Psykolog Skanderborg

Nervesystemet - nervesystemets opbygning og betydning for dine smerter

Det centrale og det perifere nervesystem

Nervesystemet består af en en kombination af nerveceller og nervefibre og udgøres af hjerne og rygmarv. Der er forskellige hjerneområder til forskellige opgaver. Kontrol af berøring, styring af bevægelser, muskulatur eller finjustering af bevægelser er nogle af disse områders funktioner.
 
Som følge af nerveforbindelserne i hjernen koordineres og påvirkes de impulser, der kommer fra hjernen, også af mange andre dele af kroppen. Information overføres mellem hjernen og kroppen gennem rygmarven, hvor nerveimpulser transporteres langs lange baner i rygmarven.
I det perifere nervesystem forbinder nerverne hjernen og rygmarven med andre dele af kroppen. Rygmarven og de perifere nerver er forbundet på forskellige niveauer. De perifere nerver kommunikerer med hjernen via rygmarven. Nogle få perifere nerver har deres udspring direkte fra hjernen. De kaldes kranienerverne. De er ansvarlige for funktioner som f.eks. syn, øjenbevægelser, hørelse, lugt, smag og ansigtsbevægelser.
Hjernesignaler styrer muskelbevægelser, mens signaler udefra styrer følesansen.

Det autonome nervesystem

Udover det bevidst kontrollerede nervesystem består det også af et andet system. Det styrer indre organer, blodkar, blodtryk, hjerterytme, kropstemperatur, sved osv. Dette system består af to forskellige typer systemer: det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem.

Forholdet mellem nervesystemet og det sympatiske og det parasympatiske nervesystem

Det sympatiske og parasympatiske nervesystem er en del af kroppens autonome nervesystem, som er ansvarlig for at kontrollere ufrivillige kropsfunktioner som f.eks. hjertefrekvens, fordøjelse og indsnævring af blodkar. Det centrale nervesystem (CNS) består af hjernen og rygmarven og spiller en central rolle i reguleringen af aktiviteten af det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.

Det sympatiske og det parasympatiske nervesystem har modsatrettede virkninger på kroppen. Det sympatiske nervesystem er ansvarlig for kroppens “kamp eller flugt”-reaktion, som forbereder kroppen på at reagere på fare eller stress. Denne reaktion indebærer frigivelse af hormoner såsom adrenalin, som øger hjertefrekvensen, forsnævrer blodkarrene og øger blodgennemstrømningen til musklerne. I modsætning hertil er det parasympatiske nervesystem ansvarlig for kroppens “hvile- og fordøjelsesreaktion”, som fremmer genopbygning og afslapning af kroppens energireserver. Denne reaktion indebærer frigivelse af hormoner som f.eks. acetylcholin, der sænker hjertefrekvensen, øger blodgennemstrømningen til fordøjelsesorganerne og fremmer afslapning af musklerne.

Centralnervesystemet spiller en central rolle i reguleringen af aktiviteten af det sympatiske og parasympatiske nervesystem. CNS modtager input fra kroppens sensoriske receptorer, som giver information om kroppens indre og ydre miljø. Disse oplysninger behandles derefter i hjernen, som sender signaler til det sympatiske og parasympatiske nervesystem for at udløse den rette reaktion. Hvis kroppens sensoriske receptorer f.eks. registrerer en trussel, sender CNS signaler til det sympatiske nervesystem for at udløse kamp- eller flugtreaktionen. Hvis kroppens sensoriske receptorer derimod registrerer et sikkert, afslappet miljø, sender CNS signaler til det parasympatiske nervesystem for at udløse hvile- og fordøjelsesreaktionen. Samlet set er forholdet mellem CNS og de sympatiske og parasympatiske nervesystemer komplekst og dynamisk, og CNS spiller en central rolle i reguleringen af kroppens reaktion på indre og ydre stimuli.

Kan man påvirke det autonome nervesystem?

Det er muligt at påvirke det autonome nervesystems aktivitet, selv om det afhænger af den enkelte person og den specifikke situation. Det autonome nervesystem er ansvarligt for at kontrollere mange af kroppens ufrivillige funktioner som f.eks. hjertefrekvens og blodtryk, og det er typisk ikke under bevidst kontrol. Visse teknikker, såsom åndedrætsøvelser, meditation og yoga, kan dog bidrage til at fremme afslapning og reducere stress, hvilket kan påvirke aktiviteten af det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Desuden kan medicin og medicinsk behandling, f.eks. betablokkere, også påvirke det autonome nervesystems aktivitet ved at blokere virkningerne af visse hormoner eller neurotransmittere. Selv om det ikke altid er muligt at kontrollere det autonome nervesystem direkte, kan bestemte aktiviteter være med til at påvirke dets aktivitet og fremme afslapning og velvære.

Forstyrrelser i nervesystemet

Det kan påvirkes af både sygdom og skade. Infektioner, giftstoffer, blodpropper, blodpropper, hovedskader, blødninger, aldring og tumorer kan skade hjernen. Under fødslen er kroppens nerveceller fastgjort. Nerveceller kan ikke erstattes, når de først er blevet ødelagt. Nerveceller kan i begrænset omfang erstattes med andre nerveceller.

I tilfælde af perifere nerveskader dør rygmarven. Der er en begrænset kapacitet til regenerering af perifere nerver, der sker med 1-2 millimeter om dagen. Derfor er nerveskaderne ofte permanente.

Skader på hjernen, rygmarven eller de perifere nerver kan forårsage en række forskellige symptomer. Symptomerne omfatter hovedpine, svimmelhed, tab af balance, følelsesløshed, hukommelsestab, vanskeligheder med at forstå og opfatte, kramper og tab af bevidsthed.

Nervesystemet og sygdom

Når kroppen er syg, arbejder immunsystemet på at behandle infektionen eller sygdommen, og nervesystemet hjælper med at koordinere denne reaktion. Nervesystemet kan f.eks. udløse frigivelse af hormoner, der hjælper med at regulere kroppens immunforsvar, og det kan også sende signaler til hjernen for at frembringe symptomer som f.eks. feber, kulderystelser eller træthed. Desuden kan nervesystemet blive direkte påvirket af visse sygdomme, f.eks. virusinfektioner, som kan forårsage betændelse og skade på nerverne. I disse tilfælde kan sygdommen forårsage symptomer som svaghed, følelsesløshed eller smerte på grund af skader på nervesystemet. Behandling af sygdom kan derfor også knyttes til, at have et velfungerende nervesystem om styrer, altså er en del af, en harmonisk og velfungerende krop.