Psykolog Skanderborg

Hvorfor deprimeret efter at du har været ude og drikke alkohol

Indholdsfortegnelse

Derfor kan alkohol og stoffer give dig tømmermænd, depression og gøre dig angst

Alkohol er kendt som et depressivt middel, og selv om det kan give midlertidige følelser af lykke og afslappethed, kan det også føre til følelser af tristhed og depression i den tid, der følger efter. Det er ikke ualmindeligt, og mange mennesker oplever depression efter at have drukket alkohol. Men hvad er grunden til disse følelser, og hvordan kan de forebygges?

Serotonins og dopamins rolle i alkoholdepression

En af de væsentligste årsager til depression efter alkohol er den indflydelse, som alkohol har på hjernens neurotransmittere. Alkohol påvirker produktionen af serotonin og dopamin, to neurotransmittere, der er med til at regulere vores humør og følelser. Serotonin er kendt som “feel-good”-hormonet, mens dopamin er det hormon, der skaber følelser af glæde og oplevelsen af belønning. Når alkoholforbrug sænker niveauerne af de to neurotransmittere, kan det føre til følelser af depression, angst og irritabilitet.

Alkohol og depression

Dehydrering og søvnmangel

En anden årsag til at depression kan opstå efter et alkoholforbrug er dehydrering og søvnmangel. Alkohol er et vanddrivende middel, hvilket betyder, at det kan få kroppen til at tabe væske meget hurtigere. Dette kan føre til dehydrering, som kan give hovedpine, træthed og en generel følelse af utilpashed. Desuden forstyrrer alkohol den normale søvncyklus, hvilket fører til søvnmangel og efterlader dig udmattet næste dag. Kombinationen af dehydrering og søvnmangel bidrager også følelser af depression og angst.

Øgede stresshormoner

Alkoholforbrug kan føre til et højt niveau af stresshormoner, såsom kortisol og adrenalin. Hormonerne frigøres som reaktion på stress og bidrager til, at kroppen reagerer på opfattede trusler. Længerevarende udsættelse for stresshormoner kan imidlertid have negative konsekvenser for både det fysiske og mentale sundhedstilstand.

På kort sigt kan alkohol forårsage en forøgelse af kortisol– og adrenalinniveauet, hvilket kan bidrage til følelser af angst og stress. Med tiden kan et stort alkoholforbrug føre til kronisk forhøjelse af disse hormoner, hvilket kan føre til udvikling af depression, angstlidelser og andre mentale sundhedsproblemer.

Derudover kan alkoholmisbrug påvirke den normale regulering af stressresponsystemet, hvilket kan føre til en hyperaktiv stressreaktion, også ved mindre stressfaktorer. Den kroniske stressreaktion kan yderligere bidrage til udviklingen af depression og andre mentale sygdomme.

Alkoholforbrug kan med andre ord føre til øgede niveauer af stresshormoner, som kan bidrage til at udvikle depression og andre mentale problemer. Det er vigtigt at begrænse alkoholforbruget og søge hjælp, hvis du kæmper med depression eller angst.

Genetikkens rolle

Det genetiske grundlag for depression er komplekst, og mange gener er involveret i udviklingen af depressionen. Depression kan være familiært forankret, og en persons risiko for at udvikle depression kan være påvirket af den genetiske sammensætning. Det er dog vigtigt at bemærke, at genetik kun er en brik i puslespillet og ikke afgør, om en person vil udvikle depression.

Et højt alkoholforbrug er blevet sat i forbindelse med begyndende depression, især hos personer, der i forvejen er disponeret for depression. Alkoholforbrug over længere tid kan føre til ændringer i hjernens kemi, som øger risikoen for depression, og kan også føre til stress og traumer, som er væsentlige risikofaktorer for depression.

Desuden har forskningen identificeret særlige gener, der er forbundet med både alkoholafhængighed og depression, hvilket tyder på en delt genetisk sårbarhed for begge lidelser. F.eks. er det gen, der danner kode for neurotransmitteren serotonin, blevet involveret i både depression og alkoholafhængighed.

Det er også vigtigt at overveje, at depression efter alkoholbrug kan skyldes en kombination af genetiske, miljømæssige og psykologiske faktorer. Miljømæssige faktorer, såsom en historie med traumer eller stress i barndommen, kan interagere med en persons genetiske sammensætning og øge risikoen for depression. Psykologiske faktorer, såsom negative tankemønstre eller stress, kan også bidrage til udviklingen af depression.

Det kan konkluderes, at mens genetik spiller en væsentlig rolle for udvikling af depression efter alkoholforbrug, er det ikke den eneste faktor. Samspillet mellem genetik, miljø og psykologi skal tages i betragtning for fuldt ud at forstå kompleksiteten af depression.

Forebyggelse af depression efter alkohol

Den positive nyhed er, at depression efter alkohol kan forebygges. Her er nogle skridt, du kan tage for at nedbringe din risiko for at føle dig deprimeret efter at have drukket:

  • Vand – Sørg for at drikke rigeligt med vand før, under og efter alkoholindtagelse for at bekæmpe dehydrering.
  • Indskrænk dit alkoholindtag – Hvis du reducerer dit indtag af alkohol, kan det være med til at mindske risikoen for depression og angst i kølvandet på alkoholindtagelse.
  • Få nok søvn – Sørg for at få en søvntid på mindst 7-8 timer hver nat, og prøv at undgå at drikke alkohol før sengetid.
  • Motionér ofte – Motion har vist sig at bidrage til at forbedre humøret og reducere stressniveauet, hvilket kan hjælpe med at forebygge depression efter alkohol.
  • Søg støtte og support – Hvis du føler dig deprimeret efter at have drukket alkohol, er det vigtigt at søge støtte hos venner og familie. Hvis følelsesforstyrrelserne ikke forsvinder hurtigt kan det være en god ide at opsøge en psykolog for at få hjælp.

Opsummerende

Man kan sige, at depression efter alkohol er et almindeligt forekommende fænomen, der skyldes en kombination af faktorer, herunder effekten på neurotransmittere, dehydrering og søvnmangel, øgede stresshormoner og genetik. Ved at tage foranstaltninger til at begrænse dit alkoholindtag, holde dig hydreret, få tilstrækkelig søvn, motionere regelmæssigt og søge støtte, når det er nødvendigt, kan du være med til at forebygge depression efter alkohol og forbedre dit generelle psykiske helbred.