Psykolog Skanderborg

Metakognitiv terapi ved PTSD

Indholdsfortegnelse

At leve i skyggen af en traumatisk begivenhed kan være meget belastende. Den konstante spærreild af påtrængende minder, mareridt og en vedvarende følelse af trussel kan gøre hverdagen meget vanskelig. Det er den barske virkelighed for mennesker, der lider af posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). Men en ny tilgang til behandling, metakognitiv terapi (MCT), tilbyder et et justeret behandlingsfokus, der som kan være en vigtigt skridt på vejen mod bedring.

PTSD: En oversigt i henhold til ICD-11

Posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), som defineret af International Classification of Diseases 11th Revision (ICD-11), er en psykisk tilstand, der kan udvikle sig, efter at en person har oplevet eller været vidne til en livstruende hændelse. Det kan være en naturkatastrofe, en alvorlig ulykke, en terrorhandling, krig/kamp, voldtægt eller andre voldelige overgreb.

PTSD er kendetegnet ved en række symptomer, der kan forstyrre en persons dagligdag betydeligt. Disse symptomer kan grupperes i fire hovedkategorier:

  1. Intrusionssymptomer: Disse symptomer involverer, at den traumatiske begivenhed gentagne gange kommer tilbage i personens sind. Det kan være i form af flashbacks, hvor personen føler, at han eller hun genoplever hændelsen, eller mareridt. Personen kan også opleve påtrængende tanker eller billeder, som er svære at kontrollere.

  2. Undgåelse: Personer med PTSD kan gå meget langt for at undgå alt, der kan minde dem om den traumatiske hændelse. Det kan indebære at undgå bestemte steder eller personer eller at nægte at tale om begivenheden. De kan også forsøge at skubbe tanker eller følelser relateret til hændelsen væk.

Metakognitiv terapi og PTSD

3. Negative ændringer i tankegang og humør: PTSD kan føre til negative ændringer i en persons tanker og følelser. De kan udvikle negative overbevisninger om sig selv eller verden, såsom at tænke, at de er et dårligt menneske, eller at verden er fuldstændig farlig. De kan også føle sig løsrevne eller fremmedgjorte over for andre eller miste interessen for aktiviteter, de plejede at nyde.

4. Ændringer i fysiske og følelsesmæssige reaktioner: PTSD kan også føre til ændringer i en persons fysiske og følelsesmæssige reaktioner. De kan blive let forskrækkede eller bange eller altid være på vagt over for farer. De kan også opleve søvn- eller koncentrationsbesvær eller få vredesudbrud eller irritabilitet.

Disse symptomer kan have en betydelig indvirkning på en persons daglige liv og påvirke deres evne til at arbejde, opretholde relationer og nyde tidligere elskede aktiviteter. Det er også værd at bemærke, at symptomerne på PTSD kan variere over tid, hvor nogle mennesker oplever mere alvorlige symptomer, når de er stressede, eller når de støder på påmindelser om den traumatiske begivenhed.

Metakognitiv terapi (MCT) i behandlingen af PTSD

MCT repræsenterer et skift i behandlingen af PTSD. I modsætning til traditionelle terapier, der fokuserer på indholdet af traumatiske erindringer, retter MCT sig mod overbevisninger om tænkning, kendt som metakognitive overbevisninger. Denne tilgang er baseret på teorien om, at ruminering og bekymring over traumatiske oplevelser vedligeholder PTSD-symptomer.

PTSD hos bådflygtninge

Et skridt længere ind i metakognitiv terapi

MCT er en kort, struktureret behandling, der leveres i 6 til 12 ugentlige sessioner, som hver varer omkring 60 minutter. Behandlingen er velegnet til PTSD-ramte, som har en veletableret følelse af kontinuerlig stress og lidelse. Det er vigtigt at bemærke, at MCT er en selvstændig behandling, hvilket betyder, at der ikke bruges nogen ledsagende medicin i processen.

Behandlingen er baseret på ideen om, at mennesker har en naturlig evne til at tænke, og at denne evne kan trænes og udvikles gennem specifikke teknikker og øvelser. Fokus i MCT er at hjælpe personer med at identificere og ændre deres maladaptive metakognitive overbevisninger, som bidrager til deres PTSD-symptomer. Denne proces involverer en række trin, herunder bevidsthedstræning, udfordring og ændring af metakognitive overbevisninger og udvikling af nye måder at reagere på tanker og følelser.

Et skridt længere ind i metakognitiv terapi

MCT er en kort, struktureret behandling, der leveres i 6 til 12 ugentlige sessioner, som hver varer omkring 60 minutter. Behandlingen er velegnet til PTSD-ramte, som har en veletableret følelse af kontinuerlig stress og lidelse. Det er vigtigt at bemærke, at MCT er en selvstændig behandling, hvilket betyder, at der ikke bruges nogen ledsagende medicin i processen.

Behandlingen er baseret på ideen om, at mennesker har en naturlig evne til at tænke, og at denne evne kan trænes og udvikles gennem specifikke teknikker og øvelser. Fokus i MCT er at hjælpe personer med at identificere og ændre deres maladaptive metakognitive overbevisninger, som bidrager til deres PTSD-symptomer. Denne proces involverer en række trin, herunder bevidsthedstræning, udfordring og ændring af metakognitive overbevisninger og udvikling af nye måder at reagere på tanker og følelser.

Effekten af overbevisninger og tankekontrolstrategier på PTSD

Den måde, vi tænker på og reagerer på traumatiske minder, kan have stor indflydelse på, hvor alvorlige symptomerne på posttraumatisk stresslidelse (PTSD) er. Et studie offentliggjort i Journal of Natural Disaster Science Research giver værdifuld indsigt i dette forhold og undersøger effekten af overbevisninger om traumatiske erindringer og tankekontrolstrategier på PTSD-symptomer efter en naturkatastrofe.

Overbevisninger om traumatiske erindringer

Overbevisninger om traumatiske erindringer henviser til de fortolkninger og antagelser, individer gør sig om deres traumatiske oplevelser og deres evne til at håndtere den stress, der er forbundet med disse erindringer. Disse overbevisninger kan have stor indflydelse på, hvordan personer reagerer på deres traumatiske erindringer, og dermed også på sværhedsgraden af deres PTSD-symptomer.

For eksempel kan personer, der har negative overbevisninger om deres traumatiske minder, såsom at de burde være i stand til at glemme begivenheden, eller at det at huske begivenheden betyder, at de “er ved at blive skøre”, opleve mere alvorlige PTSD-symptomer. Disse overbevisninger kan føre til øget stress, undgåelsesadfærd og vanskeligheder med at bearbejde den traumatiske begivenhed.

På den anden side kan personer, der har mere positive eller adaptive overbevisninger om deres traumatiske erindringer, såsom at se deres erindringer som en normal reaktion på en unormal begivenhed eller tro på deres evne til at håndtere deres nød, opleve mindre alvorlige PTSD-symptomer.

Strategier til tankekontrol

Tankekontrolstrategier er de teknikker, som personer bruger til at styre deres tanker om den traumatiske begivenhed. Disse strategier kan variere fra maladaptive teknikker, såsom undgåelse og mental blokering, til mere adaptive teknikker, såsom kognitiv omstrukturering og accept.

Undgåelse indebærer, at man forsøger at undertrykke eller undgå at tænke på den traumatiske begivenhed, mens mental blokering indebærer, at man forsøger at distrahere sig selv eller tænke på noget andet. Bekymring indebærer gentagne negative tanker om den traumatiske begivenhed eller dens konsekvenser.

Deltagere i undersøgelsen, der brugte undgåelse, mental blokering og bekymring som deres primære tankekontrolstrategier, var mere tilbøjelige til at opleve alvorlige PTSD-symptomer. Disse strategier kan føre til en ond cirkel, hvor individets forsøg på at undgå eller kontrollere sine tanker faktisk opretholder eller forværrer lidelsen.

Omvendt var deltagere, der brugte mere adaptive tankekontrolstrategier, såsom accept eller kognitiv omstrukturering, mindre tilbøjelige til at opleve alvorlig PTSD. Disse strategier involverer at se de traumatiske minder i øjnene og ændre den måde, man tænker på dem, hvilket kan hjælpe med at reducere stress og fremme bearbejdningen af den traumatiske begivenhed.

Konsekvenser for PTSD-behandling

Resultaterne af denne undersøgelse har vigtige implikationer for behandlingen af PTSD. De antyder, at interventioner, der sigter mod at ændre maladaptive overbevisninger om traumatiske minder og fremme mere adaptive tankekontrolstrategier, kan være effektive til at reducere PTSD-symptomer.

Dette er i overensstemmelse med den tilgang, der bruges i metakognitiv terapi (MCT), som fokuserer på at hjælpe personer med at identificere og ændre deres maladaptive metakognitive overbevisninger og udvikle mere effektive måder at reagere på deres tanker og følelser.

Som konklusion fremhæver undersøgelsen den store indflydelse, som overbevisninger om traumatiske minder og tankekontrolstrategier har på PTSD-symptomer. Det understreger vigtigheden af at adressere disse faktorer i behandlingen af PTSD og giver yderligere støtte til brugen af tilgange som MCT, der retter sig mod disse faktorer.

PTSD efter en ulykke

Effekten af MCT: Et nærmere kig på beviserne

Effekten af MCT er blevet testet i en foreløbig undersøgelse af et lille udvalg (N=10) af PTSD-ramte. Deltagerne i undersøgelsen fik 8 sessioner med MCT, og alle deltagere udfyldte Posttraumatic Stress Disorder Checklist (PCL-5) ved baseline, efter behandling og seks måneders opfølgning.Resultaterne viste, at PCL-5-scorerne faldt betydeligt efter behandlingen og ved opfølgningen efter seks måneder. Dette indikerer, at MCT er effektivt til at reducere PTSD-symptomer, både hvad angår sværhedsgrad og hyppighed. MCT kan også reducere andre symptomer, herunder angst og depression. Disse resultater giver lovende evidens for effektiviteten af MCT i behandlingen af PTSD, selvom der er behov for yderligere forskning for at bekræfte disse resultater og for at udforske de langsigtede virkninger af behandlingen.

Fordelene og udfordringerne ved MCT

MCT har flere fordele som behandling af PTSD.

Den strukturerede og individualiserede tilgang er skræddersyet til den enkeltes specifikke behov og psykologiske karakteristika. Denne personlige tilgang kan gøre behandlingen mere effektiv og mere engagerende for patienterne.

MCT er en positiv behandling, der hjælper mennesker med at udvikle en bedre forståelse af deres traumatiske oplevelser og få en følelse af kontrol over deres tanker og følelser. Det kan føre til betydelige forbedringer af det mentale helbred og livskvaliteten.

I modsætning til andre behandlinger lægger MCT ikke vægt på langvarig traumeeksponering, hvilket reducerer risikoen for re-traumatisering. Det reducerer dog også den gavnlige effekt af eksponering ift. en lang række forskellige problemstillinger.

Behandlingen er sikker og veltolereret af deltagerne, og der er kun rapporteret om få bivirkninger.

MCT står dog også over for flere udfordringer. Det er primært udviklet og testet i vestlige kulturer, og det kan kræve tilpasning at bruge det i andre kulturelle sammenhænge. Tilgængeligheden og prisen på MCT-terapi kan også være en barriere for nogle mennesker, især dem i lavindkomst- eller underservicerede samfund.

Fraværet af eksponering i metakognitiv terapi: Potentielle bekymringer

Eksponeringsterapi, som er en almindelig komponent i mange PTSD-behandlinger, indebærer, at patienten gradvist udsættes for tanker, følelser og situationer, der minder dem om det traume, de har oplevet. Målet med eksponeringsterapi er at hjælpe patienten med at konfrontere og få kontrol over sin frygt og angst.

I modsætning hertil lægger metakognitiv terapi (MCT) ikke vægt på langvarig traumeeksponering. Selvom dette reducerer risikoen for re-traumatisering og kan gøre terapien mere tålelig for nogle patienter, er der potentielle problemer forbundet med denne tilgang.

  1. Manglende desensibilisering: Et af hovedformålene med eksponeringsterapi er at desensibilisere patienten over for den traumatiske begivenhed, så intensiteten af deres følelsesmæssige reaktion reduceres over tid. Uden denne komponent kan man frygte, at MCT ikke i tilstrækkelig grad adresserer patientens frygt for og undgåelse af traumerelaterede stimuli.

  2. Begrænset evidensgrundlag: Eksponeringsterapi er en af de mest gennemforskede behandlingsformer for PTSD, og der findes et omfattende evidensgrundlag for dens effektivitet. I modsætning hertil er MCT en relativt ny tilgang med en mindre evidensbase. Selvom de første undersøgelser er lovende, er der behov for mere forskning for at bekræfte effektiviteten af MCT og sammenligne den med eksponeringsbaserede behandlinger.

  3. Potentiale for undgåelse: Selvom MCT sigter mod at ændre maladaptive overbevisninger om tænkning, er der en risiko for, at terapien utilsigtet kan forstærke undgåelsesadfærd ved ikke direkte at konfrontere det traumatiske minde. Det kan potentielt begrænse behandlingens effektivitet på lang sigt.

  4. Individuelle forskelle: Nogle personer kan reagere bedre på eksponeringsbaserede behandlinger, især dem, der har stærke undgåelsessymptomer, eller som har svært ved at anvende metakognitive strategier. Som med enhver behandling er det vigtigt at tage individuelle forskelle og præferencer i betragtning, når man vælger den mest hensigtsmæssige tilgang.

På trods af disse potentielle bekymringer er det vigtigt at bemærke, at MCT har vist lovende resultater med hensyn til at reducere PTSD-symptomer og kan være et værdifuldt alternativ eller supplement til eksponeringsbaserede behandlinger. Som med alle terapier er løbende forskning og klinisk feedback afgørende for at forfine tilgangen og sikre, at den opfylder behovene hos dem, der lever med PTSD.

Fremtidige retninger og implikationer for metakognitiv terapi af PTSD

Fremtidig forskning i MCT bør sigte mod at teste effekten af terapien på større grupper og i forskellige kulturelle kontekster. Det vil hjælpe med at fastslå, om behandlingen kan generaliseres og identificere eventuelle nødvendige tilpasninger til forskellige kulturelle grupper.

Yderligere forskning bør også udforske de potentielle forandringsmekanismer, der ligger til grund for effektiviteten af MCT. Dette kunne omfatte en undersøgelse af, hvilken rolle specifikke metakognitive overbevisninger og tankekontrolstrategier spiller i behandlingsprocessen.Undersøgelsen fra Journal of Natural Disaster Science Research understreger vigtigheden af individualiserede tilgange til PTSD-behandling, da forskellige individer kan bruge forskellige tankekontrolstrategier.

At adressere negative overbevisninger om traumatiske minder kan forbedre behandlingsresultaterne for personer med PTSD.Undersøgelsen giver en potentiel mulighed for udvikling af interventioner, der er målrettet tankekontrolstrategier som et middel til at reducere PTSD-symptomer. Resultaterne af undersøgelsen tyder på, at udvikling af adaptive copingstrategier kan være en vigtig faktor for at reducere virkningen af traumatiske begivenheder.

Konklusion: Udvikling af PTSD-behandling

MCT repræsenterer en videreudvikling i behandlingen af PTSD. Den nuværende forskning giver et godt, omnend begrænset, evidensgrundlag for brugen af MCT som en terapeutisk intervention for PTSD. Det er et muligt lovende alternativ til eksisterende terapibehandlinger for PTSD, med et unikt fokus på metakognitive overbevisninger frem for traumatiske erindringer.Der er brug for mere forskning, især i forskellige kulturelle sammenhænge, men de foreløbige resultater er opmuntrende. MCT kan være et vigtigt element inden for behandling af PTSD og give håb til dem, der lider af denne invaliderende tilstand.

Der findes mange behandlingsformer, og det er afgørende at finde den, der virker bedst til den enkelte. I sidste ende er målet at genvinde kontrollen over sine tanker og følelser og leve et tilfredsstillende liv, fri for byrden af PTSD. Og med behandlinger som MCT bliver det mål mere opnåeligt for hver dag, der går.