Indledning
Metakognitiv terapi (MCT) er en evidensbaseret psykoterapeutisk tilgang, der fokuserer på tankeprocesserne snarere end på indholdet. Den er baseret på den idé, at vores tanker og overbevisninger kan have en stærk indflydelse på vores følelser og adfærd. MCT er designet til at hjælpe mennesker med at forstå deres tankeprocesser bedre, og hvordan de kan bruges til at forbedre følelsesmæssig sundhed og trivsel. Ved at genkende tankemønstre og de bagvedliggende overbevisninger kan mennesker bedre regulere deres følelser, reducere stress og øge deres selvbevidsthed.
Du kan læse mere de mennesker som har lagt tanker til det teoretisk fundament for den metakognitiveterapi her: Flavell, Adrian Wells, Aaron T. Beck og pionererne bag metakognitiv terapi.
Hvordan kan en metakognitiv tilgang hjælpe
Metakognitiv terapi er en form for psykoterapi, der fokuserer på de tankerne, der ligger bag vores følelser og adfærd. Metoden hjælper mennesker med at blive mere bevidste om deres tankemønstre, og hvordan de påvirker deres mentale sundhed – eks. ift. bekymringer og grublerier. Den tilskynder personer til at træde et skridt tilbage og observere tanker objektivt i stedet for at lade sig rive med af negative følelser. Gennem en metakognitiv tilgang kommer man altså til at lære at udfordre og ændre tanker, hvilket så kan føre til et godt og forbedret mentalt helbred.
Metakognitiv terapi er baseret på den idé, at vores tanker har en stærk indflydelse på vores følelser og adfærd. Den lærer os at genkende vores egne kognitive fordomme og irrationelle tankemønstre, så vi kan tage kontrol over vores mentale sundhed. MCT opfordrer os til at stille spørgsmål ved vores tanker i stedet for at acceptere dem som kendsgerninger. Ved at gøre dette kan vi identificere irrationelle eller ubehjælpelige overbevisninger, der kan forårsage psykiske lidelser, og erstatte dem med sundere overbevisninger.
Metakognitiv terapi er en effektiv måde at forbedre mental sundhed og velvære på. Den kan hjælpe os med at bryde ud af uhensigtsmæssige tankemønstre, så vi kan leve et lykkeligere og mere tilfredsstillende liv.
Baggrund og historie
Metakognitiv terapi (MCT) er en evidensbaseret psykoterapeutisk tilgang, der fokuserer på udvikling af metakognitive færdigheder, dvs. evnen til at tænke over og regulere sine tanker og følelser. Denne form for terapi er baseret på S-REF-modellen (Self-Regulatory Executive Function) for psykologiske lidelser, som antyder, at visse kognitive processer og maladaptive tænkestile er roden til mange følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer. MCT er en effektiv måde for personer at få indsigt i deres tankemønstre og udvikle strategier til at regulere deres tanker og følelser på. Med en kombination af læring, selvrefleksion og øvelse kan MCT hjælpe enkeltpersoner med at få større kontrol over deres mentale sundhed og forbedre deres generelle velbefindende.
Metakognitiv terapi (MCT) er en form for kognitiv adfærdsterapi, der blev udviklet i begyndelsen af 2000’erne af Dr. Adrian Wells, en klinisk psykolog og professor ved University of Manchester. MCT er et effektivt redskab til at hjælpe personer med at få indsigt i deres tankemønstre og adfærd, så de kan frigøre sig fra uhensigtsmæssige tankemønstre og udvikle mere effektive metakognitive færdigheder. Ved at forstå metakognitionens rolle i opretholdelsen af psykologiske problemer kan MCT bruges til at hjælpe folk til bedre at styre deres følelser, tanker og adfærd. Gennem denne evidensbaserede tilgang kan enkeltpersoner få større kontrol over deres liv og forbedre deres generelle mentale sundhed.
Udviklingen af metakognitiv terapi (MCT) har revolutioneret psykoterapiområdet og har understreget vigtigheden af at udvikle metakognitive færdigheder og forbedre selvregulering i behandlingen af psykologiske lidelser. Denne terapiform er blevet påvirket af andre terapiformer, såsom kognitiv adfærdsterapi (CBT), Acceptance and Commitment Therapy (ACT) og Mindfulness-baserede tilgange. MCT leveres typisk i et kort, struktureret format med sessioner, der fokuserer på at udvikle specifikke metakognitive færdigheder og teknikker. Den er blevet anvendt til behandling af en række psykologiske lidelser, herunder angst, depression, tvangstanker, posttraumatisk stresslidelse og spiseforstyrrelser. Ved at anvende principperne i MCT kan enkeltpersoner få en bedre forståelse af deres tanker og følelser, hvilket fører til forbedret mental sundhed og velvære. Med sin stigende popularitet er den meta kognitive terapi blevet en stadig mere efterspurgt form for psykoterapi for dem, der søger at forbedre deres mentale trivsel.
Nøglebegreber - hvordan virker metakognitiv terapi effektivt på negative tanker
Metakognitiv terapi er en innovativ form for psykoterapi, der lægger vægt på styrken af selvbevidsthed og selvregulering til at styre tanker og følelser. Det er et effektivt redskab til at hjælpe enkeltpersoner med at blive mere opmærksomme og bevidste om, hvordan de tænker, føler og handler for at forbedre deres generelle mentale sundhed.
Principperne bag metakognitiv terapi har rødder i kognitiv adfærdsterapi (CBT). Den inkorporerer ideen om, at vores tanker og følelser kan ændres gennem en bevidst indsats, samt ideen om, at vores adfærd påvirkes af vores omgivelser. Ved at erkende, at vores tanker og følelser kan styres, kan enkeltpersoner lære at regulere deres følelser og reaktioner på stressende situationer bedre.
De vigtigste punkter i metakognitiv terapi er:
1. Selvobservation: At være opmærksom på sine tanker og følelser i det nuværende øjeblik.
2. Selvrefleksion: Refleksion over ens tanker og følelser for at få indsigt i, hvordan de påvirker ens adfærd.
3. Selvregulering: Selvregulering: Aktiv styring af ens tanker og følelser for at opnå de ønskede resultater.
4. Kognitiv adfærdsterapi (CBT): Ved at anerkende, at vores tanker og følelser kan styres, kan enkeltpersoner lære at regulere deres følelser og reaktioner på stressende situationer bedre.
Oversigt over metakognitiv terapi
Metakognitiv terapi (MCT) er en form for psykoterapi, der fokuserer på de kognitive processer, der er forbundet med psykologiske lidelser. Den blev udviklet i begyndelsen af 2000’erne af psykologen Adrian Wells og er baseret på begrebet metakognition, som er evnen til at tænke over sin egen tænkning. MCT er en evidensbaseret tilgang, der er effektiv til behandling af en række psykologiske problemer, herunder depression, angst og tvangstanker.
Det primære mål med MCT er at hjælpe den enkelte med at blive opmærksomme på tankeprocesser, og hvordan de bidrager til deres psykologiske lidelser. Gennem denne bevidsthed kan man lære at identificere og udfordre uhjælpelige tanker og overbevisninger, der fører til lidelse. MCT søger også at hjælpe den enkelte med at udvikle mere adaptive copingstrategier til at håndtere vanskelige følelser og situationer.
MCT består typisk af 12-16 sessioner, men antallet af sessioner kan variere afhængigt af den enkeltes behov. I løbet af hver session arbejder terapeuten sammen med klienten om at identificere og udfordre uhensigtmæssige tanker og overbevisninger. Terapeuten kan også bruge en række teknikker, såsom kognitiv omstrukturering, mindfulness og problemløsningsfærdigheder, for at hjælpe med at udvikle mere adaptive copingstrategier.
Overordnet set er metakognitiv terapi en evidensbaseret tilgang, der kan være effektiv til behandling af en række psykologiske problemer. Den fokuserer på at hjælpe med at man blive opmærksom på tankeprocesser og på, hvordan de bidrager til deres psykologiske lidelse. Gennem bevidsthed kan den enkelte lære at identificere og udfordre dysfunktionelle tanker og overbevisninger, der fører til vanskeligheder, og udvikle mere tilpasningsdygtige copingstrategier til at håndtere vanskelige følelser og situationer.
Forskel på traditionel kognitiv terapi og den metakognitive behandling
Kognitiv adfærdsterapi (CBT) og metakognitiv terapi (MCT) er to forskellige psykoterapeutiske tilgange, der kan bruges til at hjælpe med at overvinde psykologiske vanskeligheder og fremme deres generelle velbefindende. Selv om de to tilgange har visse fællestræk, adskiller de sig fra hinanden med hensyn til den type problemer, der behandles, og de anvendte teknikker. CBT fokuserer på at ændre uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre, mens MCT lægger vægt på at forstå og ændre ens tankeprocesser. Afhængigt af den enkeltes behov kan begge tilgange bruges til at hjælpe med at opnå større psykisk trivsel.
Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er et kraftfuldt værktøj, som i årtier er blevet brugt til effektiv behandling af en række psykologiske problemer. Denne type terapi fokuserer på at hjælpe med at genkende og ændre negative tanker, overbevisninger og adfærd for at reducere psykiske vanskeligheder. CBT lægger vægt på kognitionens rolle i forbindelse med påvirkning af følelser og adfærd og arbejder på at udfordre og ændre disse tanker for at fremme sundere, mere positive følelser og adfærd. Med CBT kan enkeltpersoner lære at håndtere deres mentale sundhed bedre og leve et mere tilfredsstillende liv.
MCT, eller metakognitiv terapi, er en revolutionerende tilgang til mental sundhed, som for nylig har vundet indpas. Den fokuserer på de metakognitive processer, der styrer vores tanker, følelser og adfærd. Metakognition omfatter højere tænkningsevner såsom selvrefleksion, selvbevidsthed og evnen til at regulere vores tanker og følelser. Ved at blive mere bevidst om og få kontrol over disse metakognitive processer hjælper MCT med at reducere negative tanker og følelser og fremme mere positive oplevelser. Gennem denne proces kan man få større indsigt i ens adfærd og blive bedre rustet til at styre påvirke egen mental sundhed.
CBT og MCT har, selv om der er to forskellige tilgange til opnå en større psykologisk trivsel, også mange ligheder. Begge tilgange understreger betydningen af det terapeutiske forhold som en nøglefaktor i fremme af positiv forandring. Derudover anvender begge forskellige teknikker såsom hjemmeopgaver og eksponeringsbaserede øvelser for at hjælpe den enkelte med at overvinde vanskeligheder. På trods af forskelle i deres teoretiske grundlag er CBT og MCT forenet i deres engagement i at hjælpe mennesker med at forbedre deres mentale helbredstilstand.
Hvordan kan metakognitiv terapi hjælpe med stress, angst og depression
Stress, angst og depression er alle psykiske problemer, som kan have en betydelig indvirkning på den enkeltes liv. Stress er kroppens reaktion på ydre pres eller krav, mens angst er en følelse af frygt eller ængstelse for, hvad der kan ske i fremtiden. Depression er en vedvarende følelse af tristhed eller håbløshed, der kan vare i uger til flere år. Alle tre har én ting til fælles: de kan få én til at føle sig overvældet og ude af stand til at klare livets udfordringer. Metakognitiv terapi er en form for psykoterapi, der hjælper den enkelte med at genkende og ændre deres tanker og overbevisninger, hvilket kan hjælpe dem med at håndtere deres stress, angst og depression. Ved at tage fat på det fælles træk ved disse problemer – de negative tankemønstre, der kan føre til følelser af nød – kan metakognitiv terapi hjælpe enkeltpersoner til bedre at håndtere deres mentale sundhed. Gennem denne proces lærer man at se tanker mere objektivt og udvikle mere adaptive håndteringsstrategier. I sidste ende kan MCT være til hjælp med at få større kontrol over følelser og føre et mere produktivt liv.
Oversigt over metakognitiv terapi
Metakognitiv terapi er baseret på nogle få nøglebegreber og principper.
Det første nøglebegreb i metakognitiv terapi er, at tanker og overbevisninger kan ændres. Det betyder, at vi kan lære at genkende og udfordre vores egne negative eller ubehjælpsomme tanker og overbevisninger og erstatte dem med mere positive tanker og overbevisninger. Dette kan hjælpe os til bedre at styre vores følelser og adfærd, hvilket fører til forbedret mental sundhed.
Det andet nøglebegreb i metakognitiv terapi er, at vores tanker, følelser og adfærd hænger alle sammen. Det betyder, at når vi ændrer et aspekt af os selv, kan det også påvirke de andre aspekter. Hvis vi f.eks. lærer at genkende og udfordre vores negative tanker, kan det føre til bedre humør og adfærd.
Det tredje nøglebegreb i metakognitiv terapi er, at vi kan lære at observere vores tanker og følelser uden at blive fanget i dem. Dette hjælper os til at blive mere bevidste om vores tankeprocesser og følelser, hvilket kan hjælpe os med at identificere adfærdsmønstre eller tankeprocesser, der er uhjælpelige eller usunde.
Endelig er det fjerde nøglebegreb i metakognitiv terapi, at vi kan bruge mindfulness-teknikker til at hjælpe os med at blive mere bevidste om vores tanker og følelser. Mindfulness indebærer at fokusere på det nuværende øjeblik uden at dømme eller kritisere, hvilket kan hjælpe os med at blive mere bevidste om vores tankeprocesser og følelser. Dette kan være nyttigt til at genkende adfærdsmønstre eller tankeprocesser, der er uhjælpelige eller usunde.
Overordnet set er metakognitiv terapi baseret på fire nøglebegreber: at tanker og overbevisninger kan ændres; at vores tanker, følelser og adfærd hænger sammen; at vi kan lære at observere vores tanker og følelser uden at blive fanget i dem; og at vi kan bruge mindfulness-teknikker til at hjælpe os med at blive mere bevidste om vores tanker og følelser. Ved at forstå disse begreber kan folk lære at styre deres følelser og adfærd bedre, hvilket fører til bedre mental sundhed.
Den terapeutiske proces i metakognitiv terapi
Den terapeutiske proces i MCT omfatter flere trin.
Først vil terapeuten hjælpe klienten med at identificere og forstå sine tanker, overbevisninger og adfærd. Dette omfatter udforskning af klientens centrale overbevisninger om sig selv, deres relationer og verden omkring dem. Terapeuten vil også hjælpe klienten med at genkende mønstre i deres tanker og adfærd, som kan være medvirkende til deres lidelse.
Derefter vil psykologen hjælpe klienten med at udvikle nye måder at tænke om sig selv, sine relationer og verden omkring ham/hende på. Dette omfatter udvikling af mere adaptive copingstrategier til at håndtere vanskelige følelser eller situationer. Terapeuten vil også hjælpe klienten med at identificere eventuelle udløsende faktorer for negative tanker eller adfærd og med at udvikle strategier til at håndtere dem.
Endelig vil behandleren hjælpe klienten med at praktisere disse nye måder at tænke og opføre sig på for at opnå varige ændringer. Dette omfatter fastsættelse af mål, udarbejdelse af handlingsplaner og skabelse af et miljø, der understøtter positive forandringer.
Sammenfattende indebærer den terapeutiske proces i metakognitiv terapi at hjælpe klienterne med at identificere og forstå deres tanker og overbevisninger; at udvikle nye måder at tænke på; og at praktisere disse nye måder at tænke og opføre sig på for at skabe varige ændringer. Derved kan klienterne få indsigt i, hvordan deres tanker og overbevisninger påvirker deres følelsesmæssige tilstand og adfærd, og de kan foretage positive ændringer i deres liv.
Teknikker og strategier i metakognitiv terapi
De teknikker og strategier, der anvendes i metakognitiv terapi, går ud på at hjælpe klienterne med at blive mere bevidste om deres tankeprocesser og om, hvordan de påvirker deres adfærd. Dette omfatter at hjælpe dem med at identificere automatiske tanker, udfordre disse tanker og erstatte dem med mere nyttige tanker.
Nogle af de teknikker, der anvendes i metakognitiv terapi, omfatter:
– Identificering af automatiske tanker: Klienterne lærer at identificere deres automatiske tanker og erkende, hvordan de kan være uhjælpelige eller endda skadelige.
– Udfordring af automatiske tanker: Klienterne lærer at udfordre deres automatiske tanker og erstatte dem med mere nyttige og realistiske tanker.
– Kognitiv omstrukturering: Klienterne lærer at omstrukturere deres tankemønstre ved at se på situationer fra forskellige perspektiver og finde nye måder at fortolke dem på.
– Teknikker til afslapning: Klienterne lærer afslapningsteknikker som dyb vejrtrækning, progressiv muskelafspænding og mindfulness for at reducere stress og angst.
– Adfærdsmæssig aktivering: Klienterne lærer at handle for at nå deres mål ved at deltage i aktiviteter, der er fornøjelige og givende.
– Problemløsningsevner: Klienterne lærer problemløsningsfærdigheder for at hjælpe dem med at håndtere vanskelige situationer mere effektivt.
Samlet set er metakognitiv terapi et effektivt redskab til at hjælpe klienterne med at blive mere bevidste om deres tankeprocesser, og hvordan de påvirker deres adfærd. Ved at bruge de teknikker og strategier, der er skitseret ovenfor, kan klienterne lære at identificere uhjælpelige tanker, udfordre dem og erstatte dem med mere hjælpsomme tanker.
Hvordan man slipper bekymringer med metakognitiv terapi - et eksempel
Metakognitiv terapi er en effektiv psykologisk behandlingsmetode, der kan hjælpe enkeltpersoner med at lære at håndtere deres bekymringer og angst bedre. Et eksempel vil kunne tydeliggøre metoden.
Jane kæmpede med alvorlig angst og depression. Hun havde svært ved at styre sine tanker og følelser, og hendes bekymringer var begyndt at tage hårdt på hendes mentale helbred. Jane besluttede sig for at prøve metakognitiv terapi som en måde at hjælpe hende med at slippe sine bekymringer.
Trinene: I løbet af terapien lærte Jane at identificere sine bekymringer og at udfordre dem. Hun lærte at genkende, hvornår hun blev fanget i negative tankemønstre, og hvordan hun kunne omformulere disse tanker i et mere positivt lys. Hun lærte også at praktisere mindfulness, hvilket hjalp hende med at blive opmærksom på sine tanker og følelser uden at dømme dem. Endelig lærte hun at praktisere selvmedfølelse, hvilket hjalp hende til at være mere venlig over for sig selv og gav hende mulighed for at give slip på skyld eller skam, som hun følte.
Resultaterne: Efter flere ugers metakognitiv terapi begyndte Jane at føle sig mere i kontrol over sine tanker og følelser. Hun var i stand til at genkende, når hun blev fanget i negative tankemønstre, og hun kunne lettere udfordre dem. Hun følte sig også mere sikker på sin evne til at håndtere sine bekymringer, hvilket gjorde det muligt for hende at fokusere på det nuværende øjeblik i stedet for at bekymre sig om fremtiden. Alt i alt hjalp metakognitiv terapi Jane med at lære at håndtere sine bekymringer og angst bedre, hvilket gjorde det muligt for hende at leve et mere tilfredsstillende liv.
En af de vigtigste komponenter i metakognitiv terapi er at lære at give slip på bekymringer. Dette indebærer at erkende, hvornår bekymringer optager for meget mental plads, og derefter tage skridt til at reducere dem. Dette kan involvere at udfordre ubehjælpelige tanker, bruge afslapningsteknikker eller deltage i aktiviteter, der distraherer fra bekymringerne. Derudover kan det involvere at lære at acceptere usikkerhed og udvikle et mere afbalanceret perspektiv på livet.
For at give slip på bekymringer med metakognitiv terapi er det vigtigt at blive opmærksom på, hvordan bekymringer påvirker dit liv. Dette indebærer at erkende, hvornår bekymringer optager for meget mental plads, og derefter tage skridt til at reducere dem. Det kan også involvere at undersøge beviserne for og imod bekymringen samt at overveje alternative perspektiver. Derudover er det vigtigt at øve sig i mindfulness og selvmedfølelse for bedre at kunne håndtere bekymringer.
Endelig er det vigtigt at praktisere selvomsorg for bedre at kunne håndtere bekymringer. Dette kan omfatte aktiviteter, der giver glæde eller afslapning, f.eks. at tilbringe tid med venner eller familie, gå en tur eller dyrke en hobby. Det er også vigtigt at få tilstrækkelig hvile og ernæring for at opretholde den følelsesmæssige balance. Ved at tage disse skridt kan man lære at give slip på bekymringer med metakognitiv terapi.
Potentielle fordele og ulemper ved metakognitiv terapi
De potentielle fordele ved metakognitiv terapi er mange. MCT kan hjælpe med at man får indsigt i tankeprocesser, og hvordan de påvirker følelser, samt give den enkelte redskaber til at håndtere vanskelige følelser. Derudover kan den hjælpe enkeltpersoner med at genkende adfærdsmønstre, der kan bidrage til deres lidelse, og udvikle strategier til at håndtere dem. I nogle tilfælde kan det også hjælpe med at identificere de underliggende årsager til psykisk lidelse, f.eks. tidligere traumer eller uløste konflikter.
1. Metakognitiv terapi kan give indsigt i tankeprocesser og følelser.
2. Det kan hjælpe med at genkende adfærdsmønstre, der kan bidrage til lidelse.
3. MCT kan også hjælpe med at identificere de underliggende årsager til stress, såsom tidligere traumer eller uløste konflikter.
4. Det kan give redskaber til at håndtere vanskelige følelser.
Der er dog også potentielle ulemper ved metakognitiv terapi. Det kan f.eks. være svært for nogle mennesker at identificere og udfordre deres tankemønstre, især hvis de har været dybt indgroede over en lang periode. Desuden kan det være en følelsesmæssig udfordring for nogle, fordi det indebærer at udfordre eksisterende overbevisninger og adfærd. Endelig er metakognitiv terapi ikke anbefalet af sundhedsstyrelsen som en anbefalet behandlingsform, hvilket kan betyde, at man kan være nødt til at betale selv for behandlingen hvis et eks. forsikringsselskab har det som krav at det skal være en godkendt terapiform.
Overordnet set kan metakognitiv terapi være et effektivt redskab til at forbedre den mentale sundhed, men det er vigtigt at overveje både de potentielle fordele og ulemper, før behandlingen påbegyndes.
Hvem kan drage fordel af metakognitiv terapi
MCT kan være gavnligt for en lang række mennesker, herunder mennesker med angst, depression og andre psykiske lidelser som er knyttet til humørudsving. Det kan også være nyttigt for dem, der kæmper med kroniske smerter, stofmisbrug eller andre mentale sundhedsproblemer. Folk, der søger at få indsigt i deres tanker og følelser og lære at håndtere dem bedre, kan finde MCT som en effektiv behandlingsmulighed.
MCT kan også være en fordel for dem, der ønsker at foretage livsstilsændringer, f.eks. ved at holde op med at ryge eller spise sundere. Ved at blive bevidst om deres tankemønstre og hvordan de påvirker deres adfærd, kan folk få indsigt i, hvorfor de udviser en bestemt adfærd, og hvordan de kan ændre dem.
Endelig kan MCT være nyttigt for dem, der ønsker at øge deres selvbevidsthed og få indsigt i deres relationer til andre. Ved at blive bevidst om, hvordan deres tanker og overbevisninger påvirker deres interaktioner med andre, kan folk få indsigt i, hvordan de bedre kan kommunikere og interagere med andre.
Generelt set har MCT potentiale til at hjælpe en lang række mennesker med at forbedre deres mentale sundhed og velvære. Ved at blive bevidst om deres tanker og overbevisninger kan folk få indsigt i, hvordan de påvirker deres adfærd, og lære at håndtere dem bedre.
Brug for at nogen hjælper dig med metakognitiv terapi ved depression, angst eller stress?
Som metakognitiv terapeut tilbyder klinikken terapi uden såvel som med henvisning fra din læge. Sammen kan vi sigte mod at ændre de metakognitive overbevisninger som gør din hverdag ringere og får dig til at mistrives. Du kan kontakte klinikken her:
Resumé af de vigtigste punkter om metakognitiv terapi
1. Metakognitiv terapi er en form for psykoterapi, der fokuserer på at hjælpe personer med at få indsigt i deres tanker, overbevisninger og adfærd for bedre at forstå sig selv og verden omkring dem.
2. Den er baseret på den idé, at vores tanker, følelser og adfærd hænger sammen og kan bruges til at hjælpe os med at forstå vores oplevelser.
3. Målet med metakognitiv terapi er at hjælpe mennesker med at blive mere bevidste om deres tankemønstre og om, hvordan de påvirker adfærd.
4. Gennem denne bevidsthed kan den enkelte lære at identificere og udfordre uhjælpelige tanker, overbevisninger og antagelser, som kan være medvirkende til at skabe lidelse.
5. Metakognitiv terapi tilskynder også den enkelte til at udvikle nye strategier til at håndtere stress og følelser for at forbedre den generelle trivsel.
6. Denne type terapi anvendes ofte i kombination med andre former for psykoterapi, såsom kognitiv adfærdsterapi eller dialektisk adfærdsterapi.
7. Metakognitiv terapi kan være gavnlig for en række forskellige psykiske problemer, herunder depression, angst, tvangstanker, posttraumatisk stresslidelse og stofmisbrug.