Psykolog Skanderborg

Neuroplasticitet

Den formbare hjerne

Uanset hvor gamle vi er, eller om vi har fået en hjerneskade, kan vores hjerne ændre sig fysisk og dermed også ændre den måde, den fungerer på. Vi mennesker har evnen til at udvikle os i løbet af vores liv.

Udtrykket neuroplasticitet henviser til hjernens evne til at ændre sig som reaktion på skiftende stimuli.

Betydningen af et berigende miljø kan ikke overvurderes

Processen med neuroplasticitet opstår, når vi bliver udfordret af det miljø, vi lever i. Vigtigheden af at give muligheder for at udfordre, udforske og lege er ikke kun et resultat af miljøet, men også af andre mennesker. Der er en sætning, der bruges til at beskrive forskningsmiljøer, der er berigende. Som en del af vores liv har vi brug for at blive udsat for miljøer og mennesker, der stimulerer vores nysgerrighed gennem hele livet, så vi kan lære nye ting.

Det skal dog bemærkes, at berigende miljøer ikke er i stand til at opnå dette i sig selv. Det er afgørende at vedligeholde neuroplastiske ændringer for at forhindre tab af nyerhvervet viden, færdigheder og evner. Desuden er det relevant at erkende, at det kan tage lang tid, før der sker positive neuroplastiske ændringer. For at neuroplastiske ændringer kan finde sted, skal en person aktivt søge viden og øve sig i nye bevægelser for at opnå nye færdigheder.

På grund af dette stiller neuroplasticitet krav til os, hvis vi ønsker at ændre os i fremtiden. Ingen kan sige, at der findes en gratis frokost, men det er noget, der kræver en aktiv indsats over en længere periode. En forandring skal fastholdes, når den først er foretaget, for at den kan være bæredygtig.

Et vigtigt næringsstof

Der sker en neuroplastisk ændring i hjernen, som opstår, når forbindelserne mellem nervecellerne i hjernen ændres fysisk. Visse kemiske stoffer, der er involveret i dannelsen af forbindelser, er afgørende for effektiviteten af denne ændring.

En række undersøgelser har vist, at omega-3-fedtsyren docosahexaensyre (DHA) spiller en afgørende rolle i dannelsen af forbindelser mellem dyr. Desuden er en række grøntsager, f.eks. broccoli, også rige på omega-3-fedtsyrer, så DHA kan også udvindes fra disse grøntsager. Det er værd at nævne, at der er endnu en grund til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til at spise fisk og grøntsager. Man mener, at dannelsen af nervecelleforbindelser er afhængig af en række andre næringsstoffer (f.eks. uridin, cholin og D-vitamin), men deres virkninger er ikke blevet undersøgt så grundigt som DHA’s virkninger. 



Hukommelses- og indlæringsprocessen

Som følge af neuroplasticitet er det muligt at lære og huske. Det er vigtigt at bemærke, at når vi lærer noget fra bunden (f.eks. erhverver relevant forudgående viden) eller forbedrer os i noget bestemt, skabes der nye forbindelser mellem nervecellerne, og eksisterende forbindelser styrkes som følge heraf. Det er afgørende at huske på, at hvert lille skridt, man tager, hver lille ting, man opdager, ændrer hjernen fysisk. Det bliver sværere at udslette disse ændringer, efterhånden som man bliver bedre. Det skyldes, at de bliver mere modstandsdygtige, så de er ikke så lette at udslette som før.

Når forbindelserne ændrer sig over tid, er det som at etablere en hukommelse om nyerhvervet viden eller præstation, der varer ved over en periode. Vi kan lære det, vi har lært af ændringerne, men hvis de forsvinder, glemmer vi det, vi har lært af dem. 

For at opnå konkrete forandringer hos os selv og andre er det vigtigt for os at forstå de mekanismer, der ligger til grund for neuroplasticitet. Det er for at vi kan skabe de mest gunstige betingelser for, at den kan finde sted.

Belønninger og succeshistorier

For at neuroplasticitet kan opstå, skal belønninger og succesoplevelser spille en afgørende rolle. Det er velkendt, at vores hjerner har en række forskellige belønningssystemer. Vores hukommelse og indlæring forbedres, når vi modtager en belønning for en bestemt handling (eller et klap på skulderen), eller når vi lykkes med en udfordring, vi får stillet.

Faktisk er belønninger måske den mest effektive måde at forstærke neuroplastiske ændringer i hjernen på, når de bruges korrekt til at forstærke neuroplastiske ændringer i hjernen. For at det skal lykkes, skal der være et klart, præcist og resolut fald. For at hjernens belønningssystem kan fungere efter hensigten, skal det være i stand til at knytte belønningen direkte sammen med den præstation, der blev modtaget. Ideelt set skal belønningen falde meget hurtigt efter, at præstationen er udført, så der ikke er tvivl om, hvad der er opnået.

Det er også vigtigt at understrege, at ros og opmuntring ikke bør gives ukritisk, men kun gives, når de virkelig er fortjente. For at en belønning kan være effektiv, bør den højst gives få gange. I hjernen genkender belønningssystemet hurtigt, at der er ved at komme en belønning i den nærmeste fremtid. Forventningen begynder at vokse, ligesom et barn, der venter på en større og større gave til jul. Hvis du fortsætter med at belønne det samme igen og igen, vil det hurtigt aftage. Dette kan undgås ved hele tiden at sætte nye mål for belønningen, eller – måske mere præcist – for den aktivitet, der skal føre til succesoplevelsen, for at undgå dette.

Ud over narkotikamisbrug er spilafhængighed et af eksemplerne på uhensigtsmæssig aktivering af belønningssystemerne i hjernen, som kan føre til afhængighed. Det er de berusende virkninger af narkotika eller succesen ved at vinde en spillepræmie, der belønner uhensigtsmæssig adfærd eller vaner hos mennesker.