Tegn på depression: symptomer og metoder til forebyggelse
Tegn på depression: symptomer og metoder til forebyggelse
Depression er kendetegnet ved følelser af tristhed, hjælpeløshed og håbløshed. Depression er en sygdom som uden tvivl en af de mest betydningsfulde psykiske lidelser, der påvirker menneskers livskvalitet. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at ca. 350 millioner mennesker i verden lider af en depressiv lidelse, herunder svær depression, dystymi og bipolar lidelse. Endvidere vurderes det, at depression og selvmord koster den globale økonomiover 41 billioner billioner kroner årligt som følge af tabt produktivitet, læge- og psykiatrisk behandling, invaliditet og tab af arbejde samt juridiske, familiemæssige og sociale omkostninger.
Da depressive episoder almindeligvis har et kronist forløb, er det almindeligt, at mennesker, der lider af depression, venter mindst to år, før de søger behandling.
Det skønnes endvidere at kun omkring halvdelen af de mennesker, der lider af depression, vil modtage behandling.
Behandlingen af depression er vanskelig, og der er en høj tilbagefaldsrate, når først sygdommen er blevet diagnosticeret. Derfor er det vigtigt at identificere og gennemføre forebyggende strategier for at forebygge depression i en tidlig alder for at undgå udvikling af depression.
En række risikofaktorer skønnes at bidrage til udviklingen af depression i barndommen og ungdommen, f.eks. depression hos familiemedlemmer under opvæksten, en familiehistorie med alvorlig affektiv sygdom, negative livsbegivenheder, neurotiske personlighedstræk, dårlig social tilpasning og fysisk sygdom. Selv om disse risikofaktorer er blevet forbundet med depression i voksenalderen, er det uklart, om de øger risikoen for at udvikle en depressiv lidelse i barndommen eller ungdommen. Det er stadig uvist, om og hvordan tidlig indgriben kan ændre nogle af disse faktorer for at forhindre en senere episode af svær depression i voksenalderen.
Tegn på depression: symptomer og metoder til forebyggelse
- Klinisk depression er den mest almindelige form og er kendetegnet ved bl.a. langvarig tristhed, håbløshed og manglende interesse for aktiviteter, der tidligere gav glæde. Klinisk depression kategoriseres i 3 grader gående fra let depression, moderat depression til svær depression.
- Vedvarende depressiv lidelse, ofte kaldet dystymi, er en kronisk form for depression med et lavt og vedvarende humør, der kan vare op til to år.
- Bipolar lidelse er en tilstand, der er kendetegnet ved vekslende episoder af depression og mani eller hypomani. Sæsonbestemt affektiv lidelse (SAD) er en form for depression, der typisk rammer i efterårs- og vintermånederne, hvor der er mindre sollys.
- Postpartumdepression. En udbredt tilstand hos kvinder efter fødslen, som typisk er kendetegnet ved en tung følelse af sorg, magtesløshed og manglende entusiasme for aktiviteter, som de engang nød.
- Psykotisk depression defineret ved symptomer på ekstrem depression plus manifestationer af psykose, såsom hallucinationer og vrangforestillinger.
- Præmenstruel dysforisk lidelse (PMDD) er kendetegnet ved en række humørsvingninger og andre symptomer, der opstår i ugen før en kvindes menstruation, og er en type depression med sine egne unikke udfordringer.
Mænd, kvinder og livstidsrisiko
Undersøgelserne viser, at der er risiko for at udvikle en depression gennem hele livet. Chancen for at få en depression i løbet af livet varierer afhængigt af faktorer som alder, køn, genetik og livsbegivenheder. Det er blevet konstateret, at sandsynligheden for at udvikle en depression er ca. 17 % for mænd og 25 % for kvinder, hvilket betyder, at ca. hver sjette mand og hver fjerde kvinde vil blive konfronteret med denne diagnose på et tidspunkt i deres liv.
En nylig undersøgelse viste, at sandsynligheden for at få en depression er størst blandt de yngre, men at den falder, når man bliver ældre. Desuden viste undersøgelsen, at risikoen for depression er større hos kvinder end hos mænd.
Der er tegn på, at intensiteten af depression kan variere alt efter alder. Nogle undersøgelser viser, at ældre mennesker, der lider af depression, kan udvise mere alvorlige tegn og kan have større risiko for mere alvorlige symptomer, herunder indlæggelse på hospital eller selvmord. Endvidere er ældre mere tilbøjelige til at have medicinske problemer eller andre stressfaktorer, som kan forværre graden af deres depressionssymptomer.
Stigmatisering, tab af netværk og andre hindringer kan ligeledes gøre det svært for ældre mennesker, der lider af depression, at nå ud og få den hjælp, de har brug for.
Depression og angst
Forskning i forholdet mellem depression og angst har vist et gennemgående mønster: Der er stor sandsynlighed for, at personer med angstlidelser også har en stemningsforstyrrelse som f.eks. depression, og at personer med depression er mere tilbøjelige til at have en angstlidelse.
Depression og angst går ofte hånd i hånd, hvilket almindeligvis kaldes komorbiditet. Dette fænomen kan tilskrives forskellige faktorer som f.eks. genetisk disposition, livstraumer og medicinske tilstande. F.eks. er der større sandsynlighed for, at personer, der har været udsat for belastende begivenheder, har samtidig depression og angst.
Angst og depression har ofte lignende, indbyrdes forbundne symptomer – f.eks. kan en person med angst have svært ved at sove og koncentrere sig, hvilket også er afslørende tegn på depression, mens en deprimeret person kan lide af fysisk udmattelse og være ubeslutsom – et almindeligt tegn på angst.
Da depression og angst ofte går hånd i hånd, er det vigtigt at huske, at det er to forskellige tilstande, der kræver særskilte behandlinger.
Opsporing og forebyggelse af tegn på depression på et tidligt tidspunkt
Fysiske symptomer på depression:
Mennesker med depression kan opleve nogle af følgende fysiske symptomer:
Depression kan forårsage ekstrem træthed og mangel på energi, selv når en person får nok søvn. Depression kan forårsage ændringer i appetitten, der kan resultere i vægtøgning eller vægttab. Symptomerne på depression kan omfatte vanskeligheder med at falde i søvn, vanskeligheder med at holde sig i søvn eller overdreven søvn. Det er muligt for depression at forårsage fysisk ubehag, såsom hovedpine og muskelsmerter, uden at der kan identificeres en åbenlys årsag. Forstoppelse eller diarré er to symptomer på depression, som kan føre til fordøjelsesproblemer.
Disse fysiske symptomer kan være forårsaget af en række tilstande eller faktorer.
Følelsesmæssige symptomer
Der er en række følelsesmæssige symptomer forbundet med depression. Der findes flere typer af depression, som hver især er kendetegnet ved vedvarende følelser af tristhed og håbløshed. Depression kan føre til et tab af interesse for tidligere lystbetonede aktiviteter, og kan desuden føre til koncentrations- eller beslutningsbesvær, irritablitet eller en oplevelse af at være ude af stand til at håndtere mindre frustrationer. Følelser af skyld eller værdiløshed, samt ledsagesymtomer i form af følelser af selvbebrejdelse eller værdiløshed kan opleves. Tanker om at tage sit eget liv eller tanker om selvskade kan desuden også følge med ifb. med en begyndende depression.
Adfærdsmæssige symptomer
Sociale tilbagetrækning hos mennesker med depression ses ofte, og der kan vise sig ændringer i aktivitetsniveau, f.eks. en nedgang i fysisk aktivitet eller tiltagende stillesiddende adfærd. En person, der lider af depression, kan opleve en nedsat produktivitet eller nedsat fremmøde på arbejde eller i skole som følge af sin depression. Brugen af stoffer som alkohol og narkotika kan også blive brugt som et middel til at håndtere en depression. Depression kan desuden være forbundet med ændringer i appetit- og søvnmønstre.
III. Risikofaktorer for udvikling af depression
Genetisk disposition
Der er tegn på, at genetiske faktorer kan øge risikoen for depression hos den enkelte. Flere genetiske variationer er blevet forbundet med en øget risiko for depression, selv om det ikke synes at være en enkelt faktor, der spiller ind.
Flere undersøgelser har identificeret generne brain-derived neurotrophic factor (BDNF) og serotonin transporter (SLC6A4) som gener, der er forbundet med depression. Andre faktorer, f.eks. miljømæssige og personlige faktorer, er imidlertid vigtige for udviklingen af depression, og disse gener er ikke direkte forbundet med depression.
Eksterne faktorer (f.eks. stress, traumer)
Der er en sammenhæng mellem depression og kronisk stress eller udsættelse for traumatiske begivenheder, samt fraværet af meningsfulde relationer eller social støtte kan forværre depression. Depression kan være mere tilbøjelig til at udvikle sig hos en person, der er økonomisk stresset eller lever i fattigdom. Ud over usunde levevilkår, forurening og støj er der mange faktorer, der kan bidrage til depression. En større livsændring eller en kronisk sygdom kan spille ind i en depressiv udvikling, når en person arbejder sig igennem vanskelige livsomstændigheder. Faktorer, der er relateret til den enkelte person (f.eks. perfektionisme, lavt selvværd) kan desuden bidrage til en depression på grund af presset for at opfylde høje standarder.
Depression kan være mere tilbøjelig til at udvikle sig hos personer, der har et negativt selvbillede eller lavt selvværd, negative tankemønstre som f.eks. at ruminere eller tale negativt til sig selv.
Hvis man har svært ved at håndtere stress eller ikke har effektive håndteringsevner, kan det øge risikoen for depression. Depression er som tidligere nævnt genetisk betinget. Et regelmæssigt mentalt sundhedstjek er en af de mest effektive metoder til tidlig opsporing af depression
Regelmæssige besøg hos egen læge eller psykolog, er en metode til at opdage depression tidligt.
Det er gavnligt at besøge en psykolog regelmæssigt af en række forskellige årsager, herunder forebyggelse ift. tidlige faresignaler ift. en mulig depressiv udvikling som er på vej, samt for at forhindre, at tilstanden forværres. Et forbyggende psykologbesøg vil derfor kunne bidrage til at identificere depression i de tidligste stadier og tilbyde behandling, og med hjælp fra en psykolog kan man lære at håndtere følelser og forhindre, at depression opstår eller gentager sig. Psykologer kan desuden hjælpe enkeltpersoner med at fastlægge den bedste behandlingsplan, hvis medicinering er nødvendig, og sikre, at den tages som foreskrevet. Medicin udskrives naturligvis af egen læge, men monitorering af medicinens effekt kan med fordel fortages i samarbejde med en professionel psykolog.
Værktøjer til selvevaluering (f.eks. online quizzer, registrering)
Enkeltpersoner er i stand til at vurdere deres eget mentale helbred og afgøre, om de er i risiko for depression ved hjælp af værktøjer til selvevaluering. Værktøjer til selvevaluering af depression omfatter bl.a:
- Enkeltpersoner kan afgøre, om de lider af depression ved at tage onlinequizzer og selvvurderingsværktøjer. Ved at tage disse quizzer kan enkeltpersoner få en bedre forståelse af deres følelser, tanker og adfærd og modtage en rapport eller en anbefaling om yderligere undersøgelser.
- At føre dagbog eller skrive sine tanker og følelser ned kan være en effektiv metode til at identificere mønstre og udløsende faktorer for negative følelser.
- Enkeltpersoner kan være i stand til at identificere mønstre eller ændringer i deres humør i forbindelse med depression ved at bruge en stemningsmålingsteknik.
Det anbefales, at personer, der oplever depression søger professionel hjælp, hvis de oplever symptomer. Selvvurderingsværktøjer kan ikke erstatte professionelle vurderinger, men kan dog være nyttige til at identificere depressionssymptomer og styrke ens evne til at være mere selvbevidst og blive bedre til at ændre mental eller fysisk copingstrategi. Det handler om at mindske konsekvenserne af et humørdyk, så det så vidt muligt kan undgås at dykket udvikler sig til en regulær depressiv episode.
Venner og familie kan yde støtte
Er der tale om en depression, er det en god ide at søge støtte fra venner og familie mhp. at forebygge, at depressionen tager til i sværhedsgrad. Det er blevet påvist, at sociale netværk reducerer risikoen for depression og andre mentale sundhedsproblemer for dem, der er en del af dem. At have en følelse af at høre til, at have et mål og at have en forbindelse bidrager alle til at mindske risikoen for depression. I udfordrende tider kan det give følelsesmæssig og praktisk støtte og dermed mindske sandsynligheden for depression.
For at mindske stress og gøre det muligt for den enkelte at fokusere på sin mentale sundhed kan der ydes praktisk støtte, f.eks. hjælp til indkøb eller børnepasning.
Hvis en person oplever symptomer på depression, bør vedkommende søge professionel hjælp og bør ikke forsøge at overtage rollen som psykolog eller læge. Støtte fra venner og familie er en vigtig del af behandlingsprocessen, selv om depressioner er svære.
Udvikling af håndteringsmekanismer (f.eks. mindfulness, problemløsningsfærdigheder)
Udviklingen af copingmekanismer er vigtig ifb. med forebyggelse af depression. Stress og negative følelser håndteres gennem sunde eller usunde strategier, og hvor forebyggelse af depressive symptomer naturligvis vil komme gennem sunde handlemåder.
En person kan hjælpe positive følelser på vej og reducere stressniveauet ved at praktisere mindfulness, som indebærer, at man træner sig i at fokuserer på det nuværende øjeblik uden at overidentificere sig med bestemte tanker som eks. “jeg er ikke noget værd”. Udvikling af problemløsningsfærdigheder spiller derfor ofte en vigtigt rolle for effektivt at kunne håndtere udfordringer og stress.
Venner, familie og professionelle hjælpere kan alle yde støtte til personer, der oplever stress og kan alle bidrage til at løfte humør og måder at tænke positivt om livet på. For at reducere stress og forbedre humøret kan det være vigtigt at blive bedre til at praktisere afslapningsteknikker, herunder meditation, dyb vejrtrækning og progressiv muskelafspænding.
Ud over at reducere stress og forbedre humøret kan regelmæssig fysisk aktivitet også have andre fordele. For at håndtere stress effektivt bør du identificere de håndteringsmekanismer, der virker for dig, og indarbejde dem i din daglige rutine. Udvikling af sunde copingstrategier kan forebygge depression og og hjælpe så du føler dig bedre tilpas.
Vigtigheden af tidlig opsporing, forebyggelse af depression samt behandling og hurtig hjælp
Depression bør opdages tidligt og forhindres i at udvikle sig. Depressive lidelser kan have alvorlige konsekvenser, hvis de ikke behandles. Følgende konsekvenser kan følge af ubehandlet depression:
Risikoen for selvmord er øget ved depression, og depression er en af de vigtigste årsager til selvmord. Tidlig behandling af depressive symptomer er effektiv til at reducere denne risiko.
Det er vigtigt at bemærke, at depression kan forværres over tid uden behandling, hvilket kan resultere udviklingen af mere alvorlige symptomer og en have en uhensigtsmæssig skadelig indvirkning på hverdagen. Psykisk sygdom som helhed, og i særdeleshed depression, kan have en negativ indvirkning på ens fysiske helbred. Diabetes, overvægt, smerter og hjertesygdomme nævnes som værende forbundet med depression.
Det er muligt, at depression kan påvirke en persons evne til at fungere i hjemmet, på arbejdet eller i sociale situationer negativt, hvilket resulterer i nedsat livskvalitet. Depression kan have en række negative konsekvenser, som kan undgås, hvis den opdages og behandles tidligt. Behandling kan også forbedre en persons generelle helbred.
Opmuntring til at gøre noget ved depression
Hvis du oplever symptomer på depression, er det bedst at søge psykolog- eller lægehjælp. Ved en depression nytter det, at opmuntre til at søge hjælp og ved at støtte op om at medicin, terapi og livsstilsændringer kan bruges til at behandle depression. At konfrontere svære følelser og søge hjælp kræver mod, og det er et tegn på styrke at søge hjælp.
Tilbyd din støtte og opmuntring hvis du er pårørende, ven eller veninde til en, der lider af depression. Lad dem vide, at du holder af dem, og har et ønske om at de får det bedre. Tilbyde din hjælp med at finde ressourcer som f.eks. psykologer eller støttegrupper som kan hjælp dem videre, så sygdommen vare så kort som muligt.