Nervesystemet - nervesystemets opbygning og betydning for dine smerter
Det centrale og det perifere nervesystem
Nervesystemet, som er et komplekst netværk af nerveceller og -fibre, er ansvarligt for at overføre information mellem hjernen og resten af kroppen. Det kan opdeles i to hovedkomponenter: det centrale nervesystem (CNS) og det perifere nervesystem (PNS). CNS består af hjernen og rygmarven, som begge spiller en afgørende rolle i behandlingen og overførslen af information. Hjernen består af forskellige regioner, der hver især er ansvarlige for specifikke opgaver som f.eks. kontrol af berøring, bevægelse og finjustering af motoriske færdigheder. Rygmarven fungerer som en kanal for nerveimpulser og forbinder hjernen med resten af kroppen.
PNS består på den anden side af nerver, der strækker sig fra hjernen og rygmarven til andre dele af kroppen. Disse perifere nerver letter kommunikationen mellem CNS og resten af kroppen. En undergruppe af perifere nerver, de såkaldte kranienerver, stammer direkte fra hjernen i stedet for fra rygmarven. Disse 12 par nerver er ansvarlige for vitale funktioner såsom syn, øjenbevægelser, hørelse, lugt, smag og ansigtsbevægelser.
Hjernesignaler udløser og styrer muskelbevægelser, mens sanseindtryk fra omgivelserne, f.eks. berøring, behandles og fortolkes af hjernen.
Typiske misforståelser vedr. nervesystemet
På trods af sin betydning er nervesystemet ofte misforstået af mange mennesker. En almindelig misforståelse er, at hjernen er den eneste del af nervesystemet, der har betydning. I virkeligheden er nervesystemet et komplekst netværk af nerver og celler, der strækker sig over hele kroppen. En anden misforståelse er, at SNS og PNS er separate enheder, der fungerer uafhængigt af hinanden. Disse to systemer er imidlertid indbyrdes forbundne og arbejder sammen for at opretholde homeostase i kroppen. Endelig tror nogle mennesker, at nerveceller ikke kan regenerere, når de først er blevet beskadiget. Det er rigtigt, at nogle nerveceller ikke kan regenerere sig, men andre kan reparere sig selv under visse betingelser.
Det autonome nervesystem
Udover det bevidst kontrollerede nervesystem består det også af et andet system. Det styrer indre organer, blodkar, blodtryk, hjerterytme, kropstemperatur, sved osv. Dette system består af to forskellige typer systemer: det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem.
Det sympatiske og parasympatiske nervesystem er en del af kroppens autonome nervesystem, som er ansvarlig for at kontrollere ufrivillige kropsfunktioner som f.eks. hjertefrekvens, fordøjelse og indsnævring af blodkar. Det centrale nervesystem (CNS) består af hjernen og rygmarven og spiller en central rolle i reguleringen af aktiviteten af det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.
Det sympatiske og det parasympatiske nervesystem har modsatrettede virkninger på kroppen. Det sympatiske nervesystem er ansvarlig for kroppens “kamp eller flugt”-reaktion, som forbereder kroppen på at reagere på fare eller stress. Denne reaktion indebærer frigivelse af hormoner såsom adrenalin, som øger hjertefrekvensen, forsnævrer blodkarrene og øger blodgennemstrømningen til musklerne. I modsætning hertil er det parasympatiske nervesystem ansvarlig for kroppens “hvile- og fordøjelsesreaktion”, som fremmer genopbygning og afslapning af kroppens energireserver. Denne reaktion indebærer frigivelse af hormoner som f.eks. acetylcholin, der sænker hjertefrekvensen, øger blodgennemstrømningen til fordøjelsesorganerne og fremmer afslapning af musklerne.
Centralnervesystemet spiller en central rolle i reguleringen af aktiviteten af det sympatiske og parasympatiske nervesystem. CNS modtager input fra kroppens sensoriske receptorer, som giver information om kroppens indre og ydre miljø. Disse oplysninger behandles derefter i hjernen, som sender signaler til det sympatiske og parasympatiske nervesystem for at udløse den rette reaktion. Hvis kroppens sensoriske receptorer f.eks. registrerer en trussel, sender CNS signaler til det sympatiske nervesystem for at udløse kamp- eller flugtreaktionen. Hvis kroppens sensoriske receptorer derimod registrerer et sikkert, afslappet miljø, sender CNS signaler til det parasympatiske nervesystem for at udløse hvile- og fordøjelsesreaktionen. Samlet set er forholdet mellem CNS og de sympatiske og parasympatiske nervesystemer komplekst og dynamisk, og CNS spiller en central rolle i reguleringen af kroppens reaktion på indre og ydre stimuli.
Det somatiske nervesystem: Dets forhold til CNS og PNS
Det somatiske nervesystem (SNS) er et undersystem af det perifere nervesystem (PNS), der har et tæt samspil med centralnervesystemet (CNS). SNS er ansvarligt for den frivillige kontrol af skeletmusklerne og videregivelsen af sanseinformation fra kroppen til hjernen.
Samspil med det centrale nervesystem
SNS opretholder en tovejskommunikation med CNS. Sensoriske neuroner i SNS indsamler oplysninger fra omgivelserne, f.eks. berøring eller temperatur, og sender disse signaler til CNS til behandling og fortolkning. Som svar sender CNS motoriske kommandoer gennem motoriske neuroner i SNS for at styre sammentrækning og afslapning af skeletmuskler, hvilket muliggør frivillige bevægelser.
Forbindelse til det perifere nervesystem
Som en del af PNS arbejder SNS sammen med det autonome nervesystem (ANS) for at opretholde kroppens overordnede funktionalitet. Mens SNS er ansvarlig for frivillig muskelkontrol og sanseopfattelse, overvåger ANS ufrivillige processer som f.eks. hjertefrekvens, fordøjelse og åndedrætsfrekvens. Begge systemer består af et netværk af nerver, der forbinder CNS med resten af kroppen og letter informationsstrømmen mellem hjernen og rygmarven og forskellige kropslige strukturer.
Kort sagt er det somatiske nervesystem en integreret del af det perifere nervesystem og spiller en afgørende rolle i den frivillige muskelkontrol og den sensoriske perception. Det indgår i et tæt samspil med centralnervesystemet, som behandler sensoriske input og genererer motoriske kommandoer, hvilket gør det muligt for os at navigere og reagere effektivt på vores omgivelser.
Hvad er forskellen på det sympatiske og parasympatiske nervesystem
Kan man påvirke det autonome nervesystem?
Det er muligt at autonome nervesystems aktivitet, selv om det afhænger af den enkelte person og den specifikke situation. Det autonome nervesystem er ansvarligt for at kontrollere mange af kroppens ufrivillige funktioner som f.eks. hjertefrekvens og blodtryk, og det er typisk ikke under bevidst kontrol. Visse teknikker, såsom åndedrætsøvelser, meditation og yoga, kan dog bidrage til at fremme afslapning og reducere stress, hvilket kan påvirke aktiviteten af det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Desuden kan medicin og medicinsk behandling, f.eks. betablokkere, også påvirke det autonome nervesystems aktivitet ved at blokere virkningerne af visse hormoner eller neurotransmittere. Selv om det ikke altid er muligt at kontrollere det autonome nervesystem direkte, kan bestemte aktiviteter være med til at påvirke dets aktivitet og fremme afslapning og velvære.
Forstyrrelser i nervesystemet
Det kan påvirkes af både sygdom og skade. Infektioner, giftstoffer, blodpropper, blodpropper, hovedskader, blødninger, aldring og tumorer kan skade hjernen. Under fødslen er kroppens nerveceller fastgjort. Nerveceller kan ikke erstattes, når de først er blevet ødelagt. Nerveceller kan i begrænset omfang erstattes med andre nerveceller.
I tilfælde af perifere nerveskader dør rygmarven. Der er en begrænset kapacitet til regenerering af perifere nerver, der sker med 1-2 millimeter om dagen. Derfor er nerveskaderne ofte permanente.
Skader på hjernen, rygmarven eller de perifere nerver kan forårsage en række forskellige symptomer. Symptomerne omfatter hovedpine, svimmelhed, tab af balance, følelsesløshed, hukommelsestab, vanskeligheder med at forstå og opfatte, kramper og tab af bevidsthed.
Nervesystemet og sygdom
Når kroppen er syg, arbejder immunsystemet på at behandle infektionen eller sygdommen, og nervesystemet hjælper med at koordinere denne reaktion. Nervesystemet kan f.eks. udløse frigivelse af hormoner, der hjælper med at regulere kroppens immunforsvar, og det kan også sende signaler til hjernen for at frembringe symptomer som f.eks. feber, kulderystelser eller træthed. Desuden kan nervesystemet blive direkte påvirket af visse sygdomme, f.eks. virusinfektioner, som kan forårsage betændelse og skade på nerverne. I disse tilfælde kan sygdommen forårsage symptomer som svaghed, følelsesløshed eller smerte på grund af skader på nervesystemet. Behandling af sygdom kan derfor også knyttes til, at have et velfungerende nervesystem om styrer, altså er en del af, en harmonisk og velfungerende krop.