Psykolog Skanderborg

Klinik for Kognitiv og

Metakognitiv Terapi

Menu

Psykologisk smertebehandling mod akutte og kroniske smerter

Bestil tid
Smertebehandling

Faktabox om smerter

Hvad er smerte?

  • Smerte er en ubehagelig oplevelse. Smertens funktion er, at den fortæller dig at der er en fysiologisk eller psykologisk ubalance.
  • Der er flere forskellige typer af smerter. Behandling af smertetyperne er forskellig.
  • Der skelnes mellem akutte smerter og kroniske smerter. De to slags smerter er forskellige både i oplevelsen og i varighed.

Hvad er psykologisk smertebehandling?

Psykologisk smertebehandling er en behandlingsform hvor der arbejdes psykologisk med smerter gennem den smerteramtes tanker, opmærksomhed, følelser og nervesystem.

Hvad er smerte?

Smerter defineres som en ukomfortabel og ubehagelig sanse- og følelsesmæssig oplevelse som enten er associeret med potentiel fysiske skader eller som er funderet i konkrete skader på kroppen. Smerter kan ikke måles objektivt, og er derfor subjektive. I definitionen af smerter er den enkeltes beskrivelse af smerten vigtig, og man kan ikke sammenligne smerter på tværs af mennesker ift. en skade eller smerteoplevelse. 

Smerter er altid repræsenteret i psyken, og er en oplevelse som en en sammenblanding mellem sanseindtryk i et mere eller mindre konkret område (eks. skuldersmerter)  og følelser (eks.  tristesse).

I forståelsen af smerter, er der derfor ikke et 1:1 forhold mellem smerte og oplevelse. Et eksempel på en individ- og kontekstafhængig smerteoplevelse er eks. hvor man falder mens man står på ski. I det ene tilfælde har vi eks, Else som elsker at stå på ski, og nu efter en lang pause efter coronanedlukning og dårlig økonomi ifb. med stigende energipriser, nu endelig er tilbage på ynglingsskisportstedet. Else er træt efter 1. dag på ski, og lige inden sidste tur ned af den røde piste glider og falder. Hun lander hårdt på siden, og en jagende smerte breder sig fra skulderen. Else ømmer sig, og synes at smerten i første øjeblik er en 7’er på en 10-skala. Else er dog meget interesseret i, at få det meste ud af den sidste del af dagens skiløb, og rejser sig hurtigt igen. Smerten glider hurtigt i baggrunden, da hun nu igen med god fart kører ned mod dalen. En anden slags smerteoplevelse har Poul, som her er på hans første skitur. Poul har lidt modstræbende sagt ja til skituren. Han er i øvrigt lidt bekymret for, om han får en skade på rejsen, da han er ivrig motionsløber, og ikke er interesseret i af have en ufrivillig pause fra løbet pga. en skiskade. Han synes i øvrigt, at turen er til den lidt dyre side. Da Poul har det samme fald som Else, melder bekymringen sig straks. “Er der sket en skade som kommer til at plage ham på resten af turen?”. Han analyserer skaden grundigt siddende der i sneen. Han er desuden uvant med skiløbet, og synes han er ret øm. “Var det en fejl at tage på skiferie i det hele taget”. Pols smerteoplevelse er til en start en 7’er ligesom Elses, men hos Poul bliver den hængende længere tid. Han synes også han har knæsmerter, som ikke var der inden styrtet. Langsomt og ret forsigtigt bevæger han sig ned mod dalen. Smerten kommer den aftens ikke rigtigt under 3. For Elses vedkommende, er den glemt da hun møder sine venner nede i bunden af dalen.   

Smerte er derfor det den enkelte oplever, og beskrives som værende objektivt til stede, når den smerteberørte person beskriver det som værende tilfældet.

Der skelnes overordnet mellem akutte smerter og kroniske smerter.

Faktabox om smerter

Hvad betyder kronisk?

Kronisk betyder at noget er langvarigt eller bliver ved med at vende tilbage. Kroniske smerter er således tilbagevendende smerter som varer mere end 3 måneder.

Hvad er diffuse smerter?

Ordet diffuse betyder at noget er uklart og ikke klart afgrænset. Diffuse smerter er en smerter som rammer flere områder af kroppen og ikke kan afgrænses entydigt.

Hvad er akut smerte?

Den akutte smerte beskrives ved, at den er midlertidig med en som regel tydelig identificerbar årsag. Smerten vil lidt kantet sagt, vare mindre end 3 mdr. Smerten vil være koblet til fysiologisk vævsskade, og nervesystemet sender som tommelfingerregel ved akutte smerter, ikke ikke vilkårlige og fritflydende smertesignaler, og er som regel bundet til en bestemt del af kroppen.

Hvad er kronisk smerte?

Kroniske smerter er komplekse. Og det er tydeligt hvis man har prøvet at have smerter over længere tid, at kroniske smerter kaster en så stor skygge hen over en almindelig tilfredsstillende hverdag, at ingen ønsker sig det, men mange har det. Omfanget af kroniske smerter i Danmark er overvældende, ved at det skønnes, at mere end hver femte dansker  har daglige kroniske smerter. Det svarer til ca.  1.3 millioner mennesker. Sundhedsstyrelsen angiver, at kroniske smerter i 2015, stod for ca. 20% af udbetalingen af sygedagpenge.  Det skønnes at 5-10% af mennesker med kroniske smerter har et udtalt behov for smertebehandling. Behandlingen af kronisk eks. kronisk hovedpine, nedslidning, gigt og skader halter voldsomt bagefter behovet for hjælp. Almindeligvis henvises der til smertestillende medicin, fysioterapeut og mindre/skånsom aktivitet som primær behandling til lindring i en smertebehandling. At have kroniske smerter er dog en så kompleks tilstand, med mange forskellige årsager og vedligeholdende faktorer, at mange må beramme sig på at skulle leve med smerterne hvis ikke hele livet, så en stor del af det.  Kroniske smerter er  markant livsforringende og kan nedsætte både den specifikke og mere generelle funktionsdygtighed.

Kroniske smerter er kendetegnet ved, at vare længere end 3 mdr., har ikke nødvendigvis en kropslig skade som klar årsag og ses, modsat den akutte skade, som en egentlig lidelse. Ved kroniske smerter vil smerten, trods almindelig heling over længere tid og trods behandling, vare ved. Smerten vil kunne påvirke store dele af eller hele kroppen. Beskrivelsen af smerten vil for den enkelte kunne variere ved eks. trykkende, skærende, summende eller brændende.

Når der er tale om kroniske smerter, er kroppen, sindet og ofte også miljøet involveret. Forskning viser, at både sindet og kroppen skal inddrages for at overvinde komplekse kroniske smertetilstande.

Smertebehandling

Den kroniske smertecyklus

Ved kroniske smerter kan smerterne beskrives som del af en cirkulær proces som vedligeholder sig selv. Ved smerter reduceres aktivitetsniveauet ofte, som igen betyder nedsat fysisk formåen. Mindre fysisk aktivitet, mindsker mængden af afledning og giver yderligere plads til negative tanker som både reducerer kvaliteten af dagligdagen i form af tiltagende depressiv tanker og som øger mængden af daglig frustration. Den reducerede selvfølelse og velvære kan betyde yderligere social og fysisk tilbagetrækning. CBT-CP adresserer denne smertecyklus, og har som mål at svække den/give den et mere konstruktivt forløb. Sideløbende kan der i den terapeutiske relation, ved hjælp af neuroaffektiv terapi arbejdes, med smertecyklussen. 

Den kroniske smertecyklus

Psykologisk smertebehandling og behandling af kroniske smerter

Planlægning af smertebehandling til behandling af akutte smerter og kroniske smerter vil altid basere sig en individuel plan, og aldrig en one-size-fits-all. Behandlingen vil dog bevæge sig af lidt forskellige spor, alt afhængigt af om der er tale om akutte smerter eller kroniske smerter.

Faktabox om smerter

Hvad er non farmakologisk smertebehandling?

Non farmakologisk behandling af smerter, er en måde at arbejde med smerter på som ikke involverer medicin, og som sigter mod at give den smerteramte tryghed, erfaring og viden med smerterne. Formålet med non famakologisk smertebehandling er, at lindre smerter, og give den smerteramte redskaber til at håndtere kroniske smerter så godt som muligt.  

 

Hvad er neuropatiske smerter?

Neuropatiske smerter kaldes også nervesmerter. Nervesmerter opstår som følge af sygdom eller skade på nervebaner i kroppen eller hjernen. Typiske neuropatiske smerter er smerter i ar eller nerveskader ifb. med en operation.

Kognitiv behandling af kroniske smerter

Som et for mange overset led i smertehåndtering er den psykologisk smertebehandling. En af metoderne til psykologiske smertebehandling er CBT-CP (Cognitive Behavioral Therapy for Chronic Pain), og kan beskrives som en variant af kognitiv adfærdsterapi med fokus på at bryde med smerternes onde cirkel, som kan vedligeholde og forstærke smerteoplevelser.  

Kroniske smerter kan i grove træk beskrives som en proces, hvor enkeltdelene styrker og opretholder hinanden. Den kroniske smertecyklus viser hvordan kroniske smerter kan føre til et reduceret aktivitetsniveau som kan medføre en forringelse af den smerteramtes fysiologiske tilstand (eks. musketab), som ellers kunne have haft en smertedæmpende effekt. Den forringede aktivitet kan videre styrke negative følelser og tanker i form af eks. tristhed og tanker som”jeg bliver heller aldrig rask igen” eller “smerterne er min egen skyld, og jeg mister nu dele af mit netværk. Negative tanker og følelser kan vider have den konsekvens, at man som smerteramt trækker sig yderligere fra kontakten til andre og aktiviteter i det hele taget. Hvis overskriften på dagligdagen eks. bliver “jeg trækker mig” eller “jeg må beskytte mig selv mod smerter ved at skåne mig selv” kan det desværre nemt betyde, at der sker en mere generel funktionsnedsættelse, som yderligere kan forstærke smerteoplevelsen og identiteten som handikappet smerteramt. 

Kognitiv terapi af kroniske smerter sigter mod, at bryde den negative cirkel ved at arbejde med tanker, følelser og adfærd på en måde som mindsker smerteoplevelsen. Som arbejdsmodel for arbejdet med kroniske smerter tages der udgangspunkt i en firdelt model (som traditionelt kaldes den kognitive diamant) hvor delene er i et gensidigt afhængighedsforhold, hvor hver del påvirker hinanden:

Kognitiv behandling af kroniske smerter

Det kognitive firkløver

Psykologisk smertebehandling og neuroaffektiv terapi

Det centrale spørgsmål i terapien er, hvorledes man som smerteramt kan styrke sin måde at tænke, sin måde at arbejde med sin opmærksomhed og styrke sin måde at agere på for at mindske smerterne. 

  • Kognitiv omstrukturering: Identifikation og bearbejdning af uhensigtsmæssige måder at tænke på (tankemønstre) 
  • Aktivering af adfærd: Øget fokus på og  engagement i meningsfuld aktivitet 
  • Fysisk adfærd og aktivitet: Let træning for at indgå i hensigtsmæssig og meningsfuld aktivitet 
  • Tempo og varighed: Justering af tempo og varighed for, at aktiviteter kan håndteres på den mest hensigtsmæssige måde 
  • Afslapnings- og vejrtrækningsøvelser: Fokus på at mindske stress og muskelspændinger 

Den neuroaffektive smertebehandling tager sit afsæt i, at “vi er alle født til at deltage i hinandens nervesystem” (Daniel Stern). Fra fødsel og gennem hele livet, kommunikerer vi med hinanden – både sprogligt og ikke-sprogligt, og vi regulerer hele tiden vores liv gennem bevidste og ubevidste processer. En succesfuld regulering betyder, at vores nervesystem er afbalanceret på en sådan vis, at de sociale, tankemæssige, følelsesmæssig og fysiske komponenter er bedste afstemt. En uhensigtsmæssig afstemning kan betyde ubehag, lidelse og smerter i alle aspekter af vores liv. 

I den neuroaffektive smertebehandling arbejdes der med hvad Paul MacClean kalder den treenige hjerne. Den treenige hjerne, i et psykologisk smertebehandlingsforløb, arbejder med 

  • den autonome og sansende nervesystem
  • det limbiske hjerne som regulerer følelser
  • den præfrontale del af hjernen, som er hjemsted for tanker og mentalisering

Den neuroaffektive smertebehandling går ud fra, at kroniske smerter er et aspekt af dysregulering i den treenige hjerne. Gennem en rolig, undersøgende og empatisk terapi, hvor smerter forstås, føles og bliver en del af det empatiske rum, kan oplevelsen af smerter mindskes. I smertehåndteringen spiller nedreguleringen af nervesystemet, og derigennem etableringen af en ny forståelse af smerten, en central rolle. 

Klinisk hypnoterapi og smertebehandling

Klinisk hypnose er en virksom smertebehandlingsmetode som kan reducere smerter markant. Hypnose handler ikke om, at man som smerteramt ikke oplever smerter. Smertebehandling med hypnose, arbejder med den bagvedliggende angst og frygt som knytter sig til belastende smerte. Klinisk hypnose arbejder med afspænding og opmærksomhed, på en sådan måde at fokus flytter sig fra smerten.

Smertebehandling med hypnose varer typisk 20-30 min og integreres ind i arbejdet med de øvrige psykologiske interventioner. Hypnosebehandlingen vil gentages over flere behandlingssessioner, og der vil i hypnosearbejdet fokuseres på at styrke en opmærksomhed som har et andet fokus end anspændthed, tristhed, vrede og frustration som ellers knytter som til smerteoplevelser.

Hypnosen starter almindeligvis med opmærksomheden på vejrtrækning og afspænding. Opmærksomheden vil herefter blive guidet hen til et behageligt mentalt scenarie, som understøtter den afslappede tilstand. Når den afslappede tilstand er tilstrækkelig tilgængelig i hverdagen og udenfor terapisessioner, vil der arbejdes mere intensivt med det der trigger negative følelser, tanker og smerteoplevelser. Klinisk hypnose ved smertebehandling understøtter skabelsen af alternative ‘ruter’ i den treenige hjerne når smerter presser sig på. 

Smertebehandling i klinikken

Smertebehandling i klinikken er udviklet gennem 22 år, hvor jeg som psykolog har arbejdet med en meget bred vifte at psykologiske, sociale, relationelle  og fysiske problemstillinger. Ved at integrere kognitiv terapi, metakognitiv terapi, neuroaffektiv terapi og klinisk hypnose har jeg som psykolog fundet en virksom metode som har hjulpet mange med reduktion af smerter. Hver session bygger på en individuel vurdering af hvad der kan hjælpe mine klienter bedst ift. en afbalanceret  smertehåndtering i hverdagen. Der bruges, ud over den kognitive behandlingstilgang, også distraktion, visualisering samt afledning som behandlingsteknikker. De individuelle teknikker integreres i behandlingen, og vil ofte blive en del af den almindelige samtale uden at der er en oplevelse af at behandling har iøjefaldende metodeskift.

Faktabox om smerter

Hvad er nervesystemet?

  • Nervesystemet består af hjernen og rygmarven. Forskellige hjerneområder styrer forskellige opgaver, og signaler fra hjernen påvirker andre dele af kroppen.
  • Det perifere nervesystem består af nerver, der forbinder hjernen og rygmarven med andre dele af kroppen. Nogle perifere nerver har deres udspring direkte fra hjernen.
  • Under fødslen bliver kroppens nerveceller knyttet til rygmarven. Nerveceller kan ikke erstattes, når de først er blevet ødelagt.
Læs mere

Hvad er neuroplasticitet?

  • Neuroplasticitet henviser til hjernens evne til at ændre sig som reaktion på skiftende stimuli. Et berigende miljø er vigtigt for hjernens udvikling.
  • Den neuroplastiske ændring i hjernen sker, når forbindelserne mellem nervecellerne ændres fysisk. 
Læs mere