Vinterdepression

Indholdsfortegnelse

Fobi

 

Specifikke fobier er en type angstlidelse, der er karakteriseret ved en intens og vedvarende frygt for et bestemt objekt eller en bestemt situation. Selv om det frygtede objekt typisk ikke er farligt, er frygten overdreven og irrationel. En person diagnosticeres med en specifik fobi, når vedkommende oplever en betydelig forringelse i sit daglige liv på grund af angst, ængstelse eller undgåelse, når han/hun udsættes for det frygtede objekt.
Fobier har ofte både et latinsk og et almindeligt navn, som f.eks. henholdsvis klaustrofobi og aerofobi. Nogle almindelige specifikke fobier blandt danskere omfatter arachnofobi, akvafobi og klaustrofobi. Folk kan dog have en fobi for alt, selv tilsyneladende harmløse genstande som huller, søm, sommerfugle eller balloner.

Angst for edderkopper

Når en person med en fobi støder på det frygtede objekt, oplever vedkommende typisk en øjeblikkelig angstreaktion, herunder symptomer som sved, rysten, åndenød, hjertebanken og en stærk trang til at flygte. Som følge af denne angstreaktion kan personer med fobier undgå visse situationer, som de frygter kan indebære eksponering for genstanden for deres fobi.
Undgåelsesadfærd er ofte det mest problematiske aspekt af en specifik fobi, fordi det kan begrænse en persons evne til at leve sit liv fuldt ud. En person med fuglefobi kan f.eks. undgå byer eller være begrænset i forhold til, hvor han/hun kan bo. På samme måde kan en person med flyskræk være ude af stand til at rejse til visse destinationer, mens en person med tandlægeskræk kan undgå at gå til tandlægen, selv når det er nødvendigt. I alvorlige tilfælde kan undgåelse føre til fuldstændig isolation, f.eks. i tilfælde af alvorlig social fobi, hvor kontakt med andre mennesker undgås, eller agorafobi, hvor en person kan være ude af stand til at forlade sit hjem.
Specifikke fobier kan være en udfordring for den enkelte og for deres omgivelser, især børn og unge, som måske ikke kan gå i skole eller deltage i sociale aktiviteter på grund af deres frygt. Det er vigtigt at søge rettidig og effektiv behandling af fobier, og kognitiv adfærdsterapi (CBT) har vist sig at være effektiv, idet op til 95 % af tilfældene viser en forbedring i 5-10 terapisessioner.
For at forbedre læsbarheden og styrke tekstens argumentation anbefaler vi, at der indarbejdes mere varierede sætningsstrukturer og formatering for at bryde oplysningerne op og gøre dem mere tilgængelige for læserne. Derudover kan mere specifikke eksempler og data til at understøtte de fremsatte påstande yderligere forbedre indholdet.

Frygt for edderkopper

Hvad er en fobi?

Specifikke fobier er en type angstlidelse, der er karakteriseret ved en intens og vedvarende frygt for et bestemt objekt eller en bestemt situation. Selv om det frygtede objekt typisk ikke er farligt, er frygten overdreven og irrationel. En person diagnosticeres med en specifik fobi, når vedkommende oplever en betydelig forringelse i sit daglige liv på grund af angst, ængstelse eller undgåelse, når han/hun udsættes for det frygtede objekt.

 

Fobier har ofte både et latinsk og et almindeligt navn, som f.eks. henholdsvis klaustrofobi og aerofobi. Nogle almindelige specifikke fobier blandt danskere omfatter araknofobi, akvafobi og klaustrofobi. Folk kan dog have en fobi for alt, selv tilsyneladende harmløse genstande som huller, søm, sommerfugle eller balloner.

Hvis man har en fobi og møder det frygtede objekt, oplever man typisk en øjeblikkelig angstreaktion, herunder symptomer som sved, rysten, åndenød, hjertebanken og en stærk trang til at flygte. For nogen er blot tnaken om det man frygter nok til, at man kan opleve nogle af angstsymptomerne. Som følge af angstreaktionen undgå mennesker med fobier ofte det de frygter. Man kalder det undgåelsesadfærd. Undgåelsesadfærd er ofte det mest problematiske aspekt af en specifik fobi, fordi det kan begrænse en persons evne til at leve sit liv fuldt ud, og det forhindrer en i at lære at mindske angsten når man møder det man frygter. En person med fuglefobi kan f.eks. undgå byer eller være begrænset i forhold til, hvor han/hun kan bo. På samme måde kan en person med flyskræk være ude af stand til at rejse til visse destinationer, mens en person med tandlægeskræk kan undgå at gå til tandlægen, selv når det er nødvendigt. I alvorlige tilfælde kan undgåelse føre til fuldstændig isolation, f.eks. i tilfælde af alvorlig social fobi, hvor kontakt med andre mennesker undgås, eller agorafobi, hvor en person kan være ude af stand til at forlade sit hjem.

Specifikke fobier kan være en udfordring for den enkelte og for deres omgivelser, især børn og unge, som måske ikke kan gå i skole eller deltage i sociale aktiviteter på grund af deres frygt. Det er vigtigt at søge rettidig og effektiv behandling af fobier, og kognitiv adfærdsterapi (CBT) har vist sig at være effektiv, idet op til 95 % af tilfældene viser en forbedring i 5-10 terapisessioner.

Udforskning af de forskellige former for fobier

De mest almindelige specifikke fobier omfatter højdeskræk (akrofobi), edderkopper (araknofobi), flyskræk (aviofobi), offentlig tale (glossofobi) og lukkede rum (klaustrofobi).

Andre fobier som f.eks. social angst (social fobi), agorafobi og panikangst kan også i betydelig grad forstyrre en persons dagligdag. Når en person konfronterer genstanden for sin fobi, oplever vedkommende ofte en øjeblikkelig angstreaktion, der involverer fysiske symptomer som sved, rysten, åndenød, hjertebanken og panik. Som følge heraf har personer med fobier en tendens til at undgå situationer, hvor de kan støde på det objekt, som de er bange for. 

Fobier er en form for angstlidelse, der kan påvirke en persons dagligdag betydeligt. De kan føre til social isolation, undgåelsesadfærd og tvangsadfærd. Forståelse af de forskellige typer fobier og deres underliggende årsager er afgørende for at udvikle effektive behandlingsstrategier. Med hjælp fra en psykisk sundhedsprofessionel er det muligt at overvinde fobier og leve et mere tilfredsstillende liv.

Her er ti af de mest almindelige fobier sammen med nogle opdaterede videnskabelige indsigter, eksempler og casestudier, der hjælper læseren til bedre at forstå fobiernes indvirkning på menneskers liv:

Araknofobi: Frygt for edderkopper Arachnofobi rammer op til 6,1 % af befolkningen, og kvinder er hyppigere ramt end mænd. Forskning tyder på, at denne frygt kan have evolutionære rødder, da edderkopper var en potentiel fare for vores tidlige forfædre. I moderne tider er edderkopper dog ikke typisk en væsentlig trussel mod menneskers sikkerhed. Behandling af arachnofobi omfatter ofte eksponeringsterapi, som hjælper personen med gradvist at konfrontere og overvinde sin frygt for edderkopper.

Eksempelvis kan eksponeringsterapi for araknofobi indebære, at man gradvist introducerer en person til edderkopper gennem billeder, videoer eller virkelige møder i et kontrolleret og støttende miljø. En casestudie af en kvinde med alvorlig arachnofobi viste en betydelig forbedring efter kun få eksponeringsterapisessioner, idet hendes frygt for edderkopper blev reduceret fra 10/10 til 2/10.

Akrofobi: Højdeangst Akrofobi er en alvorlig og vedvarende højdeskræk, selv når personen befinder sig i en situation, der egentlig ikke er farlig. Nyere forskning tyder på, at denne fobi kan være forbundet med en funktionsfejl i amygdala, den del af hjernen, der regulerer frygtreaktioner. Behandling af akrofobi omfatter ofte kognitiv adfærdsterapi, som hjælper personen med at lære at omformulere sine tanker om højder og udvikle håndteringsstrategier til at håndtere sin frygt.

Kognitiv adfærdsterapi for akrofobi kan f.eks. omfatte identifikation og udfordring af negative tanker om højder og brug af afslapningsteknikker til at håndtere angsten. Et casestudie af en mand med alvorlig akrofobi viste en betydelig forbedring efter kognitiv adfærdsterapi, idet hans frygt for højder blev reduceret fra 8/10 til 3/10.

Social fobi: Frygt for sociale situationer. Social fobi er en frygt for sociale interaktioner, som kan føre til social isolation. Nyere forskning tyder på, at denne fobi kan være relateret til ubalancer i hjernens kemi, specifikt i neurotransmitterne serotonin og dopamin. Behandling af social fobi omfatter ofte en kombination af medicin og terapi, f.eks. kognitiv adfærdsterapi, som hjælper personen med at udvikle sociale færdigheder og reducere sin angst i sociale situationer.

Kognitiv adfærdsterapi for social fobi kan f.eks. omfatte rollespil, eksponeringsterapi og træning af sociale færdigheder. En casestudie af en kvinde med alvorlig social fobi viste en betydelig forbedring efter kognitiv adfærdsterapi og medicinering, idet hendes frygt for sociale situationer blev reduceret fra 9/10 til 2/10.

Akvafobi: Frygt for vand Akvafobi rammer omkring én ud af 50 mennesker og kan være en frygt for at blive nedsænket i vand på grund af frygt for at drukne. Nyere forskning tyder på, at denne fobi kan være relateret til traumatiske oplevelser med vand samt genetiske faktorer. Behandling af akvafobi omfatter ofte eksponeringsterapi, som hjælper personen med gradvist at konfrontere sin frygt for vand.

Eksempelvis kan eksponeringsterapi for akvafobi indebære, at man gradvist introducerer en person til vand gennem billeder, videoer eller virkelige møder i et kontrolleret og støttende miljø. En casestudie af en mand med alvorlig akvafobi viste en betydelig forbedring efter eksponeringsterapi, idet hans frygt for vand blev reduceret fra 10/10 til 3/10.

m ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Hvad er en fobi

 

Mysofobi: Frygt for snavs eller for at blive beskidt Mysofobi er en frygt for bakterier og infektioner, som kan føre til overdreven rengøring og vaskeadfærd. Nyere forskning tyder på, at denne fobi kan være relateret til en funktionsfejl i hjernens basale ganglier, som er involveret i vanemæssig adfærd. Behandling af mysofobi omfatter ofte kognitiv adfærdsterapi og eksponeringsterapi, som hjælper personen med at udvikle mere realistiske tanker om bakterier og reducere sin tvangsadfærd. Eksempelvis kan eksponeringsterapi for mysofobi indebære, at man gradvist reducerer hyppigheden og varigheden af vaske- og rengøringsadfærd, samtidig med at man lærer copingstrategier til at håndtere angsten. En casestudie af en kvinde med alvorlig mysofobi viste en betydelig forbedring efter kognitiv adfærdsterapi og eksponeringsterapi, idet hendes frygt for bakterier blev reduceret fra 9/10 til 2/10.

Klaustrofobi: Frygt for små, lukkede rum Klaustrofobi er en frygt for små, lukkede rum, som kan være passende i nogle situationer, men den bliver problematisk, når den er alvorlig nok til at opfylde kriterierne for en fobi. Nyere forskning tyder på, at denne fobi kan være relateret til en genetisk disposition samt tidligere erfaringer med lukkede rum. Behandling af klaustrofobi omfatter ofte eksponeringsterapi, som hjælper personen med gradvist at konfrontere sin frygt for lukkede rum. Eksempelvis kan eksponeringsterapi for klaustrofobi indebære, at en person gradvist introduceres til lukkede rum gennem simuleringer eller virkelige oplevelser i et kontrolleret og støttende miljø. En casestudie af en mand med alvorlig klaustrofobi viste en betydelig forbedring efter eksponeringsterapi, idet hans frygt for lukkede rum blev reduceret fra 9/10 til 2/10.

Agorafobi: Frygt for åbne rum Agorafobi er en frygt for ikke at kunne undslippe en situation, hvilket kan føre til, at man undgår offentlige steder som indkøbscentre eller lufthavne. Nyere forskning tyder på, at denne fobi kan være relateret til en funktionsfejl i hjernens frygtresponsystem, især amygdala og præfrontal cortex. Behandling af agorafobi omfatter ofte eksponeringsterapi og kognitiv adfærdsterapi, som hjælper personen med at udvikle håndteringsstrategier til at håndtere sin angst på offentlige steder. Kognitiv adfærdsterapi for agorafobi kan f.eks. omfatte identifikation og udfordring af negative tanker om offentlige steder og udvikling af afslapningsteknikker til at håndtere angsten. Et casestudie af en kvinde med alvorlig agorafobi viste en betydelig forbedring efter kognitiv adfærdsterapi og eksponeringsterapi, idet hendes frygt for offentlige steder blev reduceret fra 9/10 til 3/10.

Ailurophobia, Cynofobi, Ophidiophobia: Frygt for katte, hunde og slanger Denne frygt kan være passende i nogle situationer, men kan blive begrænsende for det daglige liv. Nyere forskning tyder på, at denne frygt kan være relateret til en indlært association mellem dyret og en traumatisk begivenhed samt kulturelle og samfundsmæssige påvirkninger. Behandling af disse fobier omfatter ofte eksponeringsterapi, som hjælper personen med gradvist at konfrontere sin frygt for dyret i et kontrolleret og støttende miljø. Eksempelvis kan eksponeringsterapi for kynofobi indebære, at en person gradvist introduceres til hunde gennem billeder, videoer eller møder i det virkelige liv i et kontrolleret og støttende miljø. En casestudie af en mand med alvorlig kynofobi viste en betydelig forbedring efter eksponeringsterapi, idet hans frygt for hunde blev reduceret fra 10/10 til 4/10.

Skotofobi: Frygt for mørke Skotofobi er almindelig hos børn og kan skyldes frygt for indbildte farer, der lurer i mørket. Nyere forskning tyder på, at denne fobi kan være relateret til en funktionsfejl i hjernens trusselsreaktionssystem, især amygdala og præfrontal cortex. Skriv venligst på engelsk. Behandling af scotophobia omfatter ofte kognitiv adfærdsterapi og eksponeringsterapi, som hjælper barnet med at udvikle copingstrategier til at håndtere sin frygt for mørket. Kognitiv adfærdsterapi kan f.eks. omfatte identifikation og udfordring af negative tanker om mørke, mens eksponeringsterapi kan omfatte gradvis introduktion af barnet til mørke omgivelser på en kontrolleret og støttende måde. En casestudie af et barn med alvorlig scotophobia viste en betydelig forbedring efter kognitiv adfærdsterapi og eksponeringsterapi, idet dets frygt for mørke blev reduceret fra 9/10 til 2/10.

Aerofobi: Flyskræk Flyskræk kan føre til undgåelsesadfærd, men i nogle tilfælde kan folk håndtere deres angst ved hjælp af strategier som at rejse sammen med nogen eller bruge medicin. Nyere forskning tyder på, at denne fobi kan være relateret til en kombination af tidligere traumatiske oplevelser og kognitive faktorer som f.eks. katastrofetænkning om at flyve. Behandling af flyskræk omfatter ofte en kombination af terapi og medicin, såsom kognitiv adfærdsterapi og angstdæmpende medicin. Kognitiv adfærdsterapi for flyskræk kan f.eks. omfatte identifikation og udfordring af negative tanker om at flyve og anvendelse af afslapningsteknikker til at håndtere angsten, mens medicin kan anvendes til at håndtere fysiske symptomer på angst. En casestudie af en kvinde med alvorlig flyskræk viste en betydelig forbedring efter kognitiv adfærdsterapi og medicinering, idet hendes flyskræk blev reduceret fra 10/10 til 3/10. 

Udviklingen af fobier: Årsager og risikofaktorer

 

Selv om de nøjagtige årsager til specifikke fobier ikke er fuldt ud forstået, er der flere faktorer, der kan bidrage til deres udvikling, hvilket understøttes af videnskabelige undersøgelser.

En mulig årsag til fobier er genetik. En undersøgelse offentliggjort i American Journal of Medical Genetics viste, at specifikke fobier kan være arvelige, og at der er beviser for genetisk overlapning mellem specifikke fobier og andre angstlidelser. Det er dog vigtigt at bemærke, at genetiske faktorer ikke i sig selv er nok til at forårsage en fobi.

Miljømæssige faktorer kan også bidrage til udviklingen af fobier. Udsættelse for traumatiske begivenheder eller skræmmende oplevelser kan være en faktor. En undersøgelse offentliggjort i Journal of Anxiety Disorders viste, at personer, der havde oplevet en traumatisk begivenhed, var mere tilbøjelige til at udvikle en fobi.

Man mener også, at alder, hormoner og stressniveauer kan spille en rolle i forbindelse med udbrud og forværring af fobier. En undersøgelse offentliggjort i Journal of Abnormal Psychology viste, at unge, der rapporterede om et højt stressniveau, var mere tilbøjelige til at udvikle specifikke fobier. Læs mere her og her.

Derudover kan vores normale trusselsdetektionsmekanisme eller tilpasninger af vores stressrespons, som engang tjente til at overleve, fungere dårligt og bidrage til udviklingen af fobier. Nogle teorier antyder, at fobier er tilpasninger af vores stressrespons, som engang var fordelagtige for vores overlevelse. I moderne tider er fobier imidlertid ikke fordelagtige og kan føre til udvikling af andre psykiske lidelser. En undersøgelse offentliggjort i Journal of Anxiety Disorders viste, at personer med specifikke fobier havde højere niveauer af angst og andre humørsygdomme. Læs mere her.

Indlæringsprocessen er også en væsentlig faktor i udviklingen af fobier. Konditionering, som er en form for indlæring, hvor en stimulus bliver forbundet med frygt på grund af en tidligere traumatisk begivenhed, tegner sig for 66 % af fobierne. En undersøgelse offentliggjort i Journal of Experimental Psychology: Animal Behavior Processes fandt, at rotter, der blev udsat for en lyd efterfulgt af et fodstød, udviklede en frygt for lyden.

Modellering, som er indlæring af frygt ved at observere en andens frygtreaktion, tegner sig for 15 % af fobierne.

Endelig tegner information eller instruktion, f.eks. at lære om flystyrt gennem medierne, sig for 6 % af fobierne. Læs mere her.

Undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd kan opretholde fobier over tid. Ved at undgå det frygtede objekt eller den frygtede situation forstærker en person sin tro på dets farlighed, hvilket fører til en fortsat frygtreaktion. Eksponeringsterapi, som indebærer, at en person gradvist udsættes for det frygtede objekt eller den frygtede situation, er en bredt accepteret og effektiv behandling af fobier. En undersøgelse, der blev offentliggjort i Journal of Consulting and Clinical Psychology, viste, at eksponeringsterapi var effektiv til at reducere specifikke fobier hos både voksne og børn. Læs mere her.

Ud over undgåelsesadfærd kan sikkerhedsadfærd også spille en rolle i opretholdelsen af fobier. Sikkerhedsadfærd er handlinger, som en person foretager for at reducere den opfattede fare ved det frygtede objekt eller den frygtede situation, såsom at bære et sikkerhedsobjekt eller at have en flugtplan. Denne adfærd kan imidlertid forstærke troen på, at den frygtede genstand eller situation er farlig, og kan i sidste ende opretholde fobien. En undersøgelse offentliggjort i Journal of Anxiety Disorders viste, at sikkerhedsadfærd var forbundet med øget angst og undgåelse hos personer med specifikke fobier. Læs mere her.

Afslutningsvis kan det konkluderes, at selv om de nøjagtige årsager til specifikke fobier ikke er fuldt ud forstået, er der stærke beviser for, at de påvirkes af en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer. Videnskabelige undersøgelser vist, at udviklingen af fobier sandsynligvis påvirkes af en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer. Alder, hormoner og stressniveauer kan også bidrage til, at fobier opstår og forværres. Vores normale trusselsdetektionsmekanisme eller tilpasninger af vores stressrespons kan fungere dårligt og bidrage til udviklingen af fobier. Indlæringsprocessen, f.eks. konditionering og modellering, er også en vigtig faktor. Undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd kan ligeledes opretholde fobier.

Behandling af fobier

Symptomer på angsten: Hvordan fobier manifesterer sig

 

Fobier kan medføre en række belastende symptomer, både fysiske og psykologiske, som kan føles voldsomme og lammende. Du kan forestille dig, at dit hjerte banker, at sveden løber ned ad dit ansigt, at dine hænder ryster ukontrolleret, og at dine vejrtrækninger kommer i korte gisp. Det er det, som mennesker med fobier kan opleve, og det kan minde om symptomerne på et panikanfald.

Desuden kan de specifikke symptomer på fobier være forskellige alt efter typen af fobi. For eksempel kan personer med dyrefobier have en intens reaktion, når de ser eller er i nærheden af dyr, mens personer med agorafobi kan opleve angst eller panik, når de befinder sig i situationer, hvor de føler sig fanget, som f.eks. i et overfyldt område. På tilsvarende måde kan personer med social fobi føle frygt, angst og panik i sociale situationer, mens personer med blod-/skadefobi kan opleve et fald i blodtrykket og endda besvime.

Fobier kan forårsage betydelig belastning og kan føre til, at man undgår situationer, der udløser fobien, hvilket kan have en negativ indvirkning på den enkeltes livskvalitet.

Fobisk angst vs. generaliseret angstlidelse (GAD)

 

Fobier og generaliseret angstlidelse (GAD) er begge former for angstlidelser, som kan medføre betydelige lidelser og forstyrre det almindelige liv.

GAD er en langvarig psykisk lidelse, der er karakteriseret ved overdreven og vedvarende bekymring og frygt, ofte kombineret med fysiske symptomer som rastløshed, træthed, muskelspændinger og koncentrationsbesvær. Den udløses ikke af en specifik begivenhed eller situation, men er i stedet en mere generel følelse af uro og bekymring, som varer ved over længere tid.

Fobier er derimod en slags angstlidelse, der er karakteriseret ved intens og irrationel frygt for et bestemt genstand eller en bestemt situation. Denne frygt kan være så stærk, at den forstyrrer den enkeltes daglige liv og evne til at fungere på normal vis. En person med flyskræk kan f.eks. undgå at rejse med fly helt og holdent.

I lighed med GAD kan mennesker med fobier opleve fysiske symptomer såsom øget hjertefrekvens, sved, rysten og koncentrationsbesvær. Desuden kan begge tilstande behandles med en kombination af psykoterapi og medicin. Kognitiv adfærdsterapi (CBT) har vist sig at være særlig effektiv til behandling af begge tilstande.

Det er vigtigt at bemærke, at selv om fobier og GAD har visse ligheder, er de forskellige lidelser med forskellige årsager og behandlinger.

Behandlingsmuligheder for fobier

 

Undgåelsesadfærd er det mest problematiske aspekt af lidelsen, da den kan være stærkt begrænsende for livet, især i tilfælde af social fobi eller agorafobi. Denne undgåelse kan forstyrre vigtige udviklingsopgaver hos børn og unge, f.eks. at gå i skole eller deltage i sociale aktiviteter. Rettidig og effektiv behandling er afgørende, når en fobi fører til alvorlig frygt for bestemte genstande eller omstændigheder og undgåelse af dem, da det på mange forskellige måder kan være yderst udfordrende for den fobiske person og dennes omgivelser og hverdag.

Det anbefales på det kraftigste at søge professionel hjælp for at lære sunde copingstrategier og håndtere fobisymptomer, hvilket gør det muligt at leve et tilfredsstillende liv på trods af fobien. Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en gennemprøvet behandling af fobier, som i 95 % af tilfældene kan behandles effektivt i løbet af 5-10 sessioner. Den hjælper personer med at identificere og ændre tanker og adfærd i forbindelse med deres frygt og med at bruge afslapningsteknikker til at håndtere angsten.

En anden mulighed for behandling af fobier er hypnose, som kan bruges sammen med CBT. Det er afgørende at forstå årsagerne til og typerne af fobier for at tage det første skridt mod at overvinde sin frygt og søge den rette behandling.

Kan Fobier helbredes? Forståelse af begrænsningerne for behandling

 

Angstlidelser som fobier og panikangst er meget almindelige lidelser, som kan have en betydelig indvirkning på en persons liv. Der findes flere terapeutiske tilgange til behandling af disse tilstande, men kognitiv adfærdsterapi (CBT) har vist sig at være meget effektiv til behandling af specifikke fobier. CBT er en omfattende tilgang, der involverer både kognitive og adfærdsmæssige aspekter med henblik på at omstrukturere tankemønstre og svække forbindelsen mellem det fobiske objekt eller den fobiske situation og angstreaktionen.

Samlet set er CBT en effektiv behandling af specifikke fobier, og kombineres den med hypnoterapi mhp. eksponering og kognitiv omstrukturering kan behandling have en markant positiv effekt.