Hvad er angst - få mere viden om angst her
Indholdsfortegnelse
Angst er en naturlig overlevelsesmekanisme, som har hjulpet mennesker til at overleve i århundreder. Den forbereder kroppen på at kæmpe eller flygte i farlige situationer, f.eks. når man står over for en bil eller et farligt dyr. Der er dog en hårfin grænse mellem normal angst og angstlidelse. I sidstnævnte tilfælde kan angsten opstå uventet eller være stærkt overdrevet, som en falsk alarm. Dette kan gøre det udfordrende at håndtere daglige aktiviteter som arbejde eller socialt samvær. Heldigvis kan angst behandles ved hjælp af psykologiske eller medicinske midler, og de fleste mennesker kan enten fjerne den eller håndtere den effektivt.
Hvad er angst - definition af angst
Forestil dig, at du går gennem en tæt skov, og pludselig fornemmer du noget, der lurer bag træerne. Dit hjerte banker, og dit åndedræt bliver hurtigere, mens din krop forbereder dig på at møde den potentielle trussel eller flygte i al hast. Dette er essensen af angst – en oprindelig reaktion på opfattet fare, som har holdt vores forfædre sikrede fra skade i årtusinder.
Ifølge American Psychological Association (APA) kan angst defineres som “en følelse karakteriseret ved følelser af spænding, bekymrede tanker og fysiske ændringer som øget blodtryk”. Det er en normal og tilpasningsdygtig del af den menneskelige oplevelse, der hjælper os med at forblive årvågne og forberedt på potentielle trusler.
Men når angsten bliver overdreven, vedvarende og griber ind i vores dagligdag, kan den udvikle sig til en lidelse. Dr. Jerilyn Ross, en anerkendt klinisk psykolog, beskrev engang angst som “en nagende følelse af, at noget dårligt vil ske”.
Når denne fornemmelse opleves uden en overhængende trussel, kan den skabe ravage i en persons velbefindende og forvandle en engang beskyttende mekanisme til en invaliderende tilstand.
Det er vigtigt at skelne mellem normal angst, som kan være nyttig i visse situationer, og en angstlidelse, som kræver indgriben. Ved at forstå definitionen og symptomerne på angst kan vi bedre identificere, hvornår der er behov for professionel hjælp, hvilket gør det muligt for den enkelte at genvinde kontrollen over sit liv og overvinde de udfordringer, som angsten giver.
Fakta om angst: Hvorfor får man angst
Angst påvirker mennesker af forskellige årsager, og ofte er der tale om en kombination af genetiske, miljømæssige og kognitive faktorer. Nogle af de vigtigste medvirkende faktorer er bl.a:
Genetisk prædisponering: Forskning viser, at angstlidelser kan forekomme i familier, hvilket tyder på en genetisk komponent.
Personlighedstræk: Visse karaktertræk, såsom neuroticisme og intolerance over for usikkerhed, er blevet forbundet med angstlidelser.
Kognitive faktorer: En persons tankemønstre og kognitive fordomme kan bidrage til udvikling og vedligeholdelse af angstlidelser.
Neurobiologiske faktorer: Hjernens limbiske system, især amygdala, spiller en afgørende rolle i udviklingen af angstlidelser.
Miljømæssige faktorer: Traumatiske begivenheder, barndomsforhold, opdragelsesstil og sociale relationer kan alle bidrage til udviklingen af angstlidelser.
Symptomer og tegn på angst
Angst kan vise sig gennem forskellige fysiske, følelsesmæssige og kognitive symptomer. Den Internationale klassifikation af sygdomme, 11. revision (ICD-11), klassificerer angstlidelser i flere typer, hver med sine unikke symptomer og tegn. Det er vigtigt at huske, at symptomerne kan variere fra person til person og er forskellige for forskellige angstlidelser. Nogle almindelige tegn på angst omfatter bl.a:
Fysiske symptomer
Hjertebanken
Hurtig vejrtrækning
Svedende
Rystende
Svaghed
Kvalme
Maveproblemer
Følelsesmæssige symptomer
Nervøsitet
En følelse af overhængende fare
Frygt for at miste kontrollen eller blive skør
Følelse af at være løsrevet fra sig selv eller sine omgivelser
Kognitive symptomer
Koncentrationsvanskeligheder
Påtrængende tanker eller overdreven bekymring
Katastrofetænkning eller forestilling om det værst tænkelige scenarie
Opfatter situationer som mere truende, end de faktisk er
Adfærdsmæssige symptomer
Søvnproblemer, såsom vanskeligheder med at falde i søvn eller holde sig i søvn eller urolig og utilfredsstillende søvn
Undgå situationer, der udløser angst eller forårsager ubehag
Søger tryghed fra andre eller udviser sikkerhedsadfærd
Kategorier af angst når det er en sygdom og symptomerne på angst jf. ICD-11
ICD-11 kategoriserer angst i forskellige angsttyper, herunder:
Generaliseret angst (GAD): Kendetegnet ved overdreven og ukontrollabel bekymring over forskellige aspekter af livet, såsom helbred, arbejde eller relationer.
Panikangst: Hyppige og uventede panikanfald sammen med vedvarende frygt for at få flere anfald.
Social angstlidelse (SAD): Intensiv frygt for sociale situationer eller for at blive dømt, negativt vurderet eller afvist af andre.
Specifikke fobier: Ekstrem frygt for et specifikt objekt eller en specifik situation, der fører til undgåelse eller intens angst, når man konfronteres med den frygtede stimulus.
Agorafobi: Frygt for at befinde sig i situationer, hvor det kan være vanskeligt at flygte eller hvor der ikke er hjælp at hente, hvis der opstår et panikanfald, hvilket fører til, at man undgår disse situationer.
Seperationsangst Overdreven frygt for at blive adskilt fra tilknytningsfigurer, f.eks. familiemedlemmer eller omsorgspersoner, ofte ledsaget af bekymring for, at de skal komme til skade.
Sådan opleves angst - nogle eksempler på når angsten får fat i en
Angst kan manifestere sig på forskellige måder, og personer oplever symptomer på forskellige niveauer af intensitet. Nogle almindelige eksempler på angst omfatter:
Panikanfald: Intense anfald af frygt ledsaget af fysiske symptomer, f.eks. brystsmerter, åndenød og svimmelhed.
Social angst: Vedvarende frygt eller angst i forbindelse med sociale situationer, ofte på grund af frygt for at blive dømt eller forlegenhed.
Generaliseret angstlidelse (GAD): Overdreven, ukontrollabel bekymring over en række dagligdags problemer, der varer i en længere periode.
Hvordan har man set på forskellige former for angst i gennem tiderne
Forståelse af de historiske perspektiver på angst hjælper os med at forstå udviklingen af moderne behandlinger og tilgange til håndtering af angstlidelser. Her er en oversigt over, hvordan angst er blevet konceptualiseret gennem historien, med fremhævelse af nogle vigtige perspektiver:
Den antikke græske filosofi
Gamle græske filosoffer, herunder Platon og Aristoteles, tilskrev angst til en ubalance i kroppens humørstoffer. Disse humorer, der består af blod, slim, gul galde og sort galde, blev anset for at styre den fysiske og mentale sundhed. Angst blev i denne sammenhæng anset for at være et resultat af en ubalance i disse humorer, og behandlingerne omfattede ofte kost- og livsstilsændringer for at genoprette balancen.
Freudiansk psykoanalyse
Sigmund Freud, grundlæggeren af psykoanalysen, så angst som et udtryk for undertrykte ønsker og konflikter. Han mente, at angst var et resultat af uløste indre konflikter, som ofte stammede fra oplevelser i den tidlige barndom. Freuds behandlingsmetode, kendt som psykoanalyse, fokuserede på at afdække disse ubevidste konflikter ved hjælp af teknikker som f.eks. fri association og drømmeanalyse.
Behaviorisme
Behaviorister som John Watson og B.F. Skinner så angst som en indlært reaktion på miljømæssige stimuli. De mente, at angst var et resultat af konditionering, hvor en tidligere neutral stimulus bliver forbundet med en angstfremkaldende stimulus. Behavioristerne udviklede behandlinger baseret på principper for indlæring og konditionering, såsom systematisk desensibilisering, som havde til formål at aflæres angstreaktionen ved gradvist at udsætte personen for den angstfremkaldende stimulus.
Kognitiv psykologi
Kognitive teoretikere, herunder Aaron Beck og Albert Ellis, understregede den rolle, som irrationelle tanker og kognitive forvrængninger spiller i udviklingen og opretholdelsen af angstlidelser. De foreslog, at uhensigtsmæssige tankemønstre og kognitive fordrejninger, såsom katastrofeforestillinger og overgeneralisering, bidrager til, at angst opstår og vedvarer. Kognitiv terapi, der blev udviklet af disse teoretikere, fokuserer på at identificere og ændre disse dysfunktionelle tanker for at lindre angstsymptomer.
Behandling af angst – få hjælp mod symptomer ved angst og for angstanfald hos en psykolog
Hvis du eller en du kender kæmper med angst, kan det være et vigtigt første skridt at søge hjælp hos en psykolog, f.eks. en psykolog. Flere evidensbaserede behandlingsmuligheder kan hjælpe med at håndtere angstsymptomer:
Kognitiv adfærdsterapi (CBT)
CBT er en velundersøgt og effektiv behandling af forskellige angstlidelser. Den fokuserer på at identificere og ændre uhensigtsmæssige tankemønstre og adfærdsmønstre, der bidrager til angst. Ved at lære at genkende og ændre disse mønstre kan den enkelte udvikle sundere copingstrategier og reducere angstsymptomer.
Medicinering
I nogle tilfælde kan medicin, såsom selektive serotonin genoptagelseshæmmere (SSRI’er) eller benzodiazepiner, ordineres for at hjælpe med at håndtere angstsymptomer. Disse lægemidler kan hjælpe med at regulere hjernekemien, hvilket giver lindring af angst og gør det muligt for personer at deltage mere effektivt i terapi. Det er dog afgørende at konsultere en sundhedsperson, før man begynder at tage medicin, da de kan have bivirkninger og måske ikke er egnet til alle.
Alternative og komplementære behandlinger
Metoder som mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR), yoga og afslapningsteknikker kan være nyttige til at håndtere angstsymptomer sammen med traditionelle behandlinger. Disse metoder fokuserer ofte på udvikling af selvbevidsthed, fremme af afslapning og fremme af en ikke-dømmende holdning til ens tanker og følelser.
Metakognitiv terapi (MCT)
Metakognitiv terapi er en anden terapeutisk tilgang, der har vist sig lovende i behandlingen af angstlidelser. MCT er baseret på den idé, at angst opretholdes af vedvarende bekymringer og uhensigtsmæssige metakognitive overbevisninger (overbevisninger om ens egen tankegang). MCT har til formål at identificere og ændre disse overbevisninger samt at udvikle sundere måder at reagere på bekymring og angstprovokerende situationer på.
Hypnose
Hypnose er en teknik, der kan bruges til at fremkalde en tilstand af dyb afslapning og øget suggestivitet. Nogle terapeuter bruger hypnose i forbindelse med andre behandlinger, såsom CBT, for at hjælpe personer med at få adgang til og ændre ubevidste tanker og overbevisninger, der bidrager til angst. Selv om det ikke er alle personer, der reagerer på hypnose, kan det være et nyttigt redskab for nogle mennesker til at håndtere angstsymptomer.
Sammenfattende er der forskellige behandlingsmuligheder til rådighed for personer, der kæmper med angst. Det er vigtigt at rådføre sig med en psykolog for at finde den mest hensigtsmæssige behandlingsplan, der er skræddersyet til dine specifikke behov og omstændigheder. Med den rette støtte er det muligt at overvinde angst, og et mere tilfredsstillende liv kan opnås.
Hvordan behandles angst med medicin
Behandling af angst med medicin kan være en effektiv metode for mange mennesker, især når den anvendes sammen med andre terapeutiske interventioner som kognitiv adfærdsterapi (CBT). Det er vigtigt at rådføre sig med en læge, såsom en psykiater eller din egen læge, for at bestemme den mest hensigtsmæssige medicinering til dine specifikke behov. De mest almindelige typer medicin, der anvendes til behandling af angst, omfatter:
Selektive serotonin genoptagelseshæmmere (SSRI’er)
SSRI’er er en klasse af antidepressiva, der virker ved at øge niveauet af serotonin i hjernen. Serotonin er en neurotransmitter, der er med til at regulere humør, angst og den generelle følelse af velvære. Almindelige SSRI’er, der anvendes til behandling af angst, omfatter:
- Fluoxetin (Prozac)
- Sertraline (Zoloft)
- Paroxetin (Paxil)
- Escitalopram (Lexapro)
SSRI’er anses generelt for at være førstevalg i behandlingen af angstlidelser på grund af deres effektivitet, tolerabilitet og relativt lave risiko for bivirkninger.
Serotonin-Norepinepinephrin genoptagelseshæmmere (SNRI’er)
SNRI’er er en anden klasse af antidepressiva, der virker ved at øge niveauet af både serotonin og noradrenalin i hjernen. Noradrenalin er en anden neurotransmitter, der er involveret i regulering af humør og angst. Nogle almindelige SNRI’er, der anvendes til behandling af angst, omfatter:
- Venlafaxine (Effexor)
- Duloxetin (Cymbalta)
SNRI’er kan være særligt nyttige for personer, der ikke reagerer godt på SSRI’er, eller for personer med samtidig depression og angst.
Benzodiazepiner
Benzodiazepiner er en klasse af medicin, der virker på centralnervesystemet for at skabe en beroligende effekt. De anvendes ofte til kortvarig behandling af alvorlig angst eller panikanfald. Nogle almindeligt ordinerede benzodiazepiner omfatter:
- Diazepam (Valium)
- Lorazepam (Ativan)
- Alprazolam (Xanax)
- Clonazepam (Klonopin)
Benzodiazepiner kan være effektive til håndtering af akutte angstsymptomer, men de anbefales generelt ikke til langtidsbrug på grund af risikoen for afhængighed, tolerance og abstinenssymptomer.
Betablokkere
Beta-blokkere er medicin, der oprindeligt blev udviklet til behandling af forhøjet blodtryk og hjertesygdomme. De kan også være nyttige til at håndtere de fysiske symptomer på angst, såsom hurtig hjerterytme, rysten og svedtendens. Nogle almindeligt ordinerede betablokkere omfatter:
- Propranolol (Inderal)
- Atenolol (Tenormin)
Betablokkere anvendes typisk efter behov ved situationsbestemt angst, f.eks. præstationsangst eller angst for at tale offentligt.
Anden medicinering
I nogle tilfælde kan der ordineres anden medicin som buspiron (BuSpar), en angstdæmpende medicin, der virker anderledes end benzodiazepiner. Antidepressiva som tricykliske midler og atypiske antipsykotika kan også anvendes i specifikke situationer, afhængigt af den enkeltes behov og arten af deres angstlidelse.
Det er vigtigt at arbejde tæt sammen med en sundhedsfaglig uddannet person for at finde den rigtige medicin og dosering til dine specifikke behov. Husk på, at det kan tage noget tid at finde den mest effektive medicin og dosering til din angst, og det er vigtigt at kommunikere eventuelle bekymringer eller bivirkninger med din læge under hele processen.
Hvilke selvhjælpsstrategier findes der mod angst
Ud over professionel behandling er der flere selvhjælpsstrategier, der kan hjælpe med at håndtere angst. Her er ti tips til at håndtere angst:
Øv dig i afslapningsteknikker: Dybe åndedrætsøvelser, progressiv muskelafspænding og meditation kan hjælpe med at reducere angstsymptomer.
Hold dig aktiv: Regelmæssig fysisk aktivitet kan øge humøret og hjælpe med at lindre angst ved at frigive endorfiner.
Hold en afbalanceret kost: En afbalanceret kost kan hjælpe med at stabilisere humøret og fremme det generelle velbefindende.
Få nok søvn: Prioriter søvn, da utilstrækkelig hvile kan forværre angstsymptomer.
Begræns koffein og alkohol: Overdrevent koffein- og alkoholforbrug kan forværre angst.
Hold forbindelsen: Kontakt venner og familie for at få støtte, og del dine følelser med dem.
Udfordre negative tanker: Identificer og udfordr irrationelle overbevisninger og kognitive forvrængninger, der bidrager til angst.
Se din frygt i øjnene: Udsæt dig gradvist for situationer, der udløser angst, så du kan vænne dig til dem og opbygge tillid.
Øv dig i mindfulness: Dyrk bevidstheden om det nuværende øjeblik gennem mindfulness-øvelser, som kan hjælpe med at reducere angst og øge selvmedfølelsen.
Søg professionel hjælp: Hvis angsten fortsætter og forstyrrer den daglige funktion, skal du kontakte en psykolog for at få vejledning og støtte.
Opsummerende
Afslutningsvis kan man sige, at angst er et komplekst psykisk problem, som påvirker mange mennesker. Ved at forstå årsagerne, symptomerne, typerne og behandlingsmulighederne kan vi styrke os selv og andre til at søge passende hjælp og udvikle effektive håndteringsstrategier. Med den rette støtte kan personer, der kæmper med angst, lære at håndtere deres symptomer og føre et tilfredsstillende liv.