Depression: kernesymptomer og medicin
Depression: kendetegn og årsag?
Depression en almindelig og alvorlig psykisk lidelse. Depressionens kernesymptomer er følelser af tristhed, tab af interesse og manglende evne til at opleve glæde. Ud over at vise sig gennem følelsesmæssige og psykologiske symptomer kan den også påvirke fysiske funktioner, såsom appetit og søvnmønstre.
Udviklingen af depression kan skyldes både genetisk disposition, miljømæssige faktorer samt livsbegivenheder. Der anvendes ofte en kombination af medicin og terapi til behandling.
Hvad er symptomerne på depression ifølge WHO (Verdenssundhedsorganisationen)?
Symptomerne på depression omfatter bl.a. vedvarende følelser af tristhed og tab af interesse for tidligere fornøjelige aktiviteter. Der kan også være ændringer i appetit eller søvnmønstre, koncentrationsbesvær, træthed, følelser af skyld eller værdiløshed og tanker om døden. Symptomerne kan variere fra person til person og ændre sig over tid afhængigt af den enkelte person. For at få en korrekt diagnose og er det vigtigt at tale med en sundhedsfagligperson (læge, psykolog eller psykiater), hvis du har mistanke om, at du har en depression.
Hvornår begynder depression normalt?
Symptomerne på depression kan både udvikle sig langsomt over tid hvor symptomerne viser sig gradvist. For andre kan symptomdebuten være pludselig og voldsom. Man kan udvikle depression gennem hele livet, men den gennemsnitlige debutalder for første alvorlige depressive episode er 37.4 år jf. et studie af Seon-Cheol Park et al. Depression kan ramme alle, uanset alder, køn eller baggrund. For at få en korrekt diagnose og behandlingsplan er det vigtigt at tale med en læge, hvis du mener, at du måske oplever depressionssymptomer.
Hvad er den typiske varighed af en let kronisk depression?
Personer med vedvarende lette depressioner, også kendt som dystymi eller vedvarende depressiv lidelse, kan opleve varierende grader af symptomer. En kronisk tilstand som dystymi kan generelt vare i flere år. Symptomerne på dystymi kan forekomme i en kort periode hos nogle personer, mens de kan vare ved i længere tid hos andre. Mange mennesker med dystymi er i stand til at håndtere deres symptomer og forbedre deres livskvalitet med den rette behandling, f.eks. medicin, motion og terapi.
Hvad er den mest effektive medicin, med færrest bivirkninger, til behandling af depression?
Svaret på dette spørgsmål kan ikke generaliseres, da den bedste medicin til behandling af depression afhænger af den enkelte person og dennes symptomer. Depression behandles almindeligvis med selektive serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRI’er), såsom sertralin og fluoxetin, og serotonin-noradrenalin-genoptagelseshæmmere (SNRI’er), såsom venlafaxin og duloxetin. Der er relativt få bivirkninger forbundet med disse lægemidler, og tolereres generelt godt. Du bør dog drøfte de mulige bivirkninger med din læge, inden du tager medicinen, og følge lægens anvisninger nøje. Medicin kan spille en vigtig rolle i at håndtere depression for visse mennesker, hvorfor det kan være en stærk forbundsfælle i kampen mod depressionen.
Hvad betyder "interaktion"?
Interaktion - eller lægemiddelinteraktion - er hvor et lægemiddel påvirker aktiviteten af et andet lægemiddel, enten ved at øge eller mindske dets virkninger eller ved at forårsage bivirkninger. Lægemiddelinteraktioner kan opstå, når to eller flere lægemidler tages samtidig, og de kan have forskellige virkninger på kroppen. Nogle lægemiddelinteraktioner kan være gavnlige, f.eks. når et lægemiddel øger effektiviteten af et andet. Andre lægemiddelinteraktioner kan imidlertid være skadelige, idet de potentielt kan forårsage alvorlige bivirkninger eller gøre en medicin mindre effektiv.
Er der en negativ interaktion mellem sertralin og andre lægemidler, hvis du tager det?
Der kan forekomme en række forskellige interaktioner mellem sertralin og anden medicin. Sertralin kan interagere med nogle lægemidler, såsom monoaminoxidasehæmmere (MAOI’er), såsom isocarboxazid og phenelzin. Når sertralin tages sammen med ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID), såsom ibuprofen og naproxen, kan der forekomme maveblødning. Sertralin kan give bivirkninger, når det tages sammen med amitriptylin og imipramin, som er tricykliske antidepressiva. Kontakt din læge om eventuelle mulige interaktioner mellem sertralin og andre lægemidler og følg nøje deres anvisninger. Det er vigtigt at informere din læge, hvis du tager anden medicin, så han eller hun kan afgøre, om der er potentielle interaktioner.
Hvordan interagerer fluoxetin med anden medicin?
Der er en række måder, hvorpå fluoxetin kan interagere med anden medicin. Blandt de mere almindelige lægemiddelinteraktioner med fluoxetin er dem, der forårsages af monoaminoxidasehæmmere (MAOI’er), herunder isocarboxazid og phenelzin. Ved indtagelse af fluoxetin sammen med ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID), såsom ibuprofen og naproxen, kan der eks. forekomme maveblødning. Fluoxetin kan give bivirkninger, når det tages sammen med tricykliske antidepressiva, såsom amitriptylin og imipramin. Tal med din læge hvis du tager anden medicin, så lægen kan afgøre, om der er potentielle interaktioner.
Efterskrift
Sommetider kan psykoterapi være mere virkningsfuld end medicin til behandling af visse psykiske problemer. Dette gælder især, når det handler om at behandle de bagvedliggende årsager til psykisk mistrivsel, f.eks. barndomstraumer elleren dysfunktionel familiedynamik, i stedet for blot at behandle symptomer.
Terapi kan hjælpe den enkelte med at håndtere sine følelser og forstå oprindelsen til smerten på en måde, som medicin ikke har mulighed for. Derudover kan terapi give et trygt rum for personer til at tale om og udforske deres oplevelser, hvilket kan hjælpe med at få indsigt i ens adfærd og i sidste ende føre til positive ændringer i ens liv. Desuden kan psykoterapi i det lange løb være en mere omkostningseffektiv løsning end medicinering, da den ikke kræver løbende udgifter til receptpligtig medicin.
Desuden kan medicin også have bivirkninger på både kort og lang sigt samtidig med at det kan skabe et afhængighedsforhold til medicinen som desværre kan være en medvirkende rolle til, at psykologisk kan have vanskeligere ved at føle sig stærk i sin egen ret uden psykofarmaka. Selv om medicin kan give symptomlindring, tager den ikke fat på de underliggende årsager til psykologisk lidelse, hvilket gør psykoterapi til et levedygtigt alternativ for mange mennesker.
Når man vil begynde på terapi er der forskellige overvejelser man med fordel kan gøre sig. Nedenfor er der nogle artikler som kan hjælpe dig på så det rigtige valg at psykolog – men også hvad man selv op til terapi kan hjælpe sig selv med.