundet med OCD, herunder tanke-hændelses-fusion, tanke-handling-fusion og tanke-objekt-fusion.
Artiklen fremhæver også problemerne med ritualer, og hvordan de kan forstærke cyklussen af tvangstanker og tvangshandlinger. MCT indebærer at udfordre disse overbevisninger gennem verbale eller erfaringsbaserede metoder og gradvist udsætte den enkelte for den stimuli som knytter sig til OCD, samtidig med at man støttes i ikke at engagere sig i tvangsadfærd.
Artiklen afsluttes med en diskussion af den rolle, som overbevisninger og copingadfærd spiller i OCD, og hvordan forståelsen af disse faktorer kan forbedre behandlingstiltag for personer med OCD.
Tanker ikke er forudsigelser om fremtiden
Er du træt af at føle dig fanget af dine egne tanker? Kæmper du med tvangstanker, der synes at tage over i dit liv? Hvis ja, er du ikke alene. Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) påvirker millioner af mennesker verden over og får dem til at føle sig fanget i en cyklus af uønskede, påtrængende tanker og gentagende adfærd. Men hvad nu hvis vi fortalte dig, at der findes en behandling, der kan hjælpe dig med at bryde ud af denne cyklus? Kom ind i metakognitiv terapi (MCT), en effektiv tilgang, der hjælper mennesker med OCD med at lære at genkende og udfordre deres tanker, hvilket i sidste ende fører til større frihed og bedre livskvalitet. I denne artikel vil vi undersøge, hvorfor MCT er en god behandlingmetode for OCD, og hvordan den kan hjælpe dig med at komme ud af tvangstankernes greb.
Hvordan man bruger metakognitiv terapi til at behandle OCD - En detaljeret vejledning med trinvise instruktioner
Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) er en tilstand, der rammer millioner af mennesker verden over. En person med OCD bliver plaget af indtrængninger, som er tanker, billeder, følelser og trang. Disse påtrængende tanker, også kaldet tvangstanker, er ofte af voldelig, seksuel eller religiøs karakter og sker mod personens vilje. De kan også være tvivl, der fører til foruroligende adfærd, f.eks. overdreven håndvask eller tvangsmæssig kontrol. Det er dog vigtigt at bemærke, at tvangstanker er normale, og de fleste mennesker rapporterer, at de har dem fra tid til anden. Det er f.eks. normalt at have billeder af uønskede voldelige eller seksuelle handlinger og tanker om at køre ind i en anden bil, mens man kører med høj hastighed.
Hvis du kæmper med OCD, er der håb. I denne artikel giver vi dig en trin-for-trin guide til metakognitiv terapi (MCT) for OCD, en effektiv tilgang, der kan hjælpe dig med at bryde fri af tvangstanken. Uanset om du er en terapeut, der ønsker at inkorporere MCT i din praksis, eller om du er en person, der kæmper med OCD og søger håb, er denne guide til dig. Vi vil undersøge, hvad du kan forvente i terapisessioner, og hvordan du kan anvende principperne i MCT i dit daglige liv. Så lad os dykke ned og opdage kraften i metakognitiv terapi for OCD.
Trin 1 – Hvorfor det virkelige problem ikke er det, du tror
Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) er en tilstand, der kan være belastende og invaliderende for mange mennesker. Roden til problemet er imidlertid ikke de eksterne faktorer, der udløser tvangstanken, såsom forurening, ulykker eller ulåste døre. Det er snarere personens fortolkning af og reaktion på disse tanker, der fører til lidelse og dysfunktion. I de tidlige faser af behandlingen vil en terapeut, der anvender metakognitiv terapi (MCT), hjælpe patienten med at erkende dette ved at stille spørgsmål som: “Er problemet, at huset er forurenet, eller er problemet din tanke om, at det er forurenet?
Målet med trin 1 i MCT for OCD er at hjælpe personen med at forstå, at han/hun ikke er sine tanker. Bare fordi de har en påtrængende tanke, betyder det ikke, at den er sand eller afspejler deres identitet. Psykologen vil vise patienten alternative strategier til at håndtere intrusioner gennem en teknik kaldet løsrevet mindfulness (DM). Distanceret mindfulness er en teknik, der bruges til at træde tilbage fra tankerne i stedet for at neutralisere, transformere, bekymre sig, undertrykke eller gruble over dem. Ved at lære at betragte sine tanker som mentale begivenheder, der kommer og går, kan man bryde ud af cirklen af tvangstanker og tvangstanker.
Ved at fokusere på den enkeltes metakognitive overbevisninger og tankeprocesser hjælper MCT mennesker med at udvikle en mere adaptiv reaktion på deres tanker og følelser. Dette perspektivskifte kan være befriende og styrkende og give en mulighed for at udvikle et mere præcist og afbalanceret perspektiv på tanker og den omkringliggende verden. Gennem MCT kan mennesker med OCD lære at håndtere deres symptomer og forbedre deres livskvalitet.
Trin 2 – Tanker = Sandhed?
1) Tanke-hændelses-fusion (THF)
2) Tanke-adfærd-fusion (TAF)
3) Tanke-objekt-fusion (TOF)
Trin 2 i MCT for OCD indebærer at udforske den rolle, som metakognitive overbevisninger spiller for OCD’s cyklus. Disse overbevisninger, kendt som fusionsoverbevisninger, får personer til at tro, at deres påtrængende tanker er vigtige og kan få visse ting til at ske. Der findes tre typer kognitiv fusion, som kan føre til dysfunktionelle tankemønstre: tanke-hændelses-fusion (THF), tanke-adfærd-fusion (TAF) og tanke-objekt-fusion (TOF).
Tre typer af tankefusion
1. THF, også kendt som tanke-hændelses-fusion, er en type kognitiv forvrængning, hvor en person forbinder sine tanker med eksterne begivenheder og tror, at det at tænke på noget negativt kan øge sandsynligheden for, at det sker. Hvis en person f.eks. tænker på et flystyrt, mens han/hun laver rejsearrangementer, kan han/hun tro, at hans/hendes tanker på en eller anden måde kan forårsage, at flystyrtet sker.
2. TAF eller tanke-adfærd-fusion er en anden type kognitiv forvrængning, hvor en person forbinder sine tanker med handlinger og tror, at det at tænke på noget dårligt svarer til faktisk at udføre det. Hvis en person f.eks. oplever en påtrængende tanke om at skade nogen, kan vedkommende føle, at det at have tanken gør ham lige så skyldig, som hvis han havde begået handlingen.
3. TOF eller tanke-objekt-fusion er en type kognitiv forvrængning, hvor en person forbinder sine tanker med genstande eller ejendele og tror, at hans tanker kan have en betydelig indflydelse på disse ting. Hvis en person f.eks. overvejer at kassere en elsket genstand, kan vedkommende opleve skyldfølelse og opfatte det som et forræderi mod de minder, der er forbundet med genstanden.
En psykolog vil hjælpe klienten med at erkende sammenhængen mellem indtrængende tanker og fusionsoverbevisninger og udfordre disse overbevisninger gennem verbale eller eksperimentelle metoder. Når man udvikler et mere præcist og afbalanceret perspektiv på sine tanker, kan mane bryde ud af cirklen af tvangstanker og tvangstanker.
Trin 3 – Hvordan OCD vedligeholder tvangshandlinger (ritualer)
Trin 3 for MCT for OCD indebærer at tage fat på den rolle, som tvangsadfærd eller ritualer spiller i opretholdelsen af OCD-cyklussen.
- Kompulsionshandlinger er gentagende adfærd som f.eks. fysiske eller mentale ritualer, der har til formål at reducere negative følelser eller forhindre den frygtede trussel fra påtrængende tanker.
- Fysiske ritualer omfatter vask, bestilling, kontrol, berøring af ting og gentagelse af handlinger flere gange.
- Mentale ritualer omfatter at opnå en bestemt sindstilstand, tænke “sikre” tanker, gentage ord og tælle tal samt at undertrykke eller fjerne uønskede tanker.
Problemet med ritualer er, at de øger sandsynligheden for at få flere påtrængende tanker og følelser, hvilket tilskynder til at fortsætte med ritualerne. Ved at udføre ritualer, hver gang en påtrængende tanke opstår, opdager mennesker med OCD ikke, at påtrængende tanker blot er tanker og ikke vigtige. Derfor er psykologens mål at afdække klientens ritualer og udfordre deres urealistiske regler, f.eks. at vaske sig i for lang tid eller tjekke gentagne gange.
MCT hjælper mennesker med OCD med at udvikle alternative strategier til at håndtere deres angst, såsom eksponering og responsforebyggelse (ERP). Gennem gradvis eksponering for frygtede stimuli og ved at forhindre personen i at deltage i tvangsmæssig adfærd lærer man, at angsten til sidst vil aftage af sig selv uden behov for ritualer. Ved at udvikle en mere tilpasningsdygtig reaktion på tanker og følelser kan mennesker med OCD frigøre sig fra tvangstankenes greb, hvilket fører til forbedret livskvalitet.
Hvad er problemet egentligt med ritualer
Ritualer er et problematisk aspekt af OCD af flere årsager.
- For det første styrker de troen på, at påtrængende tanker er farlige eller vigtige, hvilket viderefører cyklussen af tvangstanker og tvangstanker.
- For det andet forstyrrer de den daglige funktion og kan være tidskrævende og udmattende.
- For det tredje kan ritualerne føre til social isolation og undgåelsesadfærd, da man kan føle sig flov over sin tvængsadfærd eller sine tvangstanker.
MCT anerkender den rolle, som tvangstanker spiller i opretholdelsen af OCD, og hjælper mennesker med at udvikle mere adaptive håndteringsstrategier for at reducere afhængighed af ritualer.
Det næste skridt i terapien er at identificere patientens specifikke ritualer og hjælpe ham med at forstå, at disse ritualer er urealistiske og ulogiske. Behandleren kan udfordre patientens regler og foreslå mere realistiske alternativer, f.eks. at reducere den tid, der bruges på et ritual, eller helt fjerne det. Ved at lære at bryde cirklen af trang og tvang kan mennesker med OCD reducere angst og depression.
OCD - Bekymringer - Ruminationer
Ved OCD er bekymringer og grublerier en vigtig faktor for at opretholde sygdommen. Mennesker med OCD bekymrer sig ofte overdrevent meget om deres tvangstanker og går i rumination for at forsøge at mindske deres uro.
Bekymring og rumination bruges af mennesker med OCD som en måde at planlægge og undgå potentielle trusler på. Denne copingmekanisme kan imidlertid faktisk forstærke følelsen af trussel og gøre de påtrængende tanker mere vedholdende. Hvis man f.eks. har en påtrængende tanke om at skade nogen, kan en person med OCD bekymre sig overdrevent meget om muligheden for at handle på den tanke. Denne bekymring kan så føre til rumination, hvor personen gentager scenariet i sit bevidsthed igen og igen og søger efter tegn på, at han/hun måske har handlet på tanken.
Forskning har vist, at bekymringer og de kognitive komponenter af OCD er tæt forbundet med hinanden, og at tvangsmæssig rumination er tæt forbundne med bekymringer. Man har fundet, at tvangsmæssig rumination faktisk yder det største enkeltstående bidrag til forudsigelsen af bekymring hos personer med OCD. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at der er forskel på bekymring og tvangssymptomer, og at de er forskellige begreber.
Det er værd at bemærke, at depressiv stemning kan have en indvirkning på både bekymring og rumination hos personer med OCD. Når der tages højde for virkningerne af depressivt humør, reduceres korrelationen mellem rumination og bekymring imidlertid betydeligt. Dette indebærer, at det kan være gavnligt at tage fat på symptomerne på depression for at reducere niveauet af bekymring og rumination hos personer med OCD.
Bekymring og rumination spiller en væsentlig rolle i opretholdelsen af OCD. Selv om de bruges som en copingmekanisme til at planlægge og undgå potentielle trusler, kan de faktisk øge følelsen af trussel og gøre de påtrængende tanker mere vedvarende. Forståelse af forholdet mellem bekymring, rumination og OCD kan bidrage til at opkvalificere behandlingen til mennesker med OCD.
Vurdering af trusler og OCD
Kognitive modeller for OCD viser, at visse overbevisninger, herunder overdrevent ansvar, overvurdering af risici, vigtighed/kontrol af tanker og perfektionisme/intolerance over for usikkerhed, kan medvirke til udvikling og vedligeholdelse af OCD.
En måde, hvorpå sådanne overbevisninger manifesterer sig i OCD, er gennem trusselsovervågning. Mennesker med OCD engagerer sig ofte i at overvåge deres omgivelser, tanker, følelser, symmetri eller hukommelse for tegn på potentiel fare eller forurening. Denne adfærd tjener imidlertid kun til at øge fornemmelsen af trussel og fremmer mere overvågning.
Forskning har vist, at visse overbevisninger, især perfektionisme/intolerance over for usikkerhed og i mindre grad overvurdering af trusler, kan være tidlige indikatorer for OCD-symptomer hos unge. Det tyder på, at tidlig opsporing og forebyggelse af OCD hos børn og unge kunne fokusere på disse kognitive sårbarhedsfaktorer.
Wells’ metakognitive model for OCD fremhæver også overbevisninger om tankers betydning og mening, behovet for at kontrollere tankerne og behovet for at udføre ritualer for at forhindre frygtede konsekvenser. Disse overbevisninger kan yderligere bidrage til overvågningen af potentielle trusler og udviklingen af tvangsadfærd.
Overvågning af trusler er en copingadfærd, der almindeligvis anvendes af mennesker med OCD. Den tjener imidlertid kun til at forstærke følelsen af trussel og tilskynde til mere overvågning. Kognitive sårbarhedsfaktorer, især perfektionisme/intolerance over for usikkerhed og overvurdering af trusler, kan være tidlige forudsigere af OCD-symptomer hos unge. Forståelse af den rolle, som overbevisninger og copingadfærd spiller for OCD, kan bidrage til at forbedre behandlingsmetoderne for mennesker med OCD.
Er metakognitiv terapi til behandling af OCD effektivt
Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) er en vanskelig psykisk tilstand at behandle. Undersøgelser har imidlertid vist, at metakognitiv terapi (MCT) er mere effektiv end kognitiv adfærdsterapi (CBT) til behandling af OCD. MCT kan hjælpe OCD-patienter, der ikke reagerer på andre terapier som CBT, ved at ændre deres metakognitive overbevisninger om tankers betydning. MCT ændrer den måde, hvorpå patienten tænker om påtrængende tanker, og behandlingen er vellykket, når patienten indser, at påtrængende tanker blot er begivenheder i sindet, som ikke behøver at blive neutraliseret gennem ritualer. MCT kan føre til hurtig bedring, da den fokuserer på at ændre metakognitive overbevisninger snarere end at mindske niveauet af påtrængende tanker. Som følge heraf vil påtrængende tanker til sidst aftage, fordi patienten ikke længere reagerer på dem. Patienter, der modtog MCT, viste en betydelig forbedring af deres symptomer sammenlignet med dem, der gennemgik CBT. Desuden reducerede MCT ikke kun OCD-symptomer, men skabte også neurobiologiske ændringer i hjernen i forbindelse med højere hjernefunktioner som f.eks. kognition, hukommelse og fokus.
Det kan være vanskeligt for patienter i fjerntliggende områder at få adgang til evidensstøttet behandling af OCD. Videokonferencer er imidlertid opstået som en løsning til at forbedre adgangen til behandling og er meget effektiv til behandling af OCD-symptomer. En foreløbig undersøgelse evaluerede effektiviteten af videokonferencebaseret MCT til OCD-behandling og fandt den meget effektiv. Deltagerne oplevede betydelige reduktioner i OCD-symptomer, depression, angst og stress, og disse forbedringer blev opretholdt selv efter en opfølgningsperiode på 6-8 uger. Resultaterne tyder på, at videokonference-MCT kan være en levedygtig mulighed for OCD-behandling og kan have betydning for klinikere, der søger at forbedre adgangen til behandling for deres patienter. Konklusionen er, at MCT er en effektiv behandling af OCD, især for patienter, der ikke reagerer godt på CBT. Klinikere bør, når forholdene mødvendiggører det, overveje videokonferencer som en mulighed, når de søger måder at forbedre adgangen til behandling for deres patienter.
Hvornår er metakognitiv ikke den rette behandling til OCD
Metakognitiv terapi (MCT) har vist sig at være en effektiv behandling af obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD), men den er måske ikke egnet til alle. En af de største udfordringer i MCT er kravet om, at patienterne skal praktisere løsrevet mindfulness mellem behandlingssessionerne. Løsrevet mindfulness er en teknik, der indebærer, at man observerer sine tanker og følelser uden at dømme eller reagere.
Desværre kan nogle patienter have svært ved dette aspekt af terapien og kan afbryde behandlingen, før deres fusionsoverbevisninger er ændret på passende vis. Fusionsoverbevisninger er stive, ufleksible tanker, der er smeltet sammen med ens identitet og kan føre til negative følelser og adfærd. Hvis disse overbevisninger ikke ændres, kan OCD-symptomer opretholdes, da patienten fortsætter med at bruge ubehjælpsomme copingstrategier og ritualer for at fjerne ubehaget.
Som følge heraf kan nogle personer ikke komme sig helt fra OCD med MCT, hvis de ikke er i stand til eller ikke er villige til at praktisere løsrevet mindfulness og ændre deres fusionsoverbevisninger. Derfor skal klinikere vurdere hver enkelt patients parathed og evne til at engagere sig i MCT, før de anbefaler det som en behandlingsmulighed.
Ovenstående artikel er blevet til på baggrund af inspiration hentet fra https://metacognitivetherapycentral.com/metacognitive-therapy-the-newest-treatment-for-ocd/