Psykolog Skanderborg

Gaslighting: Når manipulation sker gennem gaslighting

Indholdsfortegnelse

Gaslighting er en form for psykologisk manipulation, hvor en person forsøger at så frø af tvivl hos en målgruppe eller hos medlemmer af en målgruppe, hvilket får dem til at sætte spørgsmålstegn ved deres egen hukommelse, opfattelse eller fornuft. Udtrykket gaslighting stammer fra skuespillet Gas Light fra 1938 og filmatiseringen fra 1944, hvor en mand gradvist manipulerer sin kone til at tro, at hun er ved at blive sindssyg, ved at dæmpe deres gasdrevne lys. Gaslighting kan bruges af enkeltpersoner, grupper eller medier til at udøve kontrol og magt over et mål. Det kan forekomme i forskellige sammenhænge, herunder i intime forhold, familiedynamik og på arbejdspladsen.

Gaslighterens motiv

Gaslighting involverer ofte en narcissistisk gerningsmand, som søger at bevare kontrollen over sit mål ved at underminere dets opfattelse af virkeligheden. Det kan have betydelige og langvarige virkninger på en persons mentale sundhed, herunder angst, depression og posttraumatisk stressforstyrrelse. Gaslighting indebærer ofte, at gerningsmanden fortæller målet, at de er overdrevent følsomme eller irrationelle, hvilket kan få målet til at sætte spørgsmålstegn ved sin egen dømmekraft. Det kan bidrage til en misbrugscirkel, hvor gerningsmanden fortsætter med at manipulere målet over tid, hvilket gør det svært for målet at forlade forholdet.

Taktik og teknikker

Gaslighting indebærer ofte, at gerningsmanden bruger følelsesmæssig afpresning eller manipulation for at bevare kontrollen over målet. Det kan være subtilt og svært at genkende i begyndelsen, hvilket kan gøre det mere effektivt. Gaslighting kan tage form af at benægte, at visse begivenheder har fundet sted, eller at fortælle målet, at de har misforstået, hvad der er sket. Udøveren af gaslighting kan også bruge andre former for psykologisk manipulation som f.eks. triangulering, hvor vedkommende forsøger at kontrollere målet ved at sætte det op imod andre.

Gaslighting involverer ofte en magtdynamik, hvor den, der begår overgrebet, har mere magt eller autoritet end den, der er målet. Det kan være en form for psykologisk krigsførelse, hvor gerningsmanden forsøger at underminere målets tillid og gøre dem mere modtagelige for manipulation. Gaslighting kan indebære, at gerningsmanden forsøger at få målet til at føle sig isoleret og alene, f.eks. ved at fortælle dem, at ingen andre bekymrer sig om dem. Det kan få målet til at blive hypervigilant og til konstant at tvivle på sig selv.

7 advarselstegn, der kan indikere, at du (måske) er ved at blive gaslighted

Konstant tvivl på sig selv

Et af de mest almindelige tegn på gaslighting er konstant at tvivle på dig selv og tvivle på din hukommelse eller dømmekraft. Hvis du finder dig selv i tvivl om dine egne tanker og følelser oftere end normalt, kan det være et tegn på, at nogen forsøger at manipulere dig gennem triangulering.

Gaslighting og skyldsforskydning

Gaslighting kan indebære, at gerningsmanden forsøger at skyde skylden for sin adfærd over på målet og få målet til at føle sig skyldig eller ansvarlig for misbruget. Det indebærer ofte en kombination af følelsesmæssig manipulation, psykologisk misbrug og løgn. Gaslighting kan eskalere over tid og blive mere intens og hyppig, efterhånden som gerningsmanden forsøger at bevare kontrollen over målet.

Du føler dig forvirret og desorienteret:

Gaslighters forsøger ofte at få deres ofre til at føle sig forvirrede og desorienterede i situationer, hvor de tidligere følte sig sikre. Hvis du føler, at du mister din retningssans eller har svært ved at træffe beslutninger, kan det være et tegn på gaslighting gennem triangulering.

Nedsat selvværd

En gaslighter kan forsøge at få dig til at føle, at du ikke er god nok, eller at du altid begår fejl. Hvis du bemærker, at dit selvværd er faldet betydeligt, siden du har været sammen med en bestemt person eller gruppe, kan det være et tegn på følelsesmæssigt misbrug gennem triangulering.

Følelse af at være isoleret:

Gaslighters kan bruge triangulering til at vende dig mod dine kære og få dig til at føle, at du er den eneste, der virkelig forstår dem eller bekymrer dig om dem. Hvis du føler, at du bliver mere og mere isoleret fra venner og familie, kan det være et tegn på, at nogen forsøger at manipulere dig gennem triangulering.

Føler, at du er “for følsom” eller “overreagerer”

Gaslighters forsøger ofte at få deres ofre til at føle, at de overreagerer på situationer, selv når det virker rimeligt at føle sig ked af det eller såret. Hvis du finder dig selv i konstant at sætte spørgsmålstegn ved dine egne følelser og reaktioner, kan det være et tegn på gaslighting gennem triangulering.

Inddragelse af en tredjepart

Triangulering indebærer, at man inddrager en tredjepart for at skabe spænding og konkurrence i et forhold eller en situation. Hvis du bemærker, at nogen konstant bringer en anden person eller gruppe på banen i samtaler med dig eller forsøger at vende dig mod en anden person, kan det være et tegn på gaslighting gennem triangulering.

Ved at genkende disse advarselstegn på gaslighting gennem triangulering kan du begynde at tage skridt til at beskytte dig selv og søge hjælp, hvis det er nødvendigt. Husk, at følelsesmæssigt misbrug aldrig er i orden, og du fortjener at blive behandlet med respekt og venlighed.

Gaslighting og sårbare befolkningsgrupper

Gaslighting kan være særligt skadeligt for mennesker, der har oplevet traumer eller har en fortid med psykiske problemer, da det kan forværre deres symptomer. Det kan forekomme både i forhold mellem personer af samme køn og af modsat køn og kan involvere begge køn som gerningsmand eller mål. Børn kan også blive mål for gaslighting, især i situationer, hvor de bor sammen med en forælder eller omsorgsperson, der er psykisk voldelig. Gaslighting kan gøre det svært for målet at stole på deres egen dømmekraft eller træffe beslutninger, da de kan føle sig usikre på sig selv og deres opfattelse af virkeligheden.

Når forældre gaslighter deres børn: En alvorlig form for følelsesmæssig manipulation

At være forældre er uden tvivl en af de mest udfordrende og givende oplevelser i livet. Det er en tid med vækst, læring og glæde. Desværre er det ikke alle forældre, der er i stand til at skabe et nærende og støttende miljø for deres børn. I nogle tilfælde kan forældre ty til manipulerende taktik, såsom gaslighting, for at kontrollere og underminere deres barns opfattelse af virkeligheden. Gaslighting i forældreskabet er en alvorlig form for følelsesmæssigt misbrug, som kan have langvarige og skadelige virkninger på barnet.

Forståelse af gaslighting i forældre-barn kommunikation

Gaslighting er en form for manipulation, hvor en person forsøger at så frø af tvivl i en person, som er målgruppen, hvilket får vedkommende til at sætte spørgsmålstegn ved sine egne følelser, erindringer og erfaringer. I forbindelse med forældreskab forekommer gaslighting, når en forælder anvender taktik til at kontrollere sit barns opfattelse af virkeligheden, hvilket får barnet til at tvivle på sine følelser, erindringer og forståelse af situationer. Gaslighting-adfærd kan manifestere sig på forskellige måder, f.eks:

  • At give barnet skylden for ting, som det ikke selv er herre over
  • Invalidering af barnets følelser eller nedvurdering af dets følelser
  • Minimering eller afvisning af barnets oplevelser og præstationer
  • At fortælle barnet, at det er “for følsomt” eller “overreagerer”
  • Brug af forvirrende eller modstridende sprogbrug for at få barnet til at sætte spørgsmålstegn ved sin forståelse af en situation
  • Skubber skylden over på barnet i stedet for at tage ansvar for sine egne handlinger

Virkningen af gaslighting på børn

Gaslighting-adfærd i forældreskabet kan have alvorlige og langvarige virkninger på et barns mentale og følelsesmæssige velbefindende. Nogle af de potentielle konsekvenser omfatter bl.a:

  • Lavt selvværd: Når barnet begynder at tvivle på sine egne oplevelser og følelser, kan det udvikle et lavt selvværd og have svært ved at få selvtillid.
  • Angst og depression: Det konstante spørgsmålstegn ved deres virkelighed kan føre til følelser af angst og depression hos børn, når de forsøger at forstå de forvirrende budskaber, de modtager fra den gaslighting-forælder.
  • Forringet følelsesmæssig udvikling: Når et barns følelser konsekvent bliver ugyldiggjort eller afvist, kan det have svært ved at udvikle en sund følelsesmæssig regulering og klare sig selv.
  • Vanskeligheder med at danne og vedligeholde relationer: Gaslighting kan føre til tillidsproblemer, hvilket gør det svært for barnet at danne og opretholde sunde relationer i fremtiden.
  • Øget sårbarhed over for yderligere misbrug: Børn, der har været udsat for gaslighting, kan være mere modtagelige for andre former for manipulation og misbrug, da de kan have svært ved at genkende og hævde deres grænser.

Gaslighting i sociale, politiske og kulturelle sammenhænge

Gaslighting kan forekomme i sociale, politiske eller kulturelle sammenhænge, f.eks. når en gruppe eller organisation forsøger at kontrollere fortællingen eller manipulere den offentlige mening. Det kan være en taktik, som misbrugerne bruger for at få deres ofre til at føle sig magtesløse og ude af stand til at forlade forholdet. Gaslighting kan få målet til at blive fysisk syg på grund af den stress og det traume, der er forbundet med at blive manipuleret og kontrolleret.

Gaslighting som en form for hævn

Gaslighting som en form for hævn kan forekomme, når gerningsmanden mener, at han/hun er blevet krænket af målet på en eller anden måde. Denne taktik tjener som en metode til at straffe målet for den opfattede overskridelse. Denne dynamik observeres ofte i forhold, hvor den ene partner har været utro eller forrådt. Gerningsmanden kan bruge gaslighting til at indgyde skyldfølelse hos målet og få dem til at føle sig ansvarlige for handlingerne og i sidste ende projicere deres egen skyld på det intetanende offer.

Gaslighting kan også være et tegn på, at der er mere væsentlige problemer i forholdet eller i familiesystemet. Faktorer som f.eks. misbrug, uløste traumer eller psykiske lidelser kan skabe et giftigt og dysfunktionelt miljø, hvor gaslighting bliver et middel til manipulation og kontrol. I disse situationer er det afgørende for gerningsmanden at søge professionel hjælp for at løse de underliggende problemer, der bidrager til hans eller hendes adfærd.

Gaslighting indebærer ofte, at gerningsmanden anvender en række manipulerende taktikker for at bevare kontrollen over sit mål. Disse taktikker kan omfatte benægtelse, projektion, skift af skyld og minimering af målets oplevelser. Målet er at få målet til at føle sig usikkert, desorienteret og afhængig af gerningsmanden for at få bekræftelse og en følelse af virkelighed. Derfor kan gaslighting være så skadeligt for målets mentale sundhed og velbefindende.

Ved at forstå motiverne bag gaslighting, f.eks. hævn eller tilstedeværelsen af større problemer, kan man bedre identificere adfærden og støtte de berørte personer. Tilvejebringelse af ressourcer, følelsesmæssig støtte og professionel hjælp kan være medvirkende til at hjælpe både målet og gerningsmanden med at overvinde virkningen af gaslighting og bevæge sig i retning af sundere forhold og forbedret mental sundhed.

Genopretning og helbredelse

At komme sig efter gaslighting kan være en udfordrende og langvarig proces, da det kan involvere genopbygning af ens selvfølelse, selvtillid og tillid til ens egne opfattelser. Specialiseret terapi og et stærkt støttenetværk er afgørende komponenter til at lette helingsprocessen.

  1. Søg professionel hjælp

En psykolog med erfaring i at håndtere følelsesmæssigt misbrug og manipulation kan give værdifuld vejledning og støtte. De kan hjælpe mål for gaslighting med at identificere og bearbejde den manipulation, de har oplevet, og udvikle håndteringsstrategier for at genvinde deres selvværd og tillid til deres egne opfattelser.

  1. Opbyg et stærkt støttenetværk

Det kan være en stor hjælp at komme i kontakt med venner, familiemedlemmer eller støttegrupper, som forstår udfordringerne ved at komme sig efter gaslighting. At dele erfaringer og følelser med mennesker, der føler med og bekræfter målets følelser, kan bidrage til helingsprocessen.

  1. Skab sunde grænser

Det er vigtigt at lære at sætte og opretholde grænser for at forhindre fremtidig manipulation og misbrug. Målgruppen bør arbejde på at anerkende sine egne behov og rettigheder og kommunikere dem assertivt til andre. At sætte grænser kan også være med til at genopbygge tilliden i relationer.

  1. Øv dig i selvomsorg

Hvis du deltager i regelmæssige selvplejeaktiviteter, såsom motion, mindfulness, hobbyer eller andre former for afslapning, kan det være med til at reducere stress og angst forårsaget af gaslighting-oplevelsen. Prioritering af fysisk og følelsesmæssigt velbefindende er afgørende i genopretningsprocessen.

  1. Fremme selvværd og selvmedfølelse

Personer, der udsættes for gaslighting, kan have gavn af at deltage i aktiviteter, der opbygger selvværd og fremmer selvmedfølelse. Dette kan omfatte at sætte og nå personlige mål, fejre resultater og praktisere selvmedfølelse gennem positiv selvsamtale og selvaccept.

  1. Uddan dig selv om gaslighting

Hvis du lærer mere om gaslighting, dens taktik og virkninger, kan du hjælpe målene til bedre at forstå deres oplevelse og give dem mulighed for at forhindre fremtidig manipulation. Denne viden kan også give dem en følelse af bekræftelse og støtte i genopretningsprocessen.

Konklusion

Gaslighting er en kompleks og lumsk form for psykologisk manipulation, der kan have alvorlige og langvarige konsekvenser for ofrene. Det er vigtigt at forstå den taktik og de teknikker, som gaslighter anvender, for at kunne genkende og håndtere denne form for misbrug. At støtte dem, der har været udsat for gaslighting, og hjælpe dem med at genopbygge deres selvfølelse og selvtillid er afgørende for deres helbredelse og heling.

Litteratur

  • Dr. Robin Stern: “The Gaslight Effect”
  • Dr. Stephanie Sarkis:  “Gaslighting”
  • Dr. George Simon: “In Sheep’s Clothing”
  • Dr. Martha Stout: “The Sociopath Next Door”
  • Dr. Ramani Durvasula: “Don’t You Know Who I Am?”
  • Dr. Craig Malkin: “Rethinking Narcissism”
  • Dr. Les Carter: “Why Is It Always About You?”
  • Dr. Judith Herman: “Trauma and Recovery”
  • Dr. Lisa Marie Bobby: “Exaholics”
  • Dr. Dan Neuharth “If You Had Controlling Parents”