Klinikken er tilknyttet sygesikringen og modtager lægehenvisninger — og tilbyder også samtaler uden henvisning med kort ventetid. Her får du det fulde overblik over priser og tilskud.
Sygesikringstakst
- 45 minutters samtale
- Offentligt tilskud via sygesikringen
- Op til 12 bevilgede samtaler
- Ekstra tilskud muligt via Sygesikring Danmark
Privat samtale
- 60 minutters samtale — 15 min. mere end henvisningssystemet
- Kort ventetid — typisk 1-2 uger
- Ingen øvre grænse for antal samtaler
- Ingen krav om diagnose eller lægebesøg
Er psykologhjælp gratis ved henvisning?
Hvis du er mellem 18 og 24 år og har en lægehenvisning på depression eller angst, kan du i princippet få gratis psykologhjælp hos en sygesikringstilknyttet psykolog. I praksis er ventetiden i ordningen dog lang — typisk over 6 måneder — og det kan være svært at finde en psykolog med ledige pladser. Læs mere i artiklen Er psykolog gratis ved henvisning?
Hvad får jeg ud af samtaler uden henvisning?
Tre konkrete fordele: kort ventetid (du undgår måneders ventetid i henvisningssystemet), længere samtaler (60 minutter frem for 45), og ingen begrænsning — henvisningssystemet bevilger maksimalt 12 samtaler, mens et privat forløb fortsætter præcis så længe, du har gavn af det.
Kan jeg få tilskud fra Sygesikring Danmark?
Ja. Er du medlem af Sygesikring Danmark, kan du få 200-300 kr. i tilskud pr. psykologsamtale, afhængigt af om du er i gruppe 1, 2 eller 5 og din alder. Se detaljerne under Sygesikring Danmarks tilskud.
Dækker min sundhedsforsikring?
Ofte, ja. Som autoriseret psykolog godkendt af Dansk Psykolognævn kan behandling i klinikken typisk godkendes af sundhedsforsikringer — helt eller delvist. Kontakt dit forsikringsselskab og spørg om godkendelse af behandling hos Psykolog Skanderborg / Klinik for Kognitiv Terapi.
Hvad gælder ved afbud eller udeblivelse?
Meld afbud pr. sms på 6167 8101 — senest kl. 16:00 dagen før din aftale, så tiden kan gives til en anden. Bemærk at du ikke kan melde afbud ved at besvare en automatisk sms-påmindelse. Ved for sent afbud eller udeblivelse opkræves fuldt honorar efter aktuel takst for samtaler uden henvisning; med sygesikringshenvisning er gebyret 800 kr.