Metakognitiv terapi til håndtering af OCD: En lovende tilgang
Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) er en psykisk lidelse, som kan have en betydelig indvirkning på den enkeltes dagligdag. Selv om farmakoterapi kan være nyttigt, er psykoterapeutiske tilgange også afgørende for håndtering af symptomerne på OCD. En relativt ny tilgang er metakognitiv terapi, som fokuserer på at ændre dysfunktionelle metakognitive fortolkninger og strategier, der ligger til grund for psykopatologien.
Hvad er metakognitiv terapi?
Metakognitiv terapi er en voksende psykoterapeutisk tilgang, som er blevet udviklet inden for de sidste 20 år. Det er en af flere metakognitivt orienterede terapimetoder, herunder metakognitiv træning og metakognitiv refleksions- og indsigtsterapi. Blandt disse metoder synes metakognitiv terapi at være den mest strukturerede.
Hovedidéen bag denne terapi er at ændre de dysfunktionelle metakognitive overbevisninger, der bidrager til udvikling og vedligeholdelse af OCD. I modsætning til traditionel kognitiv adfærdsterapi (CBT), som fokuserer på at ændre negative tanker og adfærd, sigter metakognitiv terapi mod at ændre de underliggende overbevisninger om selve tænkningen.
Hvor effektiv er metakognitiv terapi mod OCD?
Undersøgelser har vist, at eksponering og responsforebyggelse (ERP) stadig synes at være en vigtig behandlingsmulighed for OCD. I de tilfælde, hvor ERP og klassisk CBT ikke er tilstrækkelige, og hvor der fortsat er restsymptomer, er der imidlertid behov for en ny tilgang i psykiatriens praksis. Her kan metakognitiv terapi være et vigtigt alternativ til at udfylde dette hul.
En caserapport, der blev præsenteret på den 44. nationale årlige konference for Indian Association of Clinical Psychologists, viste lovende resultater med hensyn til brugen af metakognitiv terapi til håndtering af kronisk OCD. Inden den psykoterapeutiske intervention blev patienten vurderet ved hjælp af forskellige spørgeskemaer for at evaluere sine tvangssymptomer og underliggende kognitive faktorer. En kombination af metakognitiv terapeutisk tilgang og adfærdsterapi blev planlagt for at øge behandlingens effektivitet. Efter 14 sessioner var der en forbedring af patientens tvangssymptomer og generelle funktion i daglig rutine, arbejde og socialt liv.
Konklusion
Generelt kan en forståelse af det kognitive aspekt af OCD være med til at give effektiv behandling og lindre symptomerne. Metakognitiv terapi har til formål at ændre metakognitive overbevisninger, der spiller en vigtig rolle i fortolkningen af påtrængende tanker, hvilket fører til en reduktion af den tilknyttede frygt, angst, skyldfølelse og nød hos personer med OCD.
Selv om der er behov for flere undersøgelser med større stikprøver for at skabe mere dokumentation for effektiviteten af denne tilgang til håndtering af OCD, er metakognitiv terapi lovende som et værdifuldt alternativ for personer, der ikke reagerer godt på traditionelle CBT- eller ERP-behandlinger. Ved at tage fat på underliggende overbevisninger om selve tænkningen tilbyder den et unikt perspektiv på håndtering af symptomerne på denne kroniske mentale sundhedstilstand.