Hvordan man håndterer bekymringer med metakognitiv terapi
Indholdsfortegnelse
Angst kan være en invaliderende tilstand, der rammer mange mennesker over hele verden. Bekymringer og grublerier er udbredte tankemønstre, der kan føre til angst og følelsesmæssig belastning. Metakognition, som henviser til viden eller kognitive processer, der er involveret i reguleringen og bevidstheden om vores eget kognitive system, har vist sig at spille en betydelig rolle i udviklingen og vedligeholdelsen af angst og følelsesmæssig nød.
Metakognitionens rolle i forbindelse med angst og bekymring
Modellen for selvregulerende eksekutiv funktion (S-REF) foreslår, at følelsesmæssig nød som f.eks. angst opretholdes af en metakognitiv komponent, der regulerer kognitiv aktivitet og copingadfærd, hvilket fører til en vedholdende tankestil som f.eks. bekymring og tankemylder. Det betyder, at angst ikke kun er forårsaget af specifikke begivenheder eller situationer, men også af den måde, som individer tænker om og bearbejder disse hændelser. Derfor er det vigtigt at forstå og tage fat på de underliggende kognitive processer, når man skal håndtere angst.
Den metakognitive model antyder, at det er tankestilen mere end tankernes indhold, der giver årsag til psykologisk lidelse som f.eks. angst. Derfor er fokus i metakognitiv terapi på at tage fat på og modificere disse tænkestile frem for blot at fokusere på tankernes indhold. Flere perspektiverende undersøgelser støtter den opfattelse, at negative metakognitive overbevisninger spiller en fremtrædende rolle i udviklingen af angst. Derfor er identifikation og udfordring af disse negative overbevisninger en væsentlig del af metakognitiv terapi.
Teknikker, der anvendes i metakognitiv terapi
Metakognitiv terapi omfatter flere teknikker, der skal hjælpe personer med at identificere og ændre deres negative tankestile. En teknik kaldes detached mindfulness, som indebærer, at man observerer tanker og følelser uden at engagere sig i dem. Dette hjælper den enkelte med at blive opmærksom på sine tankemønstre og bryde cyklussen af vedvarende tænkning. Når du ikke reagerer på dine udløsende tanker (men lader “telefonen” ringe, så at sige), udsætter du stille og roligt din bekymring, så den bliver mindre dominerende i dit liv.
En anden teknik kaldes opmærksomhedstræning, som går ud på at omdirigere opmærksomheden fra negative tanker til det aktuelle øjeblik. Dette kan opnås gennem mindfulness-øvelser som f.eks. dyb vejrtrækning eller meditation. Ved at være fokuseret på det nuværende øjeblik kan du bedre håndtere dine bekymringer og grublende tanker.
Metakognitiv terapi indebærer også at identificere og udfordre negative metakognitive overbevisninger. Disse overbevisninger er ofte den grundlæggende årsag til negative tankestile og kan være med til at udvikle og vedligeholde angst og følelsesmæssig nød. Ved at identificere og udfordre disse overbevisninger kan personer udvikle mere adaptive og positive overbevisninger om bekymringer og kognitive processer.
I terapi kan den enkelte lære teknikker som kognitiv omstrukturering, som indebærer identifikation og udfordring af negative tanker og overbevisninger. Dette kan være med til at hjælpe den enkelte med at skabe mere tilpassede og positive overbevisninger om bekymringer og kognitive processer. Ved at udvikle et mere positivt synspunkt kan den enkelte bryde cyklussen af vedvarende tænkning og reducere sin angst.
Effekten af metakognitiv terapi på bekymringer
Undersøgelser har vist, at metakognitiv terapi kan være en effektiv behandlingsform mod angst og depression. I en undersøgelse fik personer med generaliseret angstlidelse enten metakognitiv terapi eller kognitiv adfærdsterapi (CBT). Begge behandlinger var effektive til at reducere symptomer på angst, men metakognitiv terapi viste sig at være mere effektiv til at reducere bekymring.
En anden undersøgelse viste, at metakognitiv terapi var mere effektiv end CBT til behandling af depression. I denne undersøgelse modtog personer med en svær depressiv lidelse enten metakognitiv terapi eller CBT. Begge behandlinger viste sig at være effektive med hensyn til at reducere symptomer på depression, men metakognitiv terapi viste sig at være mere effektiv med hensyn til at reducere symptomer på depression og forbedre den generelle funktion.
Konklusion
Afslutningsvis kan man sige, at metakognitiv terapi er en værdifuld metode til at håndtere angst og bekymringer ved at tage fat på negative tankemønstre og overbevisninger. Ved at fokuser på de underliggende kognitive processer, der er involveret i regulering og bevidsthed om vores eget kognitive system, kan enkeltpersoner lære teknikker som f.eks. løsrevet mindfulness, opmærksomhedstræning og kognitiv omstrukturering for at udvikle mere positive overbevisninger og bryde cyklusen af vedholdende tænkning.
Flere undersøgelser har vist, at metakognitiv terapi er effektiv til at reducere symptomer på angst og depression, og nogle undersøgelser viser, at den kan være mere effektiv end andre behandlinger som f.eks. kognitiv adfærdsterapi. Det er vigtigt at søge vejledning hos en kvalificeret psykolog, når man overvejer metakognitiv terapi mod angst eller depression.
Samlet set tilbyder metakognitiv terapi en lovende tilgang til håndtering af angst og forbedring af den generelle livskvalitet for dem, der kæmper med bekymringer og negative tankemønstre. Ved at tage fat på de grundlæggende årsager til disse mønstre kan enkeltpersoner lære at håndtere deres angst og udvikle et mere positivt livssyn.
Metakognitiv terapi er en form for psykoterapi, der fokuserer på at ændre en persons forhold til sine tanker. Den hjælper folk med at forstå og regulere deres tankemønstre, hvilket reducerer bekymring og angst. Terapien hjælper enkeltpersoner med at lære at løsrive sig fra deres tanker, udvikle et mere realistisk perspektiv og reagere på deres tanker på en mere konstruktiv måde.
I modsætning til andre terapiformer, der fokuserer på at udfordre negative tanker eller overbevisninger, sigter metakognitiv terapi mod at ændre den måde, som folk forholder sig til deres tanker på. Den lærer den enkelte at genkende og regulere sine tankemønstre i stedet for at forsøge at kontrollere eller fjerne dem. Målet er at reducere den angst forårsaget af ængstelige tanker, snarere end at ændre selve tankerne.
Nogle af de strategier, der anvendes i metakognitiv terapi til at håndtere angst, omfatter opmærksomhedstræning, som hjælper personer med at lære at flytte deres opmærksomhed væk fra ængstelige tanker, løsrevet mindfulness, som hjælper personer med at udvikle et mere løsrevet perspektiv på deres tanker, og kognitiv defusion, som indebærer at lære at observere og acceptere tanker uden at reagere på dem. Terapien kan også omfatte undervisning i at udfordre negative overbevisninger og adfærd, der bidrager til angst.