Depression - beskrivelse og symptomer
Har man depressive symptomer, kan tegn på depression både være tristhed, nedsat og mangelende på energi og manglende interesse og glæde. Desuden oplever mange søvnproblemer, ændringer i appetitten, lavt selvværd og selvmordstanker almindelige symptomer. For at tale om en depression skal symptombilledet have varet ved i mindst to uger. Statistisk set fordeler forkomsten sig således, at 25 procent af kvinder og 15 procent af mænd igennem et livsforløb får en depression. Det anbefales kognitiv adfærdsterapi til lette til moderate tilfælde af depression. Når depression symptomer er moderat til svær, anbefales kognitiv adfærdsterapi og psykofarmakologisk behandling. Depression er en alvorlig psykisk lidelse, og får den sygdommen lov til at udvikle sig kan det være nødvendigt at komme i behandling over flere år for at få det bedre. Professionel behandling af depression kan få afgørende betydning for varigheden af sygdomsforløbet og den videre forebyggelse af depression på et senere tidspunkt i livet. Et flertal af mennesker med eller som har haft en depression vil opleve mere end én episode af depression i løbet af deres liv. Det er derfor vigtigt at gøre noget ved en depressiv udvikling – hvilket i særlig grad gør sig gældende ved svær depression. Kender du en person som du har mistanke har en depression, eller er du rårørende til en som måske har lidelsen, er det vigtigt at du er der for at støtte op om vedkommende. Som en hjælp kan du tage depressionstesten på egne vegne eller for at teste dig selv.
Psykiske lidelser som depression er ikke et resultat af dovenskab, lav intelligens eller ligegyldighed. De fleste mennesker, der lider af en klinisk depression, kan ikke overvinde den uden hjælp fra en psykolog og/eller farmaceutisk behandling med antidepressive midler.
Tegn og symptomer på depression og kriterier for at stille diagnosen
- Appetitløshed eller vægttab, der er markant.
- Symptomerne på gennemgribende anhedoni – altså tab af glæde ved de fleste aktiviteter, som normalt er behagelige.
- Manglende evne til at reagere følelsesmæssigt på positive stimuli eller omstændigheder som almindeligvis er glædesfyldte (dvs. humøret løftes ikke ved eksponering, selv ikke midlertidigt).
- Søvnløshed og/eller at vågne tidligere end normalt om morgenen.
- Vanskeligere at håndtere nedtrykthed og træthed og manglende lyst om morgenen.
- En markant forringelse af den psykomotoriske funktion ved enten at være mere urolig eller passiv i sin psykomotorik.
Hvornår kan symptomerne være noget andet end depression?
For at diagnosen depression kan stilles, må der ikke være tegn på bipolar lidelse, såsom maniske, blandede eller hypomaniske episoder.
Symptomerne ved depression
Diagnosen depression stilles ved, at en række symptomer er tilstede inden for en 14 dages periode. Depression er primært kendetegnet ved følelser af tristhed og et negativt humør. På trods af at dette, er depression en kompleks lidelse, der involverer ændringer i humør, tænkning, selvopfattelse, adfærd og fysisk tilstand.
Jf. ICD-10 (International Classification of Diseases – 10. udgave) har depression 3 kernesymptomer og 7 ledsagesymptomer.
Ved depression er kernesymptomerne:
- Nedtrykthed
- Mindsket energi eller forøget trætbarhed
- Reduceret lyst eller interesse for nøgleaktiviteter (altså aktiviteter som har en naturlige interesse) i dagligdagen
Der ud over er ledsagesymptomerne:
- Mindsket selvtillid
- Øget tendens til at bebrejde sig selv
- Overvejelser og tanker om selvmord eller død
- Tiltagende besvær med at koncentrere sig og tænke
- Problemer med at sove
- Ændring af lyst til mad og ændring af vægt
- Psykomotorisk hæmning eller agitation
Depression og sværhedsgraden af symptomerne
Let depression
Ud over to kernesymptomer skal der ved mild depression være mindst to ledsagesymptomer, uden at der er tale om alvorlige symptomer.
Der er visse vanskeligheder med at fungere tilfredsstillende socialt og på arbejdet.
Moderat depression
Det anbefales, at der er to kernesymptomer og mindst fire ledsagesymptomer; der bør forventes mere alvorlige symptomer.
Socialt og erhvervsmæssigt opleves det som vanskeligt, at have en tilfredsstillende hverdag med et normalt funktionsniveau.
Svær depression
Der er tre kernesymptomer samt mindst fem ledsagesymptomer, hvoraf flere er af alvorlig karakter.
Der er vanskeligheder med socialisering og med at fungere på arbejdet, og man har ofte svært ved at udføre daglige aktiviteter på daglig basis.
Kronisk depression
Personer, der lider af dystymi, kan have en vedvarende følelse af sorg, tomhed og hjælpeløshed samt manglende entusiasme for aktiviteter, som de plejede at nyde. De kan også have problemer med koncentrationen, ændringer i spisevaner eller kropsvægt, søvnafbrydelser og overvejelser om død eller selvmord. Ud over de psykiske tegn kan personer med dystymi ligeledes opleve fysiske symptomer som udmattelse, hovedpine, mavepine og muskelspændinger.
Ved dystymi kan være en tilbøjelige til at lide af afhængighed, nervøsitetsproblemer eller andre psykiske vanskeligheder. Der er mange årsager til dystymi, herunder tab, sygdom, omvæltninger og stressende livshændelser, men psykisk lidelse kan også opstå tilfældigt. Depression varer normalt i ca. seks måneder. En enkelt episode betegnes ” enkelt depressiv episode”, mens tilbagevendende depression betegnes “tilbagevendende depressiv lidelse”.
Atypisk præsentation
Mange mennesker forbinder depression med tristhed, træthed og grådlabilitet hver dag. Men depression kan vise sig på mange forskellige måder. Den kan f.eks. vise sig som et ønske om isolation eller tilbagetrækning. Nogle mennesker kan trække sig tilbage eller vende sig indad uden at kunne forklare, hvorfor de føler sig så triste. De kan trække sig ind i sig selv og føle sig afskåret fra sociale begivenheder eller følelser. Andre mennesker med depression kan opleve konstant tristhed og gråd, selv når de er glade. De kan også føle sig tomme og sløve, selv når de er aktive. Depression kan også vise sig som et tab af interesse eller motivation. Nogle mennesker med depression mister interessen for hobbyer, som de plejede at elske, eller holder op med at forfølge mål, som de plejede at have. Endelig føler nogle mennesker med depression en overvældende følelse af skyldfølelse. De kan føle sig ansvarlige for tragedier og problemer i deres liv, som de føler sig magtesløse over for at ændre.
Depression og angst
Angst og depression er to af de hyppigst udbredte psykiske lidelser på verdensplan og berører millioner af mennesker i Europa. Ifølge European Depression Association (EDA) påvirker depression ca. 121 millioner mennesker i Europa og er den førende årsag til invaliditet. Den europæiske sammenslutning af angstlidelser (EADA) fastslår desuden, at angstlidelser er de almindeligste mentale sundhedsrelaterede problemer i Europa og berører ca. 20 % af den europæiske befolkning.
Undersøgelser har påvist, at der er en betydelig forekomst af overlapning mellem angst og depression, og at mennesker med en af disse sygdomme har større sandsynlighed for at udvikle den anden. Forskning tyder på, at op til 50 % af alle personer med depression også har symptomer på angst og omvendt. Sammenhængen mellem angst og depression er kompleks og mangefacetteret, og personer kan opleve en række symptomer fra begge tilstande i kombination.
Almindelige symptomer på angst er bl.a. overdreven bekymring og frygt, koncentrationsbesvær, fysiske symptomer som øget hjertefrekvens og svedtendens og undgåelse af visse situationer. På den anden side kan depression forårsage en vedvarende tilstand af tristhed, tab af interesse for aktiviteter, forandringer i søvnmønster og appetit samt følelser af fortvivlelse og værdiløshed.
Sammenfattende kan man sige, at angst og depression er to meget udbredte psykiske sygdomme, som ofte er indbyrdes forbundne og har overlappende symptomer i Europa. En tidlig diagnose og hurtig behandling kan hjælpe den enkelte med at håndtere disse sygdomme og med at forbedre livskvalitet.
Somatiske træk ved depression
Svær depression med somatiske træk skal have fire tegn fra denne liste:
- Markant tab af interesse eller glæde ved aktiviteter, der normalt er behagelige
- Manglende følelsesmæssig reaktion på begivenheder eller aktiviteter, der normalt giver en følelsesmæssig reaktion
- Vågner om morgenen 2 timer eller mere før det sædvanlige tidspunkt
- Morgenvånde – altså hvor depressionen er værre om morgenen
- Markant psykomotorisk retduktion eller agitation (observeret af andre mennesker)
- Markant tab af appetit og vægtændring (5 % eller mere af kropsvægten i den seneste måned)
- Markant tab af libido
Det er ikke entydigt, om somatiske depressionstegn overføres fra den ene episode til den næste, men der synes at være en genetisk faktor som spiller ind ift. at depressionen har et mere tydeligt somatisk udtryk – ICD-10 kalder det somatiske tema i depressionen for det “somatisk syndrom”.
Depression med psykotiske symptomer
Depression med psykotiske symptomer i form af hallucinationer eller vrangforestillinger, kategoriseres som en diagnose hjemhørende under svær depressiv lidelse. Hallucinationer er falske opfattelser af ting, der ikke eksisterer. Vrangforestillinger er falske overbevisninger, som personen fastholder, selv når beviser tyder på noget andet. Svær depression med psykose symptomer kan fx. desuden optræde med dårligt humør, manglende interesse for aktiviteter, ændringer i appetit og vægt, søvnforstyrrelser og træthed.
Hvorfor depression - og hvad er årsagerne til depression?
Depression kan være forårsaget af en række biologiske, psykologiske og miljømæssige faktorer. Biologisk set kan depression være forbundet med ændringer i hjernens struktur og kemi samt genetiske og hormonelle påvirkninger. Psykologisk set kan uløste konflikter, traumatiske oplevelser, kognitive forvrængninger og lavt selvværd føre til depression. Miljømæssigt kan stress som følge af et vanskeligt forhold, økonomiske problemer eller en betydelig livsændring være medvirkende faktorer. Der er mange årsager til depression, herunder tab, sygdom, omvæltninger og stressende livshændelser, men depression kan også opstå tilfældigt uden tydelig årsag.
Depression varer normalt i ca. seks måneder. En enkelt episode af depression betegnes ” depression, enkelt episode”, mens tilbagevendende depression betegnes “tilbagevendende depressiv lidelse”. Et flertal af mennesker med depression vil opleve mere end én episode af depression i løbet af deres liv.
Fakta om depression
- Depression er mere almindelig hos kvinder end hos mænd. Mænd udvikler dog også depression, men er mindre tilbøjelige til at søge behandling.
- Depression kan ramme alle uanset alder. Den er dog mest almindelig blandt voksne mellem 45 og 64 år.
- Kun 40 % af mennesker med depression søger hjælp.
- Depression er mere almindelig hos personer med andre helbredstilstande, herunder diabetes, hjertesygdomme, slagtilfælde og nyresygdomme.
- Depression kan ramme alle, men nogle mennesker er i større risiko end andre.
- Depression er en medicinsk tilstand, der kan behandles.
- Depression er den førende årsag til invaliditet på verdensplan.
- Depression kan behandles, og de fleste mennesker får det bedre med behandling.
- Depression kan forårsage alvorlige helbredsproblemer, herunder hjertesygdomme, diabetes og selvmord.
- Biologiske, psykologiske og miljømæssige faktorer kan alle påvirke en persons helbred. Biologiske faktorer omfatter genetik, hormoner og fysiske karakteristika. Psykologiske faktorer omfatter en persons tanker, følelser og adfærd. Miljømæssige faktorer omfatter luft- og vandkvalitet, adgang til sundhedspleje og eksponering for giftstoffer.
- Depression er en sygdom, der påvirker den måde, du tænker, føler og håndterer daglige situationer på.
- Depression kan behandles med psykoterapi og medicin, men det er vigtigt at søge behandling så hurtigt som muligt.er
Hvordan behandles depression - og hvad kan behandling gøre for dig?
depression er en sygdom, der kan behandles. En effektfuld behandling kan gøre en væsentlig forskel i en persons liv. Der findes adskillige evidensbaserede tilgange til behandling af depression, herunder psykoterapi, medicinering og en kombination af begge dele. Psykoterapi, såsom kognitiv adfærdsterapi (CBT) eller interpersonel terapi (IPT), kan være med til at hjælpe personer med at se og ændre negative tankemønstre, der medvirker til at forårsage depressionen. Antidepressiv medicin, såsom selektive serotonin genoptagelseshæmmere (SSRI) eller tricykliske antidepressiva (TCA), kan bidrage til at regulere neurotransmitterniveauerne i hjernen og til at forbedre humøret.
Studier har vist, at en kombination af psykoterapi og medicin ofte er den mest effektive behandling af depression. Ifølge oplysninger fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) viser ca. 50 % af personer med depression en bedring med psykoterapi, mens ca. 80 % af personer med depression viser en fremgang med medicin. En kombination af begge tilgange kan give endnu bedre resultater, idet op til 90 % af personer med depression rapporterer om en betydelig symptomforbedring.
Depressionsbehandling kan hjælpe mennesker med at få det meget bedre og forbedre deres levekvalitet. Med den passende kombination af psykologbehandling og medicin kan de mennesker lære nye copingfærdigheder, stabilisere humøret og nyde meningsfyldte aktiviteter og relationer. En tidlig og konsekvent terapi kan også forhindre, at depression bliver en kronisk sygdom, hvilket mindsker risikoen for fremtidige episoder. Så hvis du eller en af dine bekendte har problemer med depression, skal du derfor søge hjælp hos en psykolog så depressionen kan blive behandlet.
Hvis du er pårørende og ser tegn på depression
Hvis du er nærtstående og observerer tegn på depression hos en af dine nærmeste, er det vigtigt, at du griber ind for at støtte dem. Depression er en nedbrydende tilstand, der kan have en betydelig indvirkning på en persons daglige liv og relationer, og det er centralt at give dem de nødvendige ressourcer og den fornødne støtte til at komme over det. En måde at identificere depression på er ved at iagttage, om personen har mistet interessen for aktiviteter, som han eller hun engang fandt rare, oplever forandringer i sit søvn- eller spisevaner, føler sig uden håb eller hjælpeløs og har koncentrationsbesvær. Det er vigtigt at opmuntre personen til at søge professionel hjælp hos en ekspert i sindslidelse, som kan diagnosticere tilstanden og udforme en tilpasset behandlingsplan for at imødekomme deres specifikke behov. Når man taler med en pårørende, der har en depression, er det vigtigt at huske at lytte med empati, yde ikke-fordømmende støtte og ikke bagatellisere deres oplevelser. Med den rette opbakning kan mennesker med depression komme sig fuldstændigt og genvinde deres evne til at deltage fuldt ud og nyde livet.