Fortællingen om AI som årsag til menneskehedens undergang: Et psykologisk perspektiv
Indholdsfortegnelse
Fortællingen om AI’ som kimen til menneskehedens undergang, har vundet stor udbredelse i de seneste år. For bedre at forstå de psykologiske baggrunde for denne fortælling er det vigtigt at udforske principperne for narrativ psykologi. Dette forskningsområde undersøger, hvordan mennesker konstruerer historier for at give mening til komplekse situationer, og hvordan disse fortællinger kan føre til forenklede eller forvrængede forståelser af begivenheder eller fænomener som f.eks. kunstig intelligens og dens potentielle konsekvenser.
Kognitive bias, såsom tilgængelighedsheuristikken og negativitetsbias, spiller en vigtig rolle i udformningen af fortællingen om AI‘s undergang. Som kognitionspsykologen Daniel Kahneman forklarer, kan tilgængelighedsheuristikken få folk til at overvurdere sandsynligheden for begivenheder, der er lettere at komme i tanke om, mens negativitetsbiaset kan få dem til at fokusere mere på negative oplysninger end på positive oplysninger.
"Langt den største fare ved kunstig intelligens er, at folk for tidligt konkluderer, at de forstår den"
Oprindelsen af fortællingen om menneskeracens undergang som konsekvens af en udviklingen af en fjendtlig AI
Fortællingen om AI som fjendtlig bevidsthed har dybe rødder i mytologien, populærkulturen, den moderne litteratur og medierne, hvor fortællinger om menneskehedens kamp mod intelligente maskiner har fascineret publikum i årtier. Et nærmere kig på historien om denne fortælling afslører, hvordan den har udviklet sig og formet vores opfattelse af kunstig intelligens.
Mytologi: Fædre og sønners cyklus
I mange mytologiske fortællinger er temaet om sønner, der vælter deres fædre, fremherskende og symboliserer livets, magtens og generationskonflikternes cykliske natur. Dette tilbagevendende motiv i mytologien tjener til at illustrere den uundgåelige udvikling af tiden og overførslen af autoritet fra en generation til den næste.
Græsk mytologi: Kronos og Zeus
Et af de mest velkendte eksempler på dette tema findes i den græske mytologi. Kronos, titanernes leder og søn af urguderne Uranus og Gaia, tilranede sig sin fars magt ved at kastrere ham med en segl. Denne voldshandling gjorde Kronos til hersker over universet.
Men cyklussen fortsatte, da Kronos’ egen søn, Zeus, væltede ham på en lignende måde. Af frygt for at hans børn til sidst ville rejse sig mod ham, som han havde gjort mod sin far, slugte Kronos hvert af sine børn, når de blev født. Hans kone Rhea formåede at redde deres yngste barn, Zeus, ved at give Kronos en sten i svøbt tøj i stedet. Da Zeus blev voksen, tvang han Kronos til at opkaste sine søskende og ledede et oprør mod titanerne og blev til sidst gudernes konge.
Norsk mytologi: Odin og Fenrir
Et andet eksempel kan findes i den nordiske mytologi, nærmere bestemt i fortællingen om guden Odin og hans søn, den uhyrlige ulv Fenrir. Odin var klar over en profeti om, at han ville blive dræbt af et af sine egne børn, så han forsøgte at forhindre dette ved at binde Fenrir med en magisk kæde.
På trods af Odins bestræbelser blev profetien opfyldt under Ragnarok, den katastrofale kamp mellem guderne og kaosets kræfter. Under denne episke konflikt brød Fenrir fri af sine lænker og dræbte Odin, idet han slugte ham i sin helhed. Denne handling markerede afslutningen på den gamle gudernes orden og banede vejen for en ny verden, der skulle opstå efter ødelæggelsen.
Science fiction og fødslen af AI-dommedagsfortællingen
Science fiction har længe været en grobund for historier om farerne ved avanceret teknologi. Allerede i 1920’erne blev Karel Čapeks skuespil “R.U.R.” (Rossum’s Universal Robots) introducerede konceptet om robotter, der i sidste ende ville vælte deres menneskelige skabere. Dette tema fortsatte med at udvikle sig i løbet af det 20. århundrede med Isaac Asimovs I, Robot-serie (1950), som præsenterer historier om etiske dilemmaer og utilsigtede konsekvenser af kunstig intelligens.
Indflydelse fra film og tv
Fremkomsten af film og tv forstærkede fortællingen om AI’s undergang yderligere, idet den nåede ud til et bredere publikum og cementerede dens plads i populærkulturen. I filmen 2001: A Space Odyssey fra 1968, instrueret af Stanley Kubrick og baseret på en novelle af Arthur C. Clarke, blev verden præsenteret for HAL 9000, en intelligent computer, der vender sig mod sine menneskelige besætningsmedlemmer. Senere, i 1984, viste James Camerons The Terminator en fremtidig krig mellem menneskeheden og en AI-kontrolleret hær af dræberrobotter, hvilket yderligere forstærkede tanken om, at AI kunne udgøre en eksistentiel trussel mod menneskeheden.
Internetalderen og fortællingen om AI’s almægtighed
Internettets og den digitale teknologis fremkomst har bragt fortællingen om AI’s almagt ind i det 21. århundrede. Film som The Matrix (1999) og Ex Machina (2014) har opdateret fortællingen til en ny generation og udforsket de potentielle konsekvenser af AI i en hyperforbundet verden. Disse historier fremstiller ofte AI som en almægtig kraft, der er i stand til at kontrollere eller manipulere det menneskelige samfund på skræmmende måder.
Frygt og usikkerhed: De drivende kræfter
Virkningerne af den hurtige teknologiske udvikling
Den hurtige teknologiske udvikling inden for AI har fået mange til at føle sig overvældet og ude af stand til fuldt ud at forstå konsekvenserne af disse innovationer. Denne usikkerhed kan føre til følelser af frygt og ængstelse, da enkeltpersoner kæmper for at afgøre, hvordan AI vil påvirke deres liv og verden som helhed. Som følge heraf kan folk søge hen imod fortællinger, der afspejler disse følelser, såsom fortællingen om AI’s undergang.
Den ukendtes rolle
De ukendte potentielle konsekvenser af AI-udviklingen bidrager yderligere til følelser af frygt og usikkerhed. Det er vanskeligt at forudsige AI’s langsigtede indvirkning på samfundet, økonomien og miljøet, og denne usikkerhed kan være foruroligende for mange. Desuden kan de potentielle utilsigtede konsekvenser eller ondsindede aktørers misbrug af AI forstærke disse bekymringer.
Kognitive fordomme i frygtbaserede fortællinger
Kognitive fordomme spiller en vigtig rolle i dannelsen og opretholdelsen af frygtbaserede fortællinger, såsom fortællingen om AI som en trussel mod mennesker. F.eks. kan tilgængelighedsheuristikken, en kognitiv bias, hvor folk har en tendens til at overvurdere sandsynligheden for begivenheder, der er nemmere at huske, gøre folk mere modtagelige for frygtbaserede fortællinger.
Desuden kan negativitetsbiaset, som henviser til folks tendens til at være mere opmærksomme på negative oplysninger end positive oplysninger, yderligere forstærke fortællingen om AI’s undergang. Som følge heraf kan folk være mere tilbøjelige til at fokusere på de potentielle risici og negative konsekvenser af kunstig intelligens i stedet for at overveje de potentielle fordele og positive virkninger.
Historiernes magt til at forme opfattelser
Narrativ psykologi understreger historiernes betydning for udformningen af menneskelige oplevelser og opfattelser. Som Dr. Paul J. Zak, en anerkendt neuroøkonom, forklarer: Gennem historier kan enkeltpersoner opleve frygten og usikkerheden omkring kunstig intelligens på en anden måde, hvilket igen kan påvirke deres egne overbevisninger og holdninger.
Historier er stærke, fordi de transporterer os ind i andre menneskers verdener, men også fordi de ændrer vores sind og potentielt også vores adfærd."
Fortællinger båret af ledere og meningsdannere og modfortællinger
Kendis-fortællinger der giver næring til fortællingen om AI’en som en fjende
Fortællingen om farlig AI har vundet stor udbredelse, til dels på grund af indflydelsen fra fremtrædende personer som Steve Wozniak, medstifter af Apple Inc. og Elon Musk, CEO for Tesla og SpaceX. Deres offentlige udtalelser, der advarer mod de potentielle farer ved AI, har givet genlyd hos mange og forstærket bekymringen over teknologiens potentielle konsekvenser. Deres status og troværdighed giver disse bekymringer vægt, hvilket gør dem mere overbevisende for offentligheden.
Elon Musk har f.eks. berømt erklæret, at AI udgør en “grundlæggende risiko for den menneskelige civilisations eksistens”, mens Steve Wozniak har sammenlignet udviklingen af AI med “at hidkalde dæmonen”. Disse udtalelser, kombineret med kognitive bias som tilgængelighedsheuristikken og negativitetsbias, bidrager til, at fortællingen om AI’s undergang er så fremtrædende i den offentlige diskurs.
Modfortællinger: Understregning af fordelene ved kunstig intelligens
På trods af den udbredte opmærksomhed, der er givet til fortællingen om en menneskeskabt fjende, er det vigtigt at anerkende og udforske modfortællinger, der fremhæver de potentielle fordele ved AI-teknologi. Disse alternative fortællinger fremhæver de måder, hvorpå AI kan bidrage til at løse komplekse globale udfordringer såsom klimaforandringer, sygdom og fattigdom. AI kan f.eks. bruges til at optimere energiforbruget, forudsige og afhjælpe naturkatastrofer, forbedre medicinsk diagnostik og forbedre uddannelse.
Fremtrædende personer i teknologibranchen, den akademiske verden og den offentlige sektor har talt for det positive potentiale af AI. Sundar Pichai, CEO for Googles moderselskab Alphabet, har udtalt, at “AI er noget af det mest dybtgående, vi arbejder på som menneskehed. Det er mere dybtgående end ild eller elektricitet.” På samme måde har forskere som Dr. Demis Hassabis, medstifter af DeepMind, udtrykt optimisme om AI’s potentiale til at revolutionere områder som sundhedspleje og videnskabelig forskning.
Opfordring til kritisk undersøgelse og dialog
Ved at tilbyde kontrasterende perspektiver på AI kan vi tilskynde til en mere afbalanceret og nuanceret forståelse af teknologien. Det er afgørende at overveje både risici og fordele ved kunstig intelligens i stedet for udelukkende at fokusere på enten dens potentielle farer eller dens potentielle fordele. Ved at præsentere og diskutere modfortællinger ved siden af fortællingen om AI og nedbrydning af menneskesamfundet kan vi fremme en mere informeret og konstruktiv dialog om AI og dens konsekvenser for samfundet.
I sidste ende kan anerkendelsen af indflydelsesrige personers og modfortællinger i udformningen af den offentlige diskurs om AI hjælpe os til bedre at forstå det komplekse landskab af meninger og overbevisninger omkring teknologien. Ved at undersøge både risici og fordele ved udviklingen af AI kan vi arbejde hen imod en mere omfattende forståelse af AI’s potentielle indvirkning på menneskeheden og træffe mere velinformerede beslutninger om dens udvikling og integration i samfundet.
Samfundsmæssige konsekvenser af fortællingen om AI som opponent
Fortællingen vil givetvis påvirke lovgivningsmæssige tiltag, offentlig finansiering og forskningsprioriteter. F.eks. kan det amerikanske handelskammers opfordre til regulering af AI og den britiske regerings planer om “tilpasningsdygtige” AI-regler ses som svar på de bekymringer, som denne fortælling giver anledning til.
Fremme af en afbalanceret AI-fortælling
For at fremme et afbalanceret syn på kunstig intelligens er vi nødt til at fokusere på strategier som mediekendskab og inddragelse af etiske overvejelser i forskning og udvikling af kunstig intelligens. Mediekendskab kan hjælpe enkeltpersoner med at vurdere fortællinger om AI kritisk, mens etiske overvejelser kan vejlede udviklingen af AI-systemer, der prioriterer menneskers velfærd og minimerer potentielle risici.
Som filosoffen Nick Bostrom understreger: “Vi skal være proaktive i udformningen af AI’s udvikling og indvirkning på samfundet i stedet for blot at reagere på den.” Dette indebærer bl.a., at vi skal deltage i åbne og gennemsigtige diskussioner om de potentielle risici og fordele ved kunstig intelligens og overveje de bredere konsekvenser af kunstig intelligens for samfundet.
"Vi er historiefortællende væsener, og som sådan har vi brug for at skabe historier, der hjælper os med at forstå verden omkring os."
Konklusion
Fortællingen om AI som en trussel mod menneskeheden, set gennem den narrative psykologis briller, giver værdifuld indsigt i kompleksiteten i AI-udviklingen og dens potentielle konsekvenser. Ved at undersøge de kognitive fordomme, der bidrager til denne fortælling, og ved at udforske alternative perspektiver kan vi skabe en mere nuanceret forståelse af kunstig intelligens og dens potentielle indvirkning på menneskeheden.
Med psykologen Jerome Bruner siger han: “Ved at fremme en afbalanceret fortælling om AI kan vi sikre, at disse fortællinger bidrager til en mere informeret, kritisk og konstruktiv forståelse af AI’s rolle i vores fremtid.
Gennem et samarbejde mellem forskere i kunstig intelligens, politikere og offentligheden kan vi arbejde hen imod en fremtid, hvor AI udvikles og anvendes på en ansvarlig måde og har potentiale til at være til stor gavn for menneskeheden og samtidig minimere de risici, der er forbundet hermed.
Ved at anerkende og tage fat på frygten og bekymringerne omkring AI kan vi skabe et miljø, hvor både fortællingen om AI som en trussel og dens modfortællinger undersøges grundigt, så vi kan træffe informerede beslutninger om AI’s udvikling og integration i samfundet.